Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Saalfelden Leogang: Aktiv ferie i Østrigs alper

Hvis du ønsker en spændende sommerferie, hvor der er tid til action men også til ro i sindet og mulighed for kvalitetstid med familien, så er Saalfelden Leogang i hjertet af Østrigs bjerge den helt rette destination for dig.

Regionen ligger kun 70 kilometer fra byen Salzburg og byder både på vandfald, miner og bjergkæder, så langt øjet rækker. Man har som familie mulighed for at opleve noget af verdens smukkeste natur på helt tæt hold, da hotellet Leogang ligger i hjertet af den store dal, der udgør Saalfelden. Her kan man stå op til bjergene, der udfolder sig som et kunstmaleri gennem dalen. Og som danner grobund for actionfyldte oplevelser, eventyr og ikke mindst afkobling fra hverdagen. Regionen tilbyder flere forskellige hoteller. Ét af hotellerne er det 4-stjernede ”Hotel Salzburgerhof”. De sørger for alt, hvad hjertet kan begære, både til en romantisk getaway. Men også til familien der ønsker en blanding af action og afslapning i særklasse

Hotellet tilbyder bl.a. sportsrelaterede aktiviteter såsom vandring og mountainbiking. Der er også filmaftenener for de mindste og wellness og spaophold til de ældste. Hotellet er fyldt med aktiviteter. Det er nemt at gå på opdagelse i alle de tilbud, de har, der bl.a. inkluderer swimmingpool, gymnastik og morgenyoga under solopgangen.

Hotellet tilbyder også en morgenmadsbuffet og 4-retters menu hver aften. Dette inkluderer lokale delikatesser med friske råvarer direkte fra regionens egen befolkning. Alt er helt lokalt og autentisk!

Hvis man ønsker at give sit firma en helt unik forretningsrejse, tilbyder regionen også lokaler til firmaer, der ønsker at holde et arbejdsseminar i særprægede og anderledes omgivelser. Her kan bl.a. nævnes ”Mama Thresl Hotel”. De tilbyder et 150 kvadratmeter multifunktionelt lokale, som kan dække alle behov.

 

 

Saalfelden Leogang
På billedet ses én af de mange baner, som The Epic Bikepark har at tilbyde

 

Hæsblæsende action på to hjul

Saalfelden Leogang er et favoritsted for cykelentusiaster i alle aldre. Både på fritids- og professionel basis. Saalfelden er Europas og Østrigs største cykelregion. Og med deres ”Epic Bikepark Leogang” har man mulighed for at cykle som en professionel ned ad bjerget af deres mange ruter og baner. Parken bliver i sommertiden benyttet af BMX-entusiaster fra hele verden. De kommer for at øve sig på professionelt plan. Parken har også været vært for Europamesterskaberne og er også hjemsted for nogle af dem, der har vundet titlen som Europas bedste!

Hvis man aldrig har prøvet at køre på en mountainbike før, er der også rig mulighed for at få en solid kørelektion i hotellets introduktionsprogram. Her bliver man på rolig vis introduceret til sporten. Efter en dybdegående gennemgang af terminologi og øvelse i praksis, er man mere end rustet til at tage de små begyndervenlige ruter ned ad bjerget. På den måde vil nybegyndere have mulighed for at deltage på lige fod med de mere garvede BMX-ryttere.

 

Saalfelden Leogang
Én af de 5 TONspur stationer man kan opleve på turen op ad bjerget

Afslapning på højt plan

Hvis man ønsker at opleve freden på en anderledes måde, kan man med fordel tage gondolen op af bjerget. Her kan man besøge hotellets sansepark, der ligger cirka 1600 meter oppe i luften. Smid skoene og mærk det bløde alpine græs under fødderne, mens du går på opdagelse i det afslappende landskab. Der er mulighed for at dufte de mange vilde blomsters nuancer, høre roen og ko-klokker i det fjerne og smage på de vilde bær, der gror på bjerget.

Man kan naturligvis også sætte sig ned på de mange loungemøbler, der er placeret i sanseparken og mærke roen. Det kan man naturligvis også gøre ved parkens hovedattraktion søen ”Stille Wasser Am Asitz”. Den ligger som en rolig kæmpe for enden af parken.

 

En koncert i særklasse

Hvis man bevæger sig længere op af bjerget efter en tur i sanseparken, kan man finde de fem små ”koncert-øer”, der strækker sig mod bjergets top. Hvert år afholder regionen TONspur koncert. Det bliver optaget og efterfølgende lagt ud på de små koncert-øers stationer. Disse små stationer er bygget op som træhuse, man kan sætte sig i og genhøre årets koncert – eller koncerten året før! De er alle sammen lagt op, så man frit kan læne sig tilbage og tage en velfortjent pause fra vandringen for at nyde de musikalske og bløde toner.

 

Saalfelden Leogang
På billedet ses en brag turist, der lige er blevet sendt afsted på Flying Fox

 

Verdens hurtigste nedtur

Regionen tilbyder også den helt unikke Flying Fox XXL, der er én af verdens hurtigste og længste ziplines. Glid fuldstændig vægtfri gennem luften i 1.600 meters højde, med en hastighed op til 130 kilometer i timen. Ud over det store adrenalinsus der kommer ved take-off, kan man se frem til at blive mødt af et spektakulært landskab i fugleperspektiv. En helt igennem unik oplevelse som med sikkerhed skaber minder, som du og din familie sent vil glemme.

Tekst og fotos af Mikkel Jensen.

Rejsetilbud

Hotel Faaborg Fjord
Amalfikysten_udsigt-1-1024x768
Rejse til Jordan

I samme kategori

Hohe Salve-kopi
Innsbruck (3)
Bremen
Grønlands vinteroplevelser hundeslædetur

Mest læste

troldejagt i Danmark
london-3078109_640
backpackerdestinationer
De største lufthavne i verden

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)