Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Seværdigheder i Istanbul

Listen over seværdigheder i Istanbul er lang. Mod syd (på den europæiske side) ligger den gamle bydel Sultanahmet med historiske seværdigheder som Topkapi-paladset og Den Blå Moské. En ferie i Istanbul SKAL også inkludere et besøg i Hagia Sophia. Den blev opført som kristen basilika i 530’erne, og i næsten 1000 år var den verdens største kirke. I dag fungerer den som museum, og den er et helt ypperligt eksempel på byzantinsk arkitektur og er et fantastisk syn. 

Vi har forsøgt at samle en liste over de seværdigheder du bare ikke må misse. God læselyst!

De forskellige bydele i Istanbul


Mange vælger at opleve Istanbul til fods, da afstandene er korte, og man kan gå rundt til de fleste seværdigheder. Der er masser af autentisk tyrkisk stemning at opleve til fods både i den gamle bydel Sultanahmet og de nyere områder med trendy restauranter og butikker.

Bydelen Beyoglu anses for at være én af de mest trendy bydele i Europa. Her bliver du mødt af et internationalt præg med barer, specialbutikker og restauranter, der ligger side om side. Der er også masser af natteliv med diskoteker og livekoncerter med alt fra reggae og tango til jazz og soul

Bygninger i Istanbul

Tag på bazar i Istanbul


Der findes næsten ikke et sted med mere østerlandsk stemning end basaren. I Istanbul finder man den måske mest autentiske af slagsen. På henholdsvis Misir Carsisi og Den Store Basar (Grand Bazaar), kan du finde alt fra krydderier, til smykker, tøj, og ikke mindst god tyrkisk te.

 

 

Den Store Basar


I Den Store Basar kan du finde alt, hvad hjertet begærer. I basarens beskedne ca. 4.400 butikker og forretninger, kan du finde tøj, sko, smykker, porcelæn, tæpper. ALT. Derudover finder du et hav af tyrkiske madspecialiteter, heriblandt den verdenskendte æble-te, som du højest sandsynligt vil blive budt på, sammen med en ”special price for you”.


Åbningstider:

  • Man. – lør.: 09.00 – 19.00
  • Søn.: Lukket

Misir Carsisi – krydderimarked

Bazar i Istanbul
Misir Carsisi, nær Galatabroen, er en basar i lidt mindre skala, ikke desto mindre lige så fantastisk farverig som the Grand Bazaar.

Her finder du især tyrkiske krydderier, te og selvfølgelig den tyrkiske specialdessert Tyrkisk Lokum (Tyrkish Delight). Af krydderier kan du bl.a. finde hjemmedyrket chili, karry, peber, kardemomme, peber og anis i lange baner, og de lokale sælgere vil med garanti glædeligt lade dig smage på varerne.


Åbningstider:

  • Man. – fre.: 08.00 – 19.00
  • Lør.: 08.00 – 19.30
  • Søn.: 09.30 – 19.00

 

Tag en tur i hamam i Istanbul

Hvad er hamam? Det har du sikkert spurgt dig selv om før. Hammam, hamam, tyrkisk spa, tyrkisk kurbad eller måske bare tyrkisk bad – kært barn har mange navne. Typen af hamam afhænger oftest af, hvor i verden du befinder dig.

Du kan nærmest ikke tage til Tyrkiet uden at have været en tur i et tyrkisk bad. Selvom der findes alskens forskellige betegnelser for udførelsen, så er ens for dem alle, at det går ud på at vaske og gennemrense kroppen ved hjælp af dampbad, sort sæbe og massage. Efter en tur i hamam, vil du føle dig som født på ny.

 

 

Kanalrundfart i Istanbul


Tag på en kanalrundfart i Istanbul op ad Bosporusstrædet, som forbinder Sortehavet med Marmarahavet, og adskiller Tyrkiets europæiske del fra Lilleasien. Bosporusstrædet er 30 km. lang og måler kun 750 m. på det smalleste sted.

Tag på en guidet tur og oplev flotte skovklædte skråninger såvel som historiske aftryk i form af ruiner af befæstninger fra osmannertiden.

Der findes flere forskellige turistbureauer, som tilbyder et bredt udvalg af forskellige ture. Flere af turene er arrangeret således, at du har muligheder for at hoppe af og på, således at du selv bestemmer hvilke seværdigheder i Istanbul du har lyst til at kigge nærmere på.

Læs mere om de enkelte tours her.

 

Kanalrundfart Istanbul


Den Blå Moské og Hagia Sophia i Istanbul

Du kan ikke tage en tur til Istanbul, uden at besøge Den Blå Moské eller Hagia Sophia. Med sine fantastiske kupler og høje minareter, er både Den Blå Moské og Hagia Sophia seværdigheder i Istanbul du ikke vil misse.

En tur forbi disse fantastiske eksempler på tyrkisk arkitektur giver både et flot billede til Instagram, men også et helt specielt indblik i tyrkisk kultur og religion.

 

Hagia Sophia


Rejsetilbud

Skærmbillede 2024-04-05 kl. 10.55
Rejse til Nordgrækenland
Kreta lille

I samme kategori

Porto
Berlin (udvalgt billede)
backpackerdestinationer
hawaiianske øer

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
Verdens største vulkaner
Hohe Salve-kopi

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)