Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Populære rejsemål for seniorer

Mange drømmer om at rejse igen efter Covid-19. Og der er ingen aldersgrænse for rejselyst. Over halvdelen (58%) af de globale rejsende over 55 år siger, at de har indset, hvor vigtigt det er for dem at rejse, efter en periode hvor det ikke har været muligt. Og der er mange velegnede rejsemål for seniorer. Det er aldrig for sent at tage på eventyr, udvide horisonten og opleve nye mennesker, seværdigheder og kulturer, prøve nye delikatesser eller lære noget nyt.

Booking.com har set nærmere på sine mere end 28 millioner registrerede overnatningsenheder i over 226 lande for at finde de mest populære rejsemål blandt rejsende over 55 år. Læs med her.

 

Machu Picchu, Peru

Det rejsemål, der anbefales mest af rejsende på 55 år eller ældre, er den dramatiske og mystiske inkaby Machu Picchu. Dette kunstneriske og arkitektoniske vidunder står opført på UNESCOs Verdensarvsliste og ligger på toppen af et bjerg, mere end 2.400 meter over havets overflade. Gæster, der ønsker at besøge stedet, kan vælge at tage en dagsvandring til bjergtoppen. Hvis man har begrænset mobilitet eller bare ønsker at ankomme med friske ben, kan man også tage ét af de to toge, der kører næsten hele vejen op.

Her skal du bo: De skønne omgivelser omkring Inkaterra Machu Picchu Pueblo Hotel er perfekte til lidt velfortjent ro og afslapning. Her kan du endda få massage eller sidde i sauna for at hvile de trætte ben efter vandreturen til Machu Picchu.

 

rejsemål for seniorer
Matera

Matera, Italien

Den historiske by Matera er ifølge Booking.com et populært rejsemål for seniorer. Matera ligger i regionen Basilicata, og her kan du spise og sove i grotter, der tidligere stod efterladte. I denne unikke by finder man mange grotter, der er gravet ud af klippen med de bare hænder. Og hvor byens befolkning engang boede. De besøgende kan rejse tilbage i tiden ved at besøge Casa Grotta, opleve hvordan det var at bo i en grotte eller besøge kirkerne Chiese Rupestri, der er hugget ind i bjerget.

Her skal du bo: Aquatio Cave Luxury Hotel & SPA ligger blandt Materas grotter, som står opført på UNESCOs Verdensarvsliste. Her kan du få en unik grotteoplevelse med et luksuriøst twist. På hotellet kombineres grotternes historie med moderne faciliteter. Du kan endda finde en sauna, en hammam og en opvarmet indendørs pool.

 

Toruń, Polen

Toruń er en af de ældste byer i Polen og et godt rejsemål for seniorer. Med sin rige historie og smukke beliggenhed ved floden er den også et populært rejsemål for seniorer. Toruń kan dateres tilbage til det 8. århundrede. Byens gamle bydel står opført på UNESCOs Verdensarvsliste. Her finder du også Polens svar på Pisa, et middelaldertårn der hælder til siden. Gæster med en sød tand kan også besøge det berømte Muzeum Piernika (Peberkagemuseum).

Her skal du bo: I Apartamenty Chleb i Wino Toruń kan du bo i elegante og moderne lejligheder i hjertet af den gamle bydel. Hotellet ligger i en bygning fra det 16. århundrede. Det har alle de moderne bekvemmeligheder, du har brug for under dit ophold.

 

rejsemål for seniorer
Sankt Petersborg

 

Sankt Petersborg, Rusland

Et andet populært rejsemål for seniorer er Ruslands næststørste by, Sankt Petersborg. Denne travle by, der har været kejserlig hovedstad i to århundreder, er nu Ruslands kulturelle centrum. Her kan du finde berømte museer, teatre, gallerier, arkitektoniske mesterværker samt kultur- og uddannelsesinstitutioner. De besøgende har også mulighed for at opleve byens rige kulturarv på Eremitagen, verdens næststørste kunstmuseum.

Her skal du bo: Pushka INN hotel har til huse i et palæ fra det 18. århundrede med luksuriøs indretning og udsigt over floden Neva. Dette elegante hotel har store og rummelige værelser og er perfekt for dig, som vil udforske alt, hvad Sankt Petersborg har at tilbyde.

 

York, Storbritannien

York er en by med rig kultur og historie og er omgivet af mure fra det 13. århundrede. Indenfor bymurene finder du en gotisk katedral. Den går tilbage til middelalderen, en anerkendt moderne kunstscene og hjemsøgte pubber – én af årsagerne til at York er kendt som Europas mest hjemsøgte by.

Her skal du bo: Judge’s Lodging har udsigt til katedralen og er et elegant og bevaringsværdigt byhus fra den georgianske tidsalder. Det er lavet om til hotel. Et perfekt udgangspunkt for at udforske byen. Hotellet har en central beliggenhed og ligger kun en kort gåtur fra Yorks togstation. Her bor du i flotte værelser og kan få frisklavet morgenmad hver dag.

Rejsetilbud

den-verdensberømte-blå-moské
Calo des Moro, Mallorca
Rejse til Nordgrækenland

I samme kategori

Byhotel (udvalgt billede)
Australien
Berlin (udvalgt billede)
backpackerdestinationer

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
Verdens største vulkaner
Hohe Salve-kopi

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)