Når du skal rejse til Madrid, kan du flyve direkte fra København. Flyvetiden fra København til Madrid er godt 3 timer. Der er ikke direkte fly fra Billund, men man kan alternativt flyve fra Hamborg.

Billige flybilletter er ofte nemt at finde, hvis man søger på nettet. Det er ikke en god idé at tage bilen med til Madri, da det ikke kan anbefales at køre bil i Madrid. Trafikken er meget tæt, dele af centrum er lukket for kørsel, og parkering er en stor udfordring.

Metro i Madrid


Derfor er det værd at vide, at Madrid til gengæld har et velfungerende metronetværk med 12 linjer, som er nemt at anvende. Det er gratis at skifte mellem linjerne. Man kan købe billetterne i automater på stationerne, og første gang man køber, får man et metrokort ud af automaten.

Dette kan man så anvende fremover. Der er dog ikke elevatorer på alle stationer, men mange trapper, så hvis man er en familie med fx barnevogn eller klapvogn eller ikke er glad for trapper, skal man være opmærksom på dette. På metromadrid.es kan du få et overblik og også se, hvilke stationer der har elevator.

Busser i Madrid


Som turist kan det godt betale sig at købe et 10-turs kort, der også kan bruges i busser eller et dagskort, som kan bruges både i bus, metro og tog. I de almindelige bybusser kan billetter købes ombord på bussen.

Madrid City Tour tilbyder ture i dobbeltdækkerbusser. Man kan købe billetter, hvor man kan hoppe af og på busserne, som man har lyst, i fx 24 eller 48 timer. Se madridcitytour.es

Læs mere om Madrid:

Rejse til Madrid
Rejse til Madrid