Grib chancen og book et ophold på Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference til denne særpris. På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er der tid til hygge, selvforkælelse og gastronomiske oplevelser. Forkæl dig selv og én, du holder af, så du kan vende tilbage til hverdagen med fornyet energi.

 

Dette hotelophold på Hotel Faaborg Fjord Spa inkluderer:

Pris fra kr. 597,- pr. person (ved 2 personer)

 

Rejsetilbud

 

Alle ophold skal bookes direkte ved Small Danish Hotels.

Tlf. nummer til Small Danish Hotels:  75648700

 

Hotel Faaborg Fjord

 

En oase af muligheder på Sydfyn

Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference ligger som en herlig smørklat mellem vand og skov. Med det sydfynske øhav i forhaven og en privat og hyggelig skov i baghaven, udgør Hotel Faaborg Fjord et unikt åndehul, hvor freden kan sænke sig over både krop og sjæl. Foruden de smukke omgivelser rummer Sydfyn også en masse spændende oplevelser. Du kan fx besøge Egeskov Slot, som er én af Europas bedst bevarede vandborge. Du kan også sejle ud til Skarø og besøge Skarø Is. Er du nysgerrig på smagen af Fyn, vil du ej heller blive skuffet. Fyn er Danmarks have, og her kan du virkelig gå på opdagelse i årstidens råvarer og specialiteter. Er du til en mere aktiv affære, kan du også begive dig ud på Øhavsstien – en 220 kilometer lang vandresti, som ligger smukt omkranset af det sydfynske øhav.

Omgivelserne omkring Hotellet er generelt en guldgrube af potentielle eventyr. Du kan tage på kanotur, kajaktur, rappelling eller fisketur i de naturskønne omgivelser og friske vinde fra fjorden. Du kan også få nogle kilometer i benene på nogle af områdets idylliske gåruter eller cykle ud i det blå på én af hotellets fine cykler. Vi kan naturligvis sørge for, du får en lille picnickurv, en termokande med varm kaffe eller måske en kold flaske hvidvin med på dine eventyr.

 

 

Spa- og Wellness område på Hotel Faaborg Fjord

Mærk også den særlige sydfynske energi, når du opholder dig i hotellets helt nye Spa- og Wellness område. I Spa & Wellness området kan du mærke freden og geare helt ned i de forskellige dampbade, brusetunnel, behagelige siddeplinte, saltsauna, snerum, infrarøde sauna og meget mere. I velværebaren kan du forsyne dig med lækre forfriskninger fra Restaurant Vinoteket.

En god udsigt skal man ikke kimse ad, og på Hotellet er der derfor sørget for, at alle værelser har egen altan eller balkon. Nogle værelser har udsigt over fjorden, mens andre har udsigt over vores private skov og de frodige marker. Hotellet har 128 unikke værelser fordelt på kategorierne Bjørnø-, Lyø værelser og suiter. Samtlige værelser har mørklægningsmuligheder, badeværelse, fjernsyn og hårtørrer. Ligeledes er alle værelserne indrettet med fokus på god kvalitet og absolut hygge. Sagt på en anden måde: Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference sørger for, at du føler dig hjemme fra første sekund.