Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Seværdigheder i Hamborg

Hvilke seværdigheder i Hamborg skal man se? Det skal vi sige dig! Vi har sammensat en liste over 10 seværdigheder du simpelthen ikke må misse.


1. Se fodbold på Volksparkstadion i Hamborg


Hamborgs hold Hamburger SV har et fantastisk stadion (Volksparkstadion), med de nyeste og bedste faciliteter, så det er ikke tilfældigt, at det er et stadion, som tiltrækker mange fodboldinteresserede.

Der er plads til 57.000 tilskuere til en Bundesliga-kamp og lidt færre til internationale kampe, da nogle af pladserne er ståpladser, og ikke må tages i brug ved internationale kampe. Så hvis du er til fodbold og elsker at opleve den fantastiske stemning til en stor fodboldkamp, så må du ikke snyde dig selv for en fodboldoplevelse i Hamborg.

Vi har selv været der med to drenge på 6 og 8, og det var en imponerende oplevelse for to fodboldinteresserede knægte. Men husk du skal være ude i god tid for at få billetter.


Adresse:

  • Sylvesterallee 7, 22525 Hamborg, Tyskland

Overvejer du en stadion- og museumstur, kan du tjekke de sæsonbestemte åbningstider her.

Seværdigheder i Hamborg - Volksparkstadion i Hamborg


2. Tag på kanalrundfart i Hamborg


Hamborg er kendt for sit enorme havnemiljø og mange kanaler. Rent faktisk er der flere broer i Hamborg, end der er i Venedig og Amsterdam til sammen! Der er mere end 2500 broer, som krydser både kanaler og floder. Hamborg kaldes derfor med rette for Nordeuropas Venedig. Så hvad er mere oplagt end at opleve Hamborg fra vandsiden.

Der er mulighed for flere slags bådture, både omkring kanalerne eller langs det imponerende havneområde. Hvis du vælger en kanalrundfart, så råder vi dig til at vælge den i smukke Speicherstadt.

Ønsker du at booke en kanalrundfart i Hamborg hjemmefra, kan du gøre det her.

Kanalrundfart i Hamborg


3. Besøg Planten un Blomen


Dette er en fantastisk stor grøn park i hjertet af Hamborg, hvor du kan tage et velfortjent pusterum. Der er både plads til en lille picnic eller til at hygge sig med børnene på den store legeplads. Parken består af mange smukke anlæg, og der er både kiosker, en restaurant, ishuse og mulighed for at slå din kone/mand og/eller børn i minigolf.


Adresse:

  • St. Petersburger Straße 28, 20095 Hamborg, Tyskland

Åbningstider:

  • Okt. – mar.: 07.00 – 20.00
  • Apr.: 07.00 – 22.00
  • Maj – sep.: 07.00 – 23.00
Seværdigheder i Hamborg - Planten un Blomen


4. Oplev Speicherstadt


Speicherstadt er på UNESCOs Verdensarvsliste – og det forstår man godt, når man besøger området. Speicherstadt er et af verdens største historiske lagerbygningskomplekser.

Området er spækket med sammenhængende blokke af pakhuse, gamle jernbroer og kanaler af vand, og der er en særlig ro og karakter over dette specielle sted. Flere af pakhusene tjener faktisk stadig deres oprindelige formål, og gemmer bl.a. på verdens største lager af orientalske tæpper.

Speicherstadt er opført mellem 1885 og 1927, og her var kanalerne mellem pakhusene den vigtigste transportvej. Varer som tæpper, krydderier, tobak, kaffe og te blev losset direkte til husenes luger ud til vandet. I dag er det dog primært turister som sidder i bådene, der sejler gennem de hyggelige kanaler. Husene bliver i dag brugt til bl.a. et toldmuseum, et krydderimuseum (Spicy’s) og Miniatur Wunderland.

Speicherstadt i Hamborg


5. Tag med de små i Miniatur Wunderland


Miniatur Wunderland er en enorm modeljernbaneudstilling, der tiltrækker omkring 1 million besøgende om året. Udstillingen er med sine 1.490 kvadratmeter den største af sin slags i verden.

Du kan bl.a. opleve kørende biler og en lufthavn med lettende og landende fly i landskaber, med kendte bygninger fra både Tyskland, Østrig, Schweiz, Skandinavien og Italien. Så især hvis du har børn med til Hamborg, vil det være oplagt at besøge Miniatur Wunderland, som vil imponere både store og små.


Adresse:

  • Kehrwieder 2, 20457 Hamborg, Tyskland

Åbningstider:

  • Åbent alle dage min. 09.30 – 18.00. Tjek Miniatur Wunderlands hjemmeside for den pågældende dags åbningstid.
Miniatur Wunderland


6. Tag en slentretur op ad Reeperbahn


Er du til fest og farver, så må du ikke gå glip af den hele 930 m. lange gade Reeperbahn. Det er Hamborgs svar på Jomfru Ane Gade, bare endnu bedre og vildere. Den er sprængfyldt med diskoteker, barer og natteliv.

Reeperbahn-kvarteret er også kendt for den meget udbredte prostitution. Det er især i Herbertstrasse, som løber parallelt med Reeperbahn, at du finder bordeller og desuden kan se de prostituerede, der viser sig frem i vinduerne.

Reeperbahn


7. St. Michaelis Kirke


Besøg St. Michaelis Kirke i Hamborg, som med sit 132 meter høje klokketårn i bronze, er en af de mest imponerende seværdigheder i Hamborg, og samtidig en af de mest genkendelige stykker arkitektur i byen. Kirken er dedikeret til ærkeenglen Mikael, og har udover navnet, også fået en stor statue af guden. St. Michaelis er Hamborgs største kirke, og har plads til 2.500 siddende personer. Kirken blev bygget i 1647, og har siden da, haft en markant plads i Hamborgs skyline.

Tag en tur op i klokketårnet, og bliv mødt af en imponerende udsigt over havnen i Hamborg, såvel som hele byen. Se også det store orgel, som er et af verdens ældste af sin slags. Er du smart, så timer du dit visit med dagens middagskoncert.


Adresse:

  • Englische Planke 1, 20459 Hamburg, Tyskland

Åbningstider:

  • Læs om de varierende åbningstider her.
St. Michaelis kirke i Hamborg


8. Dyrk kunsten i Hamburger Kunsthalle


Hamborg Kunsthal er beliggende i byens centrum, og består af tre sammenhængende bygninger. Hver bygning har sit eget design, da de er blevet bygget med jævne mellemrum, i hhv. 1863, 1919 og 1997. Selvom første bygning først åbnede officielt i 1863, har der været udstillinger siden 1817.

Hamburger Kunsthalle er det største kunstmuseum i Tyskland, og indeholder kunstsamlinger indenfor mange forskellige kunstarter, heriblandt: romantisme, impressionisme, klassisk modernisme og nutidig kunst, heraf pop art, concept art, video og fotografi.

Se bl.a. tyske malerier fra det 14. århundrede, hollandske malerier fra det 16. og 17. århundrede (inkl. Rembrandt), og selvfølgelig en række yngre malerier, heraf Max Liebermann, Adolph Menzel, Pablo Picasso og Paul Klee.


Adresse:

  • Glockengießerwall 5, 20095 Hamburg, Tyskland

Åbningstider:

  • Læs om de varierende åbningstider her.
Hamburger Kunsthalle


9. Se det flotte koncerthus Elbphilharmonie i Hamborg


En af de nyere seværdigheder i Hamborg er den spektakulære koncertbygning Elbphilhamornie. Det er en arkitektonisk perle, som ligger placeret i den visionære nye bydel HafenCity, og står i særdeles stærk kontrast til de ældre negotiske varehuse i Speicherstadt.

Tag på en guidet tur, og hør om, hvordan byggeriet gik fra at være et irritationsmoment i nabolaget, til at være en kæmpe succes, der tiltrækker turister fra hele verden til byen.

Du får i øvrigt én af de bedste udsigter i Hamborg på Elbphilharmoniens Plaza.  


Adresse:

  • Platz der Deutschen Einheit 4, 20457 Hamburg, Tyskland

Åbningstider:

  • Læs om åbningstider på Elbphilharmonies hjemmeside.
Seværdigheder i Hamborg - Elbphilharmonie


10. Spadsér igennem Ohlsdorf kirkegård


En af de mere anderledes seværdigheder i Hamborg. Selvom der er noget trist over en kirkegård, kan det være en særlig oplevelse at spadsere igennem en kirkegård. Ohlsdorf kirkegård i Hamborg byder på smukke og stemningsfulde omgivelser, og emmer på samme tid af historie.

Denne kæmpemæssige kirkegård er én af de mere specielle seværdigheder i Hamborg, ikke desto mindre en du ikke vil misse. Se mindesmærker for det nazistiske regimes ofre og gravsteder for anti-nazismens tyske forkæmpere.


Adresse:

  • Fuhlsbüttler Str. 756, 22337 Hamburg, Tyskland

Åbningstider:

  • Man. – søn.: 09.00 – 18.00
Mausoleum på Ohlsdorf kirkegård


Vil du hellere et smut til Berlin, kan du også læse om seværdigheder i Berlin.

Rejsetilbud

Toscana
Rejse til Grønland
Spaophold på Kurhotel Skodsborg

I samme kategori

Berlin (udvalgt billede)
hawaiianske øer
Udvalgt billede (canva)
grønlandske oplevelser

Mest læste

Udvalgt billede (canva)
Berlin (udvalgt billede)
backpackerdestinationer
Himmelfænomener

Forsiden netop nu

Porto
Australien
Himmelfænomener
Berlin (udvalgt billede)
Front - bedste strande i Europa
Stockholm, Sverige.
backpackerdestinationer
Moskusoksen forside

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

Udvalgt billede (canva)
grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Malaga, Spanien
Napoli
Tallin. Billund lufthavn
Strande
Moskusoksen forside
Bergen, Norge
Udvalgt billede (canva)

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)