Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Mangler du inspiration til din ferie? Se de mest populære rejsemål her

Efter flere år med corona og staycation i Danmark er danskerne for alvor klar til igen at pakke faktor 40’en og badedragten og drage sydpå. Hvis du mangler inspiration til, hvor din rejse skal gå hen i din sommerferie, kan du her læse top 10-listen over danskernes mest populære rejsemål med SAS for sommeren 2022. 

Kalenderen siger februar, vejret byder på storm og slud, så det er måske ikke så underligt, at sol, sommer og varme er dét, der primært trækker i danskerne, når de lægger sommerplanerne for 2022. Her ligger byer som Rom og Milano højt på popularitetslisten. For vores skandinaviske naboer gælder det, at rejsemål som Alicante og Malaga i Spanien og Nice i Frankrig scorer højt. 

 

Danskernes 10 populære rejsemål:

 

1. Palma de Mallorca 

Den tilbagevendende favorit, Mallorcas hovedstad, har alt, hvad man skal bruge på en ferie. Alt fra den imponerende katedral Le Seu, som blev bygget i 1229, til det mere rolige Santa Catalina, hvor man finder en række butikker og et hyggeligt marked.

Der er rig mulighed for at snøre vandrestøvlerne og tage på udflugt til for eksempel smukke Valldemossa, som ligger en times tid fra Palma. 

 

2. Malaga

”Så godnat Malaga, godnat København,” synger Thomas Helmig i sin klassiker Malaga. Det er ikke til at sige, om det er den berømte serenade eller det skønne vejr, der lokker folk til Malaga. Byen byder på mange alsidige oplevelser – lige fra Picasso-museet til vingårde, hvor man kan smage den lokale vin.

Desuden kan man opleve Malagas historiske aftryk i den gamle, maleriske bydel, som man bestemt ikke bør passere. Hvis man hverken er til byvandring eller kunstmuseer, kan man også pakke parasol og en god krimi og tage en tur til en af strandene omkring byen. Man kan også tage en naturvandring på den fabelagtige vandresti Caminito del Rey, som er en helt igennem fantastisk oplevelse. 

 

Malaga sommerferie
Malaga

 

3. Nice

I Nice kan man opleve den berømte Promenade des Anglais, der ligger centralt i byen trods beliggenheden langs havet. I byen kan man også opleve kunst på museerne, der byder på berømte værker, eller et smut på det lokale marked, hvor man kan finde gode loppefund eller lokaldyrkede grøntsager.

Markedsområdet ved Cours Saleya bugner af blomster, frugt og grøntsager samt cremede oste og andre lokale lækkerier. Det er også et besøg værd. Desuden er der eksklusive shoppingmuligheder i byen. 

 

 4. Athen

Det er ikke så underligt, at den charmerende hovedstad i Grækenland høster meget opmærksomhed. Tempelområdet Akropolis er et af byens største turistattraktioner, og herfra kan man opnå en fantastisk udsigt ud over byen.

I området ligger desuden flere ikoniske templer, som for eksempel Pantheon, og den historiske markedsplads Agoraen. Går man ned i byen, er bydelen omkring Plaka hyggelig og charmerende med en masse små butikker og grønne områder. Man kan overnatte på det fine hotel, New Hotel, som er et smukt eksempel på kombinationen af det antikke og mere nymoderne Athen. 

 

5. Chania/Kreta

Har man sagt badeferie, har man næsten også sagt Kreta. Men byen Chania byder på meget mere end bare sol og strand med dens mange attraktioner og oplevelser. Det gamle havnebassin sender tankerne tilbage til en tid, hvor tyrkisk kultur var gældende i Kreta.

I byen kan man besøge det egyptiske fyrtårn, det jødiske kvarter og Janitshar-moskéen. Hvis du trænger til et pust fra byens jag, kan du ånde ud de mange naturområder, der ligger tæt ved byen. Havet er også en turistmagnet, hvor både snorkling, dykning og bådture er blandt populære aktiviteter grundet havets kulørte fauna. Desuden er den smukke strand Elafonissi et besøg værd – med helt tyrkisblåt vand, det fineste sand og små sarte krebseskaller.

 

rejsemål

 

6. Rom

Rom er lige med historisk smukke ruiner og en vandring igennem en storslået tid i historien. Heriblandt kan man opleve Vatikanstaten, Peterspladsen og Trevi-fontænen. Desuden kan man gå på vandring i de små gader, hvor mange små familieejede restauranter disker op med lokale gastronomiske vidundere.

Det er ikke for sjov, at danskere har adopteret pastaen, osten og vinen, så de specialiteter skal man næsten have den virkelige oplevelse af. Desuden er isen en helt særlig specialitet og findes i alskens afskygninger.

 

7. Milano

Italiens næststørste by, Milano, tiltrækker årligt mange modeentusiaster verden over. Byen bærer også præg af historisk smukke bygninger som for eksempel domkirken Duomo di Milano, hvis grundsten blev lagt i 1386 og tog flere århundreder at gøre færdigt.

Andre smukke nævneværdige bygninger er det mesterlige operahus. Gastronomien bør også prioriteres i Milano, der byder på mange gode spisesteder som for eksempel lokale Dongio, hvor både venner og familie samles i ægte italiensk stil. 

 

Sommerferie i Milano
Milano

 

8. Alicante

Omgivet af Middelhavet og med 3000 timers solskin om året, så er Alicante blevet et populært rejsemål for danskerne. Her kan man både nyde en god bog ved stranden, dyrke den lokale kultur eller opleve kulinariske madoplevelser på de lokale restauranter.

Havneområdet i byen bugner af gode barer og restauranter, hvor man ved solnedgang kan nyde en cocktail – for eksempel på baren Soho Mar med udsigt over Middelhavet. Af specialiteter kan det anbefales at smage den lokale Jijona turrón, en lokal nougat, som er lavet af honning, sukker og æggehvide med ristede nødder. Det er både en meget populær lokal spise og nu en stor souvenir, du kan tage med hjem. 

 

 

9. Split

Den næststørste by Split er præget af velbevarede romerske mure i det gamle kejserpalads, mens øgruppen og Adriaterhavet omkring byen får folk til at sværme til havnepromenaden Riva. Det formidable Diocletians Palads er på UNESCOs verdensarvsliste, og er en af verdens største bevarede romerske bygninger.

I den gamle bydel ligger der små cafeer eller restauranter, hvis man trænger til et åndehul fra byens mange indtryk. 

 

10. Firenze

Endnu en destination i Italien er hovedstaden i Toscana-delen. Firenze er en by, der bobler af kunst og kulturskatte, som er noget af det mest betagende. Her er Uffizi-galleriet et besøg værd. Desuden kan man stoppe forbi Michelangelos værker, domkirken og den berømte bro, Ponte Vecchio.

Hvis man har brug for et pusterum fra byens kulturelle og kunstneriske sus, kan man besøge kikren San Miniato Monte, hvorfra man får den smukkeste udsigt over hele byen. 

 

Sommerferie

Rejsetilbud

DJI_0667-preview
der-er-mange-smukke-kyststrækninger-på-vejen-mod-salalah-foto-esben-gynther
Rejse til Rom

I samme kategori

Berlin (udvalgt billede)
Innsbruck (3)
Valencia, Spanien
hawaiianske øer

Mest læste

troldejagt i Danmark
london-3078109_640
backpackerdestinationer
De største lufthavne i verden

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)