Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

REJSEBUREAU

Best Travel

Best Travel er et dansk rejsebureau, der blev grundlagt i 1999. Det er i dag en del af rejsekoncernen Stena Line Travel Group med kontor i Frederikshavn. Best Travel har 11 medarbejdere og en række fast tilknyttede rejseledere. Med sine mere end 20 år på bagen er virksomheden økonomisk velfunderet. Selv midt i Corona-krisen er de fortsat tildelt AAA-kreditvurdering, der er den højeste anerkendelse.

Rejsetilbud fra Best Travel

Budapest
Toscana
Rejse til Gardasøen
den-verdensberømte-blå-moské
Rejse til Indien
Irland
Rejse til Verona
lissabon
Rundrejse til Skotland
Hold ferie som de kongelige
Blomster i Japan
Krydstogt på Rhinen
Ischia
Oplev Amalfikysten
Rejsetilbud Mallorca
Best Travel
Rejse til Madeira

Mere om Best Travel

De har mange års erfaring med flere forskellige rejsetyper, men de senere år er de begyndt at fokusere på det, de er aller skarpeste til, nemlig: Rundrejser i Europa med fly/bus og flodkrydstogter med historisk og kulturelt indhold. Det er rejser, hvor det meste er inkluderet, og hvor kompetente rejseledere sørger for, at alle gæster får det bedste ud af rejsen.

De traditionelle krydstogter vinder mere og mere indpas som en fast del af Best Travels sortiment. På få år er Best Travel blevet én af de bedst sælgende danske agenter for det italienske rederi MSC Cruises, der er det 3. største krydstogtrederi i verden.

Der er danske rejseledere på alle rejser og flodkrydstogter, og Best Travel har også en døgnbemandet dansk-betjent vagttelefon.

Tryghed når du rejser

Når du rejser med Best Travel, er du i de bedste hænder. Virksomheden er medlem af Rejsegarantifonden og Danmarks Rejsebureau Forening, hvilket giver dig den absolut bedste forbrugerbeskyttelse.

I 2020 har mange danskere oplevet konsekvenserne ved ikke at rejse med et dansk rejsebureau. Alle, der bestilte en gør-det-selv-rejse, har selv skulle kæmpe med tilbagebetaling af flyrejser og hotelovernatninger.

Hos Best Travel bestiller du en pakkerejse. Med en pakkerejse giver du dig selv de bedste vilkår, hvis uheldet skulle være ude. Det er rejsebureauet, der hæfter for rejsens enkeltdele, og kan rejsen ikke gennemføres, får du pengene tilbage. Best Travel følger selvfølgelig altid rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet og tilbyder altid refundering, hvis rejsen annulleres på grund af rejsevejledningerne.

Best Travel – Krydstogter og rundrejser

Best Travel tilbyder et stort udvalg af spændende temarejser og krydstogter. Det er  rejser med kulturelt og historisk indhold, hvor man bor lækkert og komfortabelt. På flodkrydstogter og temarejser medfølger der selvfølgelig dygtige danske rejseledere, der har mange års erfaring. Havkrydstogter er en populær ferieform for alle aldre, mens flodkrydstogter og temarejser især henvender sig til det modne publikum. Havkrydstogterne tilbydes i samarbejde med det velrenommerede rederi MSC Cruises.

Best Travel

Best Travel – Flodkrydstogter

Best Travel tilbyder fantastiske flodkrydstogter på flere europæiske floder som bl.a. Donau, Rhinen og Mosel – samt på den fortryllende Mekongflod i Asien. På disse krydstogter er der oftest daglige udflugter med spændende kulturelt indhold under ledelse af en dansk rejseleder.

Foruden flodkrydstogterne på Donau, Mosel og Rhinen er Hollands floder og kanaler, Douro-floden i Portugal og de franske floder Rhone og Seinen også populære. Valget afhænger af, hvad du gerne vil opleve, og årstiden er selvfølgelig også en vigtig faktor.

Foretrækker du at rejse sent på året, har de også et bredt udvalg af julekrydstogter. Her kan man kombinere et krydstogt med hyggelig juleshopping på stemningsfyldte julemarkeder eller måske endda holde jul ombord på skibet. Det er en anderledes og spændende oplevelse at fejre højtiden på nye måder.

Best Travel – Grupperejser

Best Travel arrangerer også temarejser, storbyrejser og vinterrejser for virksomheder, foreninger, organisationer og andre grupper, der ønsker skræddersyede rejser. Med deres solide erfaring og et godt samarbejde med mange aktører på området har de rigtig gode forudsætninger for at opfylde de fleste gruppers behov. Det er bare med at tage kontakt for at høre, hvordan jeres grupperejse kan skræddersyes.

Bæredygtighed

Det er i dag vigtigt at have fokus på bæredygtighed, da mange forbrugere stiller krav til dette. Best Travel har et stort fokus på bæredygtighed – både ift. interne og eksterne leverandører. Rejsebureauet har derfor lavet aftale om at deltage i Travelifes certificeringsprogram og har startet processen trin for trin for at efterleve Travelifes internationale bæredygtighedsstandarder. Travelife er et initiativ inden for ledelse, uddannelse og certificering af rejsebranchen med henblik på at opnå bæredygtighed.

Programmet har 3 niveauer for rejsebureauer: 1. Travelife Engaged, 2. Travelife Partner og 3. Travelife Certified. Best Travel er stadig på niveau 1: Travelife Engaged. Vi arbejder på at rykke op på næste niveau – 2. Travelife Partner.

Best Travel

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)