Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Hamborg

Universitetsbyen Hamborg med mere end 40.000 studerende er Tysklands næststørste by og Europas ottende største by. Hamborg ligger i Nordtyskland ved floden Elben og danner desuden sin egen delstat. Hamborg er hjemsted for Tysklands største havn, som er én af de travleste i Europa.

Der er flere måder at komme til Hamborg på. Mange vælger at køre til Hamborg. Fra den dansk-tyske grænse er der 162 km. Køretiden fra Odense og Aarhus til Hamborg er ca. 3 timer, fra  og fra København til Hamborg ca. 5 timer. Der går tilmed ikke direkte fly fra Billund til Hamborg, så hvis man bor i Jylland, er det bilen, der er det nemmeste transportmiddel til Hamborg.

Hvis du fx bor på Sjælland, kan du også vælge at tage færgen til Puttgarten. 

 

Hamborg

 

Flyvetiden fra Københavns Lufthavn til Hamborg Lufthavn er kun ca. en time. Så hvis du ikke har behov for at have bilen med til Hamborg, vil det måske være den bedste løsning for dig at flyve, hvis du bor på Sjælland.

Hvis du vælger at flyve, og derfor skal fra Hamborg Lufthavn og ind til centrum, så er den billigste måde at gøre det på at hoppe på S-bahn. Turen fra Hamborg Lufthavn til Hamburg Hauptbahnhof tager ca. 25 minutter, og der er ingen skift, så det er bare med at læne sig tilbage og nyde udsigten. Toget, der går til hovedbanegården hedder S1.

Hvis hverken fly eller bil er det oplagte valg for dig, når du skal beslutte dig for, hvordan du skal komme til Hamborg, så kan du selvfølgelig også tage toget. Det kan gøres på ca. 4 timer og 50 minutter fra fx Århus Hovedbanegård til Hamburg Hauptbahnhof med et skift i Flensborg.

Fra København kan det klares på 4 timer og 40 minutter uden skift.

 

Hauptbahnhof


Hamburg Card


Når du skal omkring i Hamborg, er det billigste næsten uden tvivl at købe et Hamburg Card. Det giver dig ubegrænset adgang til bus og tog, plus store rabatter hos mere end 150 turistattraktioner, restauranter og coffee shops. For et 1-dags kort starter prisen fra 10,5 Euro. Der er flere muligheder, og du kan vælge helt op til et 5-dages kort. Læs mere på hamburg-travel.com.

Hvornår på året skal man rejse til Hamborg?

Ligesom resten af Nordeuropa har Hamborg fire klart definerede årstider og et tempereret klima. Hamborg kan besøges hele året, men de fleste turister kommer i forårs- og sommermåneder, hvor der er de bedste chancer for godt vejr.

Hamborg ligger jo tæt på Danmark, og som vi kender det herhjemme fra, er der altid risiko for byger, så husk at pakke paraplyen eller regnfrakken med i kufferten. Den måned, hvor der gennemsnitligt er den laveste regnmængde i millimeter, er marts måned med 39 mm, og måneden med den gennemsnitlige højeste regnmængde er juli med 83 mm.


Julemarkeder i Hamborg


Det er vigtigt at fremhæve, at Hamborg har nogle af de bedste julemarkeder i Nordtyskland! Så hvis man er til ægte julestemning, så skal man vælge at tage til Hamborg i julen. Ét af de mest kendte julemarkeder finder du på Rådhuspladsen, og det kaldes ”Rathausmarkt”. Det løber fra ca. 22. november til 29. december. Også julemarkedet omkring Mönckebergstrasse tiltrækker mange besøgene med over 150 hyggelige boder.

 

Julemarked Hamborg


Spisesteder i Hamborg


Hamborgs restauranter er alt andet og meget mere end carrywurst. Du kan finde alle slags restauranter med inspiration fra alle verdensdele i det multikulturelle Hamborg. Vi har her samlet et par spændene eksempler til dig på, hvor du ikke går helt galt i byen.


Apples


På den stilede restaurant Apples på Park Hotel Hyatt er det en del af konceptet, at man som gæst også er tilskuer til kokkenes underholdning i køkkenet. Man kan følge med, mens de steger, flamberer og retter an til stor underholdning for gæsterne. Stemningen er stilet men hyggelig og holdt i rolige farver. Råvarer er lokale, og retterne er innovative men alligevel ikke alt for specielle. Prøv fx blæksprutte med chorizo eller auberginepuré med kammuslinger, pinjekerner og grillede rejer som er helt i topklasse. Og portionsstørrelserne fedtes der ikke med. Se mere på apples-restaurant.de.

 

Park Hotel


Bullerei / Deli

Bullerei er en kreativ aftenrestaurant, indrettet i en gammel kvægslagtehal, med sølvfarvede skulpturer, sjove snapshots af personalet som pynt og en elegant opdækning i det højloftede rum. Bullerei ligger i den trendy og multikulturelle hipster-bydel Schanze og er skabt af den kendte TV-kok Tim Malzer.

Der er også en frokostrestaurant ved navn Deli med sandfarvede hørduge og borde i træpatchwork. Man kan stadig fornemme rummets oprindelige formål med store udluftningsrør, der løber under loftet, samtidig med at der er pyntet med blå industrielle metallamper.

Maden er rustik med fokus på lækkert kød. Prøv fx braiseret okseskulder eller en 300 g. entrecôte til 245 kr. i aftenrestauranten. Og i frokostrestauranten kan man fx vælge lækkerier som lammebolognese, fyldt aubergine og ”Pulled lamb” med avocado på tynd pizzabund. 


Michelin-restaurant i Hamborg

The Table er ikke mindre end en 3-stjernet Michelin-restaurant. Og denne fantastiske restaurant skal du ikke snydes for i denne guide, hvis din plan er at gå ”all-in” på den kulinariske front under dit besøg i Hamborg. The table drives af Tysklands yngste indehaver af 3 Michelin-stjerner, nemlig Kevin Fehling.

Restauranten ligger i HafenCity og udmærker sig ud over sine unikke smagsoplevelser ved, at der kun er et enkelt stort slangeformet bord fremstillet af kirsebærtræ med plads til 20 gæster. Herfra kan man følge med i, hvad der kreeres af lækre retter i det åbne køkken. Se mere på thetable-hamburg.de.

 

Michelin-restaurant Hamborg


Shopping i Hamborg


Shopping i centrum

Groft sagt ligger stormagasinerne og kædeforretningerne langs de to gader Spitalerstrasse og Mönckebergstrasse vest for hovedbanegården, mens designerbutikkerne og de dyre mærkevarer findes mellem Jungfernstieg, Fuhlentwiete og Neuer Wall. På Jungfernstieg 16-20 ligger tilmed Alterhaus, som med sinde 24.000 kvadratmeter fordelt på 6 etager er et af Tysklands største stormagasiner. Her finder du både internationale luksusvarer, kunsthåndværk og lækre dagligvarer.

På Neuer Wall 13 ligger Hamborgs ældste butiksarkade Mellin-arkade smukt udsmykket med gamle loftsmalerier og mosaikruder. Parallelt med Neuer Wall ligger Grosse Bleichen som har butikker til mere overkommelige priser.

Europa passage er et andet populært stort shoppingcenter. Der er over 120 butikker fordelt på 5 etager. Her finder du alt lige fra modetøj til bøger og elektronik. Det ligger lige i centrum mellem Mönckebergstrasse og Jungfernstieg.

 

Hamborg


Designer Outlet Neumünster

Kun 40 minutter fra Hamborg finder du McArthurGlen Designer Outlet Neumünster, som er Nordtysklands største outlet med 30-70 % rabat året rundt. Så dette er stedet for dig, der elsker mode og design men samtidig er en tilbudsjæger.

Der er over 110 butikker med mærker som bl.a. Gucci, Ralph Lauren, Hugo Boss, Armani, Adidas os Zwilling samt flere gastronomiske tilbud.

Det ligger tæt ved motorvej A7, og der er gratis parkering. Åbningstiderne er mandag til lørdag kl. 10-20. Se mere på Designeroutletneumunster.com.

 

Hamborg


Seværdigheder i Hamborg

Der er masser af seværdigheder i Hamborg, og du skal selvfølgelig ikke snydes for en liste over de mest essentielle. Tag et smut i den eventyrlige park Planten un Blomen, eller udforsk de gamle gader og stræder i Speicherstadt.

Rejsetilbud

Seneste artikler

Zillertal adventure (4)
Kyoto
Forårsrejse
image001

Mest læste

troldejagt i Danmark
Verdens 10 mindste lande
Travelmore
Forårsrejse

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)