Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

9 ting du bør opleve i Budapest

Travelmore giver dig 9 seværdigheder i Budapest, som du simpelthen ikke må misse! Fra termiske bade, til billige øl og historiske monumenter.


1. De termiske bade i Budapest

Er du typen der godt kan lide at skrue helt ned for tempoet, når du er på ferie, så vil du elske de termiske bade i den ungarske hovedstad. Budapest har faktisk så mange spa- og wellness-steder, at byen ofte går under navnet ”City of Spas”.

Traditionen omkring spa og velvære kan spores helt tilbage til dengang osmannerne regerede. De elskede de varme kilder, og byggede faktisk nogle af de spabade, som stadig bruges den dag i dag – bl.a. Rudas Spa.

Szechenyi Spa og Gellert Spa er de to mest populære steder i byen, hvor du kan få alt fra fodmassage til aromamassage og endda deltage i aqua-fitness.


2. Heroes Square

På Heroes Square i Budapest, som du finder for enden af Andrássy út, kan du se det tårnhøje tusindårsmonument med ærkeenglen Gabriel på toppen. Heltepladsen blev opført i forbindelse med fejringen af Ungarns 1000-års jubilæum i 1896.

Statuerne der omgiver tusindårsmonumentet, er gengivelser af stammelederne der i 896 ledte. Der dengang hed magyarerne, til erobringen af Ungarn.


3. Parlamentsbygningen i Budapest

Den ungarske parlamentsbygning er en af de mest uundgåelige seværdigheder i Budapest. Uden tvivl ét af byens symbolattraktioner. Det er Ungarns største bygning, og med intet mindre end ca. 700 rum, 20 km. trappegang og et højdemål på næsten 100 m. Det siges at være et ganske imponerende stykke arkitektur.

Selvom man selvfølgelig skal forbi og se parlamentsbygningen på tæt hold, er den faktisk flottest på afstand, fordi man her har chancen for at se den i fuld udstrækning. Den gigantiske bygning har adresse på Pest-siden lige ud til Donau, men jagter du det mest instagram worthy-billede, skal du over på modsatte side på Buda-siden. Går du en tur langs Donau om aftenen, på Buda-siden, har du muligheden for at fange parlamentsbygningen fuldt belyst, meget smukt.

 

Budapest parlamentsbygning


4. Ruin Pubs i Budapest

Måske én af de mest karakteristiske seværdigheder i Budapest.

I Budapest finder du nok en af de billigste literpriser på øl i verden. Det er ikke uvant at betale 20 kr. for en stor fadøl. Budapests ruin pubs er tidligere tomme bygninger. Som er omdannet til spraglede og skævt indrettede urbane natklubber eller barer.

Tag på ruin pub-crawl, og oplev den helt specielle stemning som opstår i de her forfaldne baggårde, som uden tvivl vil gøre et indtryk på dig. Flere steder har livemusik, som bestemt ikke gør oplevelsen mindre hyggelig.

Szimpla, Instant-Fogas og Anker’t er blandt vores favoritter.  


5. Margretheøen

Efter en aften med billige øl på én af Budapests mange ruin pubs, er det måske en meget god idé med lidt frisk luft. Magretheøen er 2,5 km. lang og 500 m. bred, men trods sin beskedne størrelse, er der masser af ting at tage sig til her. Besøg det musikalske springvand, se det gamle olympiske svømmebassin eller tag en tur i en ”cykelbil” rundt omkring på øen.  

Storbyens grønne oase, som den kaldes, vrimler desuden med enorme græsplæner, gamle flotte træer og et virvar af farverige blomsterbede. Som i den grad spiller ind i den fred og idyl, som findes på øen.  


6. Donau-promenaden

Hvad enten du bor på Buda- eller Pest-siden, kan du næsten ikke undgå en slentretur langs Donau. På Pest-siden, når du alligevel besøger det ungarske parlament. Har du mulighed for at bruge et øjeblik på at mindes én af de mest forfærdelige tider i Budapests historie, nemlig tiden under 2. verdenskrig.

På promenaden finder du en af de mest velbesøgte seværdigheder i Budapest – et mindesmærke for alle de jøder, som dengang blev bedt om at stille skoene, inden de blev henrettet og herefter kunne falde i floden.

 

Skoene ved Donau


7. House of Terror

De forfærdeligheder der er foregået under 2. verdenskrig og en stor del af det 20. århundrede, er en stor del af Budapests historie. I House of Terror kan du få et indblik i nogle af de tragiske ting, der desværre er foregået engang. Selvom det kan være en overvældende oplevelse, giver den et indblik i en tid, som nogle gange kan være vigtig at blive mindet om.

Besøger du House of Terror, så forsøg at gøre det så tidligt på dagen som muligt, for at undgå for store mængder af mennesker, det kan blive lidt trængt herinde.

Se åbningstider og billetpriser her.


8. Fiskerbastionen

Fiskerbastionen er et fantastisk udkigspunkt, som ligger på toppen af slotsbakken. Fæstningen i sig selv er et imponerende nygotisk bygningsværk fra starten af det 20. århundrede, som serverer dig en af de bedste udsigt over Pest-siden – det er altså ikke her du skal have glemt kameraet, #whataview!

Udkigsposten er flot uanset tidspunktet på døgnet, men tager sig især godt ud i aftentimerne. Alle byens monumenter og bygninger er lyst op.

 

Seværdigheder i Budapest - Fisherman's Bastion


9. Gellertbjerget og Frihedsstatuen

Selvom turen derop er lang og forholdsvis hård, så lover vi dig, at du ikke vil fortryde det. Hvis du troede at udsigten var god på Fiskerbastionen, så glæd dig til at stå på toppen af Gellertbjerget.

Liberty-statuen som udgør toppen af Gellertbjerget, blev opført i 1947 til ære for de tropper der var med til at befri Ungarn fra det dengang nazistiske styre. Men er senere hen blevet et alment symbol for alle dem, som har ofret sig for Ungarns uafhængighed, fremgang og frihed.

Der er et hav af spændende seværdigheder i Budapest. Disse 9 bør være selvskrevne på enhver to-do-liste til en tur til Budapest.

Rejser du til Budapest i juletiden, har du mulighed for at gå på opdagelse i byens årlige julemarked, som traditionelt ligger for enden af handelsgaden Váci utca. Læs mere om julemarkedet i Budapest.

Rejsetilbud

Rejse til London. Airbnb
Amalfikysten_udsigt-1-1024x768
Rejse til Gardasøen

I samme kategori

grønlandske oplevelser
Mauritius (udvalgt billede)
bungee jump
Escape Away

Mest læste

troldejagt i Danmark
Undervurderede byer i Europa
Travelmore
Verdens største lande

Forsiden netop nu

Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser
London (udvalgt billede)

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
bungee jump
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)
Maldiverne

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)