Der er flere måder at rejse til Stockholm på. Vælger du at snuppe bilen og køre til Stockholm, tager det ca. 6,5 timer fra København.

Du kan også vælge at tage toget, hvilket tager ca. 5 timer fra Københavns Hovedbanegård. Togturen er virkelig smuk, så hvis du vil nyde en afslappet tur med en fantastisk udsigt, er toget at foretrække.

Du kan selvfølgelig også tage et fly, når du skal rejse til Stockholm. Det tager kun 70 minutter, og så er du fremme. Både SAS, Ryanair og Norwegian flyver til Stockholm, så hvis du er heldig, kan du sagtens finde meget billige billetter! Når du skal fra lufthavnen til centrum, kan du fx tage en Flygbuss Shuttle. Det tager ca. 40 minutter.

Det nemmeste er at tage hurtigtoget fra lufthavnen ind til Stockholm. Rejsetiden med tog er kun 20 minutter, men koster 295 SEK hver vej. Der er dog tit penge at spare hvis man booker i god tid, samt rabatter i ferieperioderne.  Du kan selvfølgelig også bare hoppe ind i en taxa hvis I er flere personer. 

Rejse til Stockholm

Metro Stockholm

I selve Stockholm er det nemt at komme rundt med metroen, som består af 7 linjer fordelt på 3 hovedsystemer. I alt består metroen af 100 stationer (heraf er 54 undergrundsstationer) og strækker sig over hele 110 km. Tunnelbana, som metroen i Stockholm hedder, er nok den flotteste metro der findes. Hver station er et kunstværk i sig selv, hvilket skal opleves hvis man besøger Stockholm. 

Læs mere om Stockholm: