Rejsemessen for Kvalitetsrejser
I år er det 16. gang at Rejsemagasinet Vagabond afholder Rejsemessen for Kvalitetsrejser i Lokomotivværkstedet. I år med et helt særligt weekend-tilbud.
På Rejsemessen for Kvalitetsrejser deltager de bedste rejsebureauer, flyselskaber, krydstogtrederier og turistbureauer. Lige fra Bremen til Tokyo, fra Uganda til Thailand og fra Seychellerne til Cuba.
Rejseforedrag og rejseeksperter
112 rejseforedrag og 500 rejseeksperter står klar lørdag den 22. og søndag den 23. oktober med rejseinspiration, viden og gode tilbud.
De 112 spændende rejseforedrag omhandler stort set alle breddegrader og rejseformer. Så man bør vælge de foredrag man ønsker at lytte til med omhu. Når først entrebilletter er betalt, kan man lytte til alle de foredrag man ønsker sig.
Med 500 rejseeksperter til stede, vil der være god mulighed for at finde frem til en specialist indenfor det område, man er interesseret i. Langt de fleste af rejseeksperterne har selv rejst gentagne gange, til de rejsemål, som de er eksperter i.

Billetsalget er åbent, og de første 5.000 entrébilletter sælges med 50% rabat.
Du kan købe din billet her.
Messen afholdes i weekenden d. 22. – 23. oktober fra kl. 10.00 – 17.00 i Lokomotivværkstedet.
Glæd dig til bl.a. et food court med gastronomi fra alle verdenshjørner, mere end 100 rejseforedrag og spændende rejseauktioner.
Hvor: Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV.
NYHED I 2022: Det stilles en shuttle bus til rådighed som kører fra Københavns Hovedbanegård (HB) til og fra Lokomotivværkstedet (LV). Opsamling på Hovedbanegården bliver på Banegårdspladsen.
Afgang fra HB hver hele time fra klokken 10.00 til og med klokken 15.00. Afgang fra LV fra 10.40 til og med klokken 16.40.
Med bil:
Der er 500 P-pladser ved Lokomotivværkstedet. Husk at købe din P-billet.
S tog:
Stå af på Hovedbanegården og tag videre med Shuttle bus til Lokomotivværkstedet, eller
Stå af på Dybbølsbro station og gå de cirka 1.000 meter til Lokomotivværkstedet