Efter en lang vinter ser mange danskere frem til at komme afsted på sommerferie. Nu hvor mange rejserestriktioner er blevet lettet, kan vi se at ferier i Europa og ”staycations” fortsat er populære blandt danske rejsende denne sommer.*

Når danske rejsende søger til udlandet, er det vores naboland, Tysklands hovedstad, Berlin, der topper listen over de mest bookede rejsemål i udlandet denne sommer. Efter to år med pandemi og rejserestriktioner har mange danskere savnet at besøge denne hippe, kunstneriske og festlige metropol perfekt til både afslapning, kultur og fester. Udover Berlin finder vi også Hamborg og München på toplisten, hvilket gør Tyskland til det mest populære land blandt danskerne til udlandsferier denne sommer. Andre europæiske hovedstæder og velbesøgte storbyer som London, Paris og Barcelona optræder også på listen fra Booking.com.

 

Top-10 mest bookede udenlandske destinationer af danskerne denne sommer

rejsemål

  • 1. Berlin
  • 2. London
  • 3. Paris
  • 4. Hamborg
  • 5. Rom
  • 6. Barcelona
  • 7. Prag
  • 8. Amsterdam
  • 9. Lissabon
  • 10. München

Danmark er generelt det mest bookede land af danskerne, men i forhold til udlandet, kan vi se at en rejse til Tyskland er populært bland danskere. Også klassiske sydeuropæiske sommerferielande med adgang til det vidunderlige og eftertragtede Middelhav er denne sommer til at finde på danskernes top-5-liste.

USA er det eneste land uden for Europa, der optræder på listen, hvilket indikerer, at mange danskere har til hensigt at få det bedste ud af mulighedernes land denne sommer, som i en længere periode har været lukket for turisme under pandemien.

 

Top-5 mest bookede lande af danskere denne sommer

  • 1. Tyskland
  • 2. Italien
  • 3. Frankrig
  • 4. Spanien
  • 5. USA

Staycations forbliver populært blandt danskere, og mange planlægger en ferie tættere på hjemmet.

Hovedstaden indtager førstepladsen som den mest bookede destination, og den anden-, tredje- og fjerdestørste byer i Danmark er også at finde på listen. Som den tredje mest bookede destination finder vi Skagen, en klassisk sommerdestination for danskere og den nordligste by i Danmark. Ikke langt fra denne by kan du opleve et unikt naturvidunder, og se hvordan de to have Skagerrak og Kattegat mødes, og deres bølger kulminere. På listen finder vi også hele tre byer beliggende på Bornholm, som er en skøn sommerdestination kendt for sine unikke rundkirker og natur, klipper og strande.

Top-10 mest bookede indenrigsdestinationer af danskerne denne sommer

rejsemål

  • 1. København
  • 2. Aarhus
  • 3. Skagen
  • 4. Odense
  • 5. Aalborg
  • 6. Svendborg
  • 7. Allinge
  • 8. Sønderborg
  • 9. Rønne
  • 10. Neksø

 

*Data baseret på danskernes mest bookede ophold mellem 24. juni og 7. august