Enestående rejse til FÆRØERNE
Naturscenerier i verdensklasse
kr. 9.999,-
pr. person
Oplev Nordatlantens mest enestående øgruppe på denne rejse til Færøerne der rummer en rigdom af ubeskrivelige naturscenerier, historie, sagn og hyggelige små byer. Med Vitus rejser bor du på det populære 4-stjernede Hotel Føroyar, og i rejsens pris er inkluderet et flot udflugtsprogram samt de fleste måltider.
Det lille selvstændige ørige Færøerne ligger i den nordlige del af Atlanterhavet midt imellem Skotland, Island og Norge. Disse 18 nordatlantiske vulkanøer byder på fantastiske naturscenerier med stejle fjeldvægge, kuperede kyster, græsklædte dale, dramatiske fjorde, brusende vandfald og rislende bække. Her kan man mærke, at den luft, man indånder, er frisk og ren. Der hersker en fred og ro overalt på øerne, som er krydret af bølgebrus, fuglestemmer og fårenes brægen. Der bor knap 51.000 mennesker i det fascinerende og overskuelige øsamfund, hvor vejret er lige så omskifteligt som landskaberne – det ene øjeblik skinner solen fra en skyfri himmel, og det næste er det køligt og diset.
Rejse til Færøerne: Dette er inkluderet i prisen
- Fly København-Færøerne t/r
- Alle skatter og afgifter
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 4 nætter i Tórshavn på Hotel Føroyar****
- 4 x morgenmad (2.-5. dag)
- 3 x frokost (2.-4. dag)
- 4 x middag, inkl. isvand, te og kaffe (1.-4. dag)
- Byvandring i Tórshavn
- Besøg i Kirkjubøur
- Besøg og rundvisning på Kongsbondegården
- Kørsel igennem Østerøtunnelen
- Udflugt til Saksun, Tjørnuvik & Gjógv
- Sejltur til fuglefjeldene ved Vestmanna
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Rejseplan
- 1. dag: Mod Færøerne – Nordatlantens ørige
-
2. dag: Byvandring i Tórshavn og frokost på Kongsbondegården
-
3. dag: Streymoy og Eysturoys mageløse naturscenerier
-
4. dag: Vestmannas fuglefjelde fra havsiden
-
5. dag: Hjemrejse
I alt fra kr. 9.999,- pr. person (ved 2 personer)
Rejse til Færøerne – Naturscenerier i verdensklasse
Du bor på det flotte 4-stjernede Hotel Føroyar, der ligger med en fantastisk udsigt til hovedstaden Tórshavn. I den charmerende og moderne by ligger de arkitektoniske perler side om side med de historiske kvarterer, hvis smalle gyder er fyldt med små, sorttjærede træhuse med græstag og hvidsprossede vinduer.
På spændende udflugter kommer du godt rundt om øgruppens seværdigheder. Glæd dig blandt andet til at besøge Kongsbondegården i Kirkjubøur, som er det ældste beboede træhus i Europa og til den smukke sejltur til Vesmanna fuglefjeldene, som ligger på en lodret næsten 700 meter høj klippevæg.
Er du heldig, ser du både søpapegøjer, lomvier og mallemukker. På en heldagsudflugt til den nordlige del af Streymoy kan du nyde naturscenerier i verdensklasse, når du kommer til Saksun, der ligner et naturligt amfiteater med sin høje beliggenhed ovenover en malerisk lagune. Udflugten tager os også til Tjørnuvik og Færøernes næststørste ø, Eysturoy, hvor du besøger den idylliske bygd Gjógv, der har en helt særlig naturhavn. Færøerne gemmer på en skatkiste af historie, myter og sagn, og du hører både de sjove og spændende undervejs – glæd dig blandt andet til at høre myten om Kæmpen og Kællingen, der troner i bugten ved Tjørnuvik.