Romantik i GILLELEJE
Overnatning inkl. 3-retters menu
kr. 1.698,-
pr. person
- Weekendophold, Hotel, Kroophold
- Hele året
Forkæl dig selv med dette tilbud på en overnatning på Hotel Gilleleje Strand, der er et hyggeligt 3-stjernet hotel, der ligger få minutters gang fra vandkanten. Opholdet inkluderer bl.a. bobler på værelset ved ankomst og 3-retters menu, så der er rig mulighed for virkelig at forkæle, én du holder af, når dette skønne sted byder jer velkommen i Nordsjælland.
Hotel Gilleleje Strand er et traditionsrigt badehotel fra 1896, som i dag er totalt nyrenoveret. Hotellets 25 værelser er forskellige, men fælles for dem er den pragtfulde beliggenhed: Du bor midt i Gilleleje – og samtidig kun et stenkast fra fiskerihavnens maritime atmosfære og byens yndede badestrand.
Dette hotelophold på Hotel Gilleleje Strand inkluderer:
-
½ flaske bobler på værelset ved ankomst
-
3-retters menu efter køkkenchefens valg
-
Overnatning
-
Lækker morgencomplet
Pris fra kr. 1.698,- pr. person (ved 2 personer)
Alle ophold skal bookes direkte ved Small Danish Hotels.
Tlf.nr. til Small Danish Hotels: 75648700
3-stjernet hotel i Kongernes Nordsjælland
Allerede i slutningen af 1800-tallet var Gilleleje en kendt og populær ferieby. Ikke mindst landliggerne fra København drog i stort tal til badehotellerne langs de nordsjællandske kyster. Sammen med Hornbæk var Gilleleje det foretrukne feriested ved ”den danske Riviera”. I 1896 kom jernbanen til Gilleleje. Samme år åbnede Gilleleje Hotel og Badepensionat. Siden blev det kendt som Hotel Strand og i dag bærer det navnet Hotel Gilleleje Strand.
Hotel Gilleleje Strand ligger nøjagtig 156 skridt fra vandkanten. Du kan låne badelagner på hotellet og bestille en picnic, så du kan nyde hele dagen ved den kendte og yndede badestrand med de herlige klitter. Du skal naturligvis også slentre en tur gennem byen med de mange spændende forretninger. Og på havnen skal du opleve den intense maritime stemning med masser af liv og aktivitet: Her landes stadig fisk, og der hamres på livet løs på skibsværftet.
Gilleleje er et perfekt udgangspunkt for dem, der vil udforske Danmarks nyeste nationalpark Kongernes Nordsjælland. Nationalparken, der blev indviet i 2018, byder på natur og kultur i særklasse. Lige fra Arresø, Esrum Sø, Tisvilde Hegn og Gribskov til tre af Nordeuropas smukkeste slotte, Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot og Kronborg Slot.