5 nye spirende rejsetyper tegner sig for 2021. Pandemien vendte nemlig alle vores rejseplaner på hovedet i år. Når vi kigger mod 2021, vil konsekvenserne af pandemien have ændret både vores valg af rejsemål og den type af rejser, vi vil tage afsted på. Det viser en ny undersøgelse foretaget af én af verdens største digitale rejsesites, Booking.com. Undersøgelsen afslører fem spirende rejsetyper i 2021 . Se dem her.

1. Solorejser

Solorejser vil sandsynligvis vinde endnu mere frem som et resultat af pandemiens effekt på folks rejselyst. Det forventes at flere vil tage springet ud i en rejse alene i 2021. Data fra booking.com fra før pandemien viste at kun 15% af de rejsende planlagde en rejse alene. Nu er det 21%, der svarer, at de planlægger en fremtidig rejse alene. 19% af de rejsende svarer, at de vil rejse mere i fremtiden for at kompensere for de rejseoplevelser, der gik tabt i 2020. Der er ingen tvivl om, at denne mentalitet også motiverer de rejsende til at planlægge deres livs solorejse, når de kan komme ud og opleve verden igen.

 

rejsetyper i 2021

2. Én af de nye rejsetyper i 2021: Afslappende luksusrejser

Den uventede aflysning af næsten alle rejseplaner har medført, at dét at rejse i sig selv er blevet en luksus. Faktisk har 59% af de rejsende svaret, at de for fremtiden ikke vil tage muligheden for at rejse for givet.

Så på trods af at undersøgelsen viser, at de rejsende stadig er stærkt indstillet på at rejse igen, er det lige nu kun 20% der reelt er i gang med at planlægge en Luksusrejse (fx i en villa eller på et 5- stjernet hotel). Hvorimod størstedelen (52%) planlægger en afslappende rejse for at komme lidt væk fra det hele. I 2021 består ægte luksus derfor af afslapning.

 

3. Rejser med familie og venner er populære rejsetyper i 2021

I løbet af 2020 har mange rejsende tilbragt længere perioder væk fra familie og venner. Det lader til, at adskillelsen har gjort længslen større, i og med at 50% af de rejsende planlægger at rejse i fremtiden som en måde at komme tæt på familie og venner igen. Faktisk har 30% svaret, at samtaler med familie og venner om at tage ud og rejse er blandt deres primære kilder til rejseinspiration i de perioder, hvor de var adskilt.

 

rejsetyper i 2021

 

4. Weekendrejser

Mange rejsende føler sig naturligt forbeholdne, ift at deres fremtidige rejser også kan risikere at blive aflyst. Det vil medføre en øget efterspørgsel af kortere rejser. Over halvdelen af de rejsende (39%) angiver, at de vil rejse på flere kortere ferier i 2021, end de gjorde i 2019. Dette for at begrænse risikoen for skuffelse over eventuelle aflysninger. Derudover svarer 19% også, at de i første omgang vil foretrække en weekendrejse, når rejserestriktionerne er væk.

5. Kulinariske rejser

Ønsket om at udforske verden er ikke blevet mindre, men de fleste rejsende (37% ) undgår fortsat udlandsrejser. Dette er også årsagen til, at lokale rejser er blevet den nye måde at udforske verden på. Blandt disse er kulinariske rejser de mest populære. Her svarer 30% af de rejsende, at de er ivrige efter at gå på opdagelse i det lokale køkkens smagsoplevelser, når de rejser. 32% ønsker også at spise ude oftere for de penge, de har sparet ved ikke at rejse udenlands.