Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

USA: Best of the West

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Best Travel.

 

En rejse til USA er en rejse ind i en verden af oplevelser. Her kan du både møde bjerge, vandfald, prærier, ørkener og en stemning af “Det Vilde Vesten”. Det er dog ikke kun naturen, der er fuld af oplevelser – også byerne har masser at byde på. Fra storbyernes seværdigheder og mangfoldighed til de mindre byers charme.

Synes du, at en rejse til USA lyder som noget for dig? Så skulle du tage med på en rundrejse til det vestlige USA sammen med Best Travel, hvor alle dagene er fyldt med highlights. Du kommer til at bo på lækre hoteller med god beliggenhed og høj komfort. Alle udflugter, morgenmad og flere middage er inkluderet i rejsens pris.

 

USA

 

Rundrejse spækket med oplevelser

Du kommer til at udforske nogle af vestens allermest kendte seværdigheder, og fantastiske udendørs oplevelser venter i nationalparkerne. Mellem Sedona og Flagstaff skal du se den fantastiske natur i Oak Creek Canyon. Her føles det som om, at man kigger ind i kulissen til en westernfilm. Du føres gennem kløften og belønnes konstant med fantastiske udsigter.

Glæd dig også til at se Grand Canyon – ét af verdens 7 naturvidundere. Det massive og farverige landskab er så overraskende, at man kan være i tvivl om, hvorvidt det er et maleri eller virkelighed. Den mægtige Coloradoflods løb i bunden af den dybe kløft, de stejle klippevægge og lysets leg med de røde farver.

Turen går ad den populære Route 66 og fortsætter til staten Nevada til den enorme dæmning, Hoover Dam, inden du sammen med gruppen ankommer til casino-byen, Las Vegas.

Et ”must see” er også Yosemite Nationalpark i Californiens Serra Nevada-bjerge, der tælles blandt verdens smukkeste naturområder og er på UNESCOs Verdensarvsliste. USA’s nationalparker er vidt forskellige og kan på ingen måde sammenlignes, og derfor er det vigtigt at få flere naturoplevelser på en rejse til USA.

Oplev også San Franciscos Golden Gate. Det er den næsten 3 km lange hængebro, byder velkommen til byen. San Francisco er anderledes med sine stejle gader, sporvogne og victorianske huse.

Ad den berømte Highway 1 kører du sammen med gruppen til Los Angeles. Hvert år strømmer folk fra hele verden hertil i håbet om at blive opdaget på skærmen, scenen eller måske på galleriernes vægge. Få steder i verden kan sammenlignes med LA. Du kommer til at opleve Hollywoods berømte gader og kommer forbi Beverly Hills’ luksusvillaer.

 

Rejse til Usa
Las Vegas “The Strip”

 

Unikke øjeblikke på rundrejsen til USA

Her er nogle af de bedste højdepunkter på rundrejsen i USA.

Grand Canyon

Med udgangspunkt fra Flagstaff skal du besøge naturvidunderet Grand Canyon.

Grand Canyon National Park er hjemsted for en stor del af den enorme Grand Canyon. Den gigantiske kløft med Colorado-floden i bunden er et absolut must på en tur til det vestlige USA. Du kommer ind i parken gennem Desert View-porten i den østlige ende. Herefter gøres flere stop undervejs i parken, og til sidst besøges området ved South Rim og Canyon View Information Plaza, som er parkens besøgsfaciliteter.

Route 66

Med udgangspunkt fra byen Kingman gøres klar til en rejse på Route 66, der er én af de større attraktioner i det nordlige Arizona. Mens I er der, skal I besøge Historic Route 66 Museum. Kom også med en tur på Mohave Museum of History and Arts.

Napa Valley – San Fransisco

Napa Valley er Amerikas førende område for vindyrkning, med mere end 250 vingårde. Gå gennem byen Napa med den victorianske arkitektur, historiske skatte og gamle bydel, før I tager til en vingård, hvor der både venter en rundvisning og vinsmagning.

Las Vegas

Rejsen indeholder en byrundtur i Las Vegas, hvor du skal opleve de kæmpemæssige hotel- og casinokomplekser langs hovedgaden “The Strip“. Der er noget for enhver smag i Las Vegas – og eftermiddagen og aftenen er derfor til fri disposition.

Yosemite Nationalpark

Fra Fresno tager du sammen med Best Travel på udflugt til Yosemite National Park. Højdepunkterne inkluderer storslåede vandfald som Yosemite Falls, spektakulære kløfter og kendte seværdigheder, herunder Glacier Point.

Santa Barbara – Los Angeles

På vej til Los Angeles får du mulighed for at udforske Santa Barbara, der ofte omtales som “American Riviera”. Byen er kendt for sin spanske arkitektur i kolonistil, frodig vegetation og afslappet livsstil. Når I er fremme i Los Angeles, indkvarteres du i 2 nætter i bydelen Marina del Rey.

Er du blevet nysgerrig på denne fantastiske rejse til USA?

Læs mere om rejsen og book den her.

Rejsetilbud

Costa Brava - lille
Den Kinesiske Mur
Hotel Faaborg Fjord

I samme kategori

Porto
Himmelfænomener
Stockholm, Sverige.
backpackerdestinationer

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
De største lufthavne i verden
verdens farligste landingsbaner

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)