Få et minde for livet med en miniferie til Stavanger med overnatning om bord og dagstur til det verdenskendte udsigtspunkt, Preikestolen!

Turen starter fra Hirtshals i Danmark, hvor vi sejler fra kl. 20.00. Næste morgen ankommer skibet til Risavika havn, hvor du kører med bus til Preikestolen Parkering. Herfra følger du en dejlig afmærket vandrerute. Ruten op til Preikestolen er i de seneste år blevet udbedret flere gange, og turen op er blevet betydeligt bedre end tidligere. Der er både badevand og rastepladser langs stien. Fremme ved udsigtspunktet kan du nyde en majestætisk udsigt fra Preikestolen, der rejser sig hele 600 meter over Lysefjorden. En udsigt, som kun meget få steder i verden kan måle sig med.

 

 

I prisen er følgende inkluderet:

  • Overfart tur/retur mellem Hirtshals og Stavanger.
  • 2 nætter i 2/4-sengs indvendig standardkahyt (samme kahyt ud og hjem).
  • Bus fra terminalen til Preikestolen Parkering t/r.

 

Rejseplan for miniferien til Preikestolen:

  • Dag 1: Afrejse fra Hirtshals Terminal
  • Dag 2: Vi oplever Preikestolen – efterfølgende er der mulighed for at gå en tur i Stavanger
  • Dag 3: Vi ankommer til Hirtshals tidligt om formiddagen

 

I alt fra 1.170,- pr. person 

Prisen er per person, hvis 2–4 personer rejser sammen.

Oplev Preikestolen i Norge

 

preikestolen

Hvad er Preikestolen i Norge?

Preikestolen i Norge, eller Prædikestolen som den hedder på dansk, er en fantastisk klippeformation også kaldet et fjeldplateau. Det er hævet hele 604 meter over Lysefjorden. Men selve plateauet måler 25 x 25 meter, og du kan derfor trygt nyde den utrolige udsigt fra toppen. Dette norske rejsemål bliver årligt besøgt af mere end 300.000 mennesker. Det undrer ikke. Preikestolen er blandt andet kåret som ét af de mest spektakulære udsigtspunkter i verden af CNN Go og Lonely Planet.

Klippeformationen blev formentligt dannet af frostsprængninger for omkring 10.000 år siden, som fik store klippeblokke til at falde af. Alligevel blev Preikestolen ikke opdaget før år 1900. En turist vandrede til tops og gjorde det til et eftertragtet rejsemål. Plateauet har en stor flænge, som følge af de gamle frostsprængninger, men ønsker du at vandre op og opleve udsigten, skal du ikke være nervøs – eksperter har vurderet, at plateauet er stabilt på trods af flængen.

 

Sådan kommer du sikkert til tops

Du kan nå udsigtsmålet fra Preikestolen Fjellstue. Herfra skal du vandre i alt otte kilometer, men på grund af ujævnt terræn og en 500 meter stigning, skal du beregne minimum 4 timer til turen op og ned igen. Du kan besøge Preikestolen hele året rundt, men vejrforholdene er vigtige at tage i betragtning, da eksempelvis regn og sne kan gøre ruten farlig. På parkeringspladsen, inden du begiver dig afsted mod toppen, står personale klar til at rådgive dig, og det er en god idé at tage sig tid til dette.

Inden du rejser mod Preikestolen i Norge, er det også vigtigt at tage forbehold for sværhedsgraden af turen. Vandringen vurderes til at være af Medium sværhedsgrad. Derfor er destinationen bedst egnet for turister, der har en vis erfaring med at vandre i ujævnt terræn. Desuden bør du forberede dig på, hvilke ting det anbefales at medbringe til fjeldvandring i Norge. Blandt andet vandrestøvler, der giver god støtte til fødder og ankler, er uundværlige. Afhængigt af årstiden anbefales det også at medbringe vind- og vandtæt overtøj og et ekstra sæt tøj, inklusiv hovedbeklædning, vanter og halstørklæde. Inden du påbegynder dit vandreeventyr, skal du først til Preikestolen Fjellstue. Du kan både tage bil, bus og båd hertil – alle muligheder byder på flotte naturoplevelser.