Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Salzburg: Storbyferie med charme

Artiklen er skrevet i samarbejde med Østrigs Turistbureau

 

Er du til en vaskeægte storbyferie med alt, hvad der hører sig til? Så skal du tage en tur til Salzburg.

Den kulturrige, charmerende by midt i Europa giver dig nemlig alt, du skal bruge, for at få en vellykket storbyferie.

Desuden er den østrigske by på UNESCO’s Verdensarvsliste, så der er garanti for skønne billeder og smukke oplevelser.

 

 

Charmerende storbyferie i Salzburg

Salzburg
Foto: Tourismus Salzburg: Sulzer

Faktisk giver Salzburg dig meget mere end den klassiske storbyferie i de største europæiske byer. For i Salzburg kan du få lidt af det hele! I byen kombineres det pulserende storbyliv med rolige, charmerende omgivelser. Derfor er der noget for enhver smag. Storbyferien til Salzburg lader dig altså ikke gå på kompromis med de små gaders charme og de lokales gæstfrihed. I Salzburg finder du masser af hyggelige caféer, smukke udsigter og imponerende arkitektur og kultur samlet på ét sted.

Men hvad skal man helt præcis opleve? Det kan du læse mere om herunder.

 

Hyggelige gader og pladser i byen

Som i resten af Østrig bliver du ikke skuffet, når du kommer til Salzburg. Udsigten er smuk, så langt øjet rækker. Det skyldes den charmerende flod, der snor sig gennem byen, og den smukke arkitektur, der kombinerer nyt med gammelt, men ikke mindst skyldes det de hyggelige gader og pladser i byen. Tag bl.a. forbi Alter Markt midt i den historiske bydel, som stammer helt tilbage fra det 13. århundrede. Når man bevæger sig rundt her, mærker man tydeligt historiens vingesus. Besøg også Judengasse, der ligger i samme område. Gaden er en smal, snoet shoppinggade, som indtil 1498 var centrum for byens jødiske samfund.

 

 

Markedspladser med regionale varer

I Salzburg findes et hav af markeder, der sælger lækre, lokale varer. Så hvorfor ikke finde frokosten på et af disse markeder? Slå et smut forbi Grünmarkt, der har åbent fra mandag til lørdag. Markedet har over 150 år på bagen. Her kan du finde friske, lokale frugter og grøntsager, men også eksotiske oste og kager. Udover madvarer kan du også købe blomster og souvenirs – ja, du kan praktisk talt få fingrene i det meste.

 

Salzburg
Foto: Tourismus Salzburg: Günther Breitegger

 

Romantiske restauranter

Enhver storby skal selvfølgelig også kunne byde på et storslået køkken, og det kan Salzburg! Her finder du mange forskellige slags restauranter, og er du afsted med dit hjertes udkårne, så er der selvfølgelig også en masse romantiske spisesteder at vælge imellem. Du kan finde lige netop din favoritrestaurant her.

 

 

Barer og pubs

Efter en lang dag med oplevelser rundt i storbyens jungle, er der brug for at slukke tørsten eksempelvis med en kold øl. For øl har en helt særlig betydning i Salzburg, hvor den er blevet brygget i over 600 år. Derfor findes der et hav af bryggerier og forskellige slags øl. Snyd ikke dig selv for et besøg på Stiegl Bryggeri, som er et af de ældste ølhuse i byen, hvor du også kan få lidt godt til ganen. Læs meget mere og Salzburgs barer og pubs her.

 

Rig mulighed for shopping

En storbyferie er ikke fuldendt, hvis der ikke er mulighed for shopping. Sådan har vi det i hvert fald! Men der kan Salzburg selvfølgelig også være med. Byen lokker med flere shoppingcentre, hvor det er svært ikke at få pungen op af lommen. I EUROPARK finder du over 130 butikker til at stille din shopping-trang. Der udover skulle det være et af de smukkeste shoppingcentre i Europa. Designer Outlet Center tæt på lufthavnen lokker med internationale designermærker, der tilbydes i et bredt udvalg til favorable priser. Faktisk kan du få fingrene i op til 200 forskellige designermærker.

 

Rejsetilbud

Rejse til Grønland
Rumænien
Skærmbillede 2024-04-05 kl. 10.55

I samme kategori

image001
Porto
Himmelfænomener
Stockholm, Sverige.

Mest læste

Forårsrejse
Byhotel (udvalgt billede)
backpackerdestinationer
Verdens største byer

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)