De politiske forhold i Zimbabwe taler vi ikke om. Resten er en opvisning i ægte afrikansk luksus, overlevelseskraft og natur i vidunderklassen.

Aktuel reportage fra en naturperle, hvor turister som altid er velkomne, og hvor naturen er lige så stor og betagende som for 160 år siden, da Livingstone stred sig gennem det ukendte Afrika.

Vi taler bare ikke om religion og politik!” Så enkel er konventionen, når man ankommer til sin lejr eller sit hotel i Zimbabwe. Overholder man disse enkle leveregler, og kan man nære sig for at forsøge at veksle sort, kommer man hverken i klammeri med ordensmagten eller bliver snydt af taskenspillere, der bytter de rigtige penge ud med maskerede bundter af avispapir, mens man afleverer sine potente dollarsedler, som ellers så rigeligt giver købekraft i et hvert hjørne af det engang så rige og velfungerende Zimbabwe.

Zimbabwe: Afrikas perle

De sidste 10 år har været en lang nedtur for økonomien og befolkningen, som på trods af enorm arbejdsløshed og galoperende inflation stadig har en smule værdighed tilbage, og som på alle måder tager venligt imod, når man besøger det sydlige Afrikas perle, som i forhold til naturoplevelserne er så storslået og velfungerende som nogen sinde.

Af grunde, som det ikke umiddelbart er til at få øje på, har forvaltningen af naturen og dens ressourcer ikke lidt under stagnationen de seneste år. Derfor er vildnisset tilgængeligt som altid, og håndteringen af de vilde dyr, af nationalparkerne og de forskellige vildtreservater foregår med præcision og forstand.


De store elefantflokke vandrer stadig frit oppe i den nordvestlige del af Zimbabwe med den enorme Hwenge Nationalpark som et overflødighedshorn af vildt, hvorfra alle de afrikanske dyr vandrer ud i den omgivende natur – og over i tilsvarende parkkomplekser i Zambia og Botswana.

Løver – savannens konge

Løverne brøler i natten for at markere deres territorium og for at holde rivaler på afstand. Leoparderne går mere lydløst til værks men med samme beslutsomhed som alle de andre store katte, der jager for at dræbe og for at overleve. Hver nat kræver sine ofre, og hver dag bringes nye kalve, lam, killinger og unger til verden for at erstatte tabene og for at tolde i den ressource, som de andre dyr udgør.

Et ældgammelt og velfungerende kredsløb, hvor det udgydte blod er selve pulsen i naturens omsætning, og dynamikken mellem liv og død ses aldrig stærkere eller smukkere end i den afrikanske natur. Her kan man på en enkelt morgen, og i sikkerhed inde i safaribilen, nå at opleve både fødsler, drab og idyllisk familielykke hos forskellige vildtarter.


At de store rovdyr er åndeløst nærværende ved denne undertegnede alt om. På en fodtur ude i det frie område øst for Hwenge Nationalparken gik vi gennem noget høj løvskov for at komme ud til et åbent område, hvor en stor flok bøfler var på vej til nattens sikkerhed i det tætte krat i nærheden af et stort vandhul. Inde i skoven blev vores opmærksomhed fanget af en enkelt bøffel, der bare stod og vrikkede med bagpartiet. Vi var kommet meget tæt på det enlige dyr, og vi var ganske forundrede over, at den ikke forlod stedet for at søge sikkerhed sammen med resten af den store flok, som talte omkring 400 individer.

Woodlands

Først efter at have iagttaget den i vores kikkerter en stund kan vi se, at det er en ko, der er ved at kælve. Kalven er halvt ude, og vi trækker os straks tilbage, mens den lille nye dumper ind i denne verden med et vådt klask – det sidste, vi hører til den lille familie. Vi følger vores egne spor tilbage til vores udgangspunkt for at komme rundt til den store bøffelflok lidt længere oppe mod det forventede nattelogi. Og der – oven på vores egne fodaftryk, som næppe er mere end 10 minutter gamle – er der spor af en stor løve. 


Det er, som om sådan en oplevelse skærper alle sanser, og turen ude i Woodlands, som området hedder, står stærkt i erindringen – for nu at sige det mildt. Løven så vi ikke mere til, men der er ingen grund til at være naiv. Den store, stille kat har tjekket os ud, vurderet situationen og besluttet sig for at bruge sin energi og jagtekspertise på et andet bytte. Vi hørte ikke en lyd fra det store rovdyr, og har man rejst blot nogle få gange i Afrika, så ved man også, at det er de løver, der intet siger, man skal være på vagt for. De er nemlig på jagt, og byttet kan godt være en selv.

To kilometer vandfald

Der er skrevet og såmænd også sunget en del om Victoria Falls, det næsten to kilometer brede vandfald, som lader Zambezifloden falde næsten 100 terrænmeter i et dybt og åndeløst brølende grønt og hvidt inferno. Her skal ikke gøres forsøg på at tilføje nye aspekter til disse beskrivelser. Nyd i stedet billederne, som bortset fra den manglende lyd, der kan mærkes helt fysisk mod brystkassen, taler for sig selv. Eller endnu bedre. Tag dertil!

Man bor bedst i byen Victoria Falls i gå-afstand til vandfaldet, hvor man kan bo under alle tænkelige omstændigheder og i alle prisklasser. Opsøger man billigere logi, er man henvist til taxature til og fra vandfaldet – eller længere fodture – som kan gøres på en times tid eller så.

Entusiastiske gadesælgere i Zimbabwe

På vej til vandfaldet opsøges man uvilkårligt af entusiastiske gadesælgere, der forsøger at komme af med afrikansk kunst i sten og træ. De fleste ting er faktisk ganske glimrende, også når man anbringer dem hjemme i den nordiske stue, og prisen er som altid på disse kanter til forhandling. Men sælgerne har brug for pengene, og er i mange tilfælde ene om at forsørge selv større familier, hvor de øvrige familieforsørgere er omkommet på grund af ikke mindst AIDS.


Generelt er der mangel på snart sagt alt i Zimbabwe. Det er afprøvet på egen krop, da bagagen på den sidste rejse hertil var et døgn forsinket. Det tog det meste af en dag at finde en butik i turistcentrummet Victoria Falls, som kunne præstere et par underbukser og en deodorant.

Men på trods af denne vareknaphed fungerer turistindustrien overraskende godt. Hver dag lander der adskillige rutefly med nye rejsende i Victoria Falls, en volumen der i hvert fald tæller 600 personer dagligt, og de beværtes af de omkringliggende safariparker, hoteller og lodges uden besvær. Især på de store hoteller er næsten alt som i gamle dage. Ikke mindst på perlen over dem alle; Victoria Falls Hotel.


Victoria Falls Hotel

På Victoria Falls Hotel er servicen udsøgt. Maden i top. Værelserne smukke. Atmosfæren afslappet og yderst, yderst behagelig. Omgivelserne maleriske og udsigten over selve vandfaldet i verdensklasse.

Victoria Falls Hotel er fortsat uovertruffen. Det er senest testet i september 2006 og marts 2007. Alt fungerer stadig, som før verden for alvor gik af lave.

Under det seneste besøg på hotellet boede vi der i to omgange. Før safarien – fordi vi ventede på den forsinkede bagage – og da safarien var slut. Med et par ugers mellemrum. Da vi ankom anden gang, var det i endnu højere grad end ugerne før som at komme hjem. Folkene kunne huske os og strømmede os i møde for at høre, om vi havde haft en god safari, og om vi fik oplevet det, vi kom efter

Jo tak, løvens spor oven på mine egne var bestemt hele rejsen værd.

Bagagen bliver løftet af bilen. Vi ser den ikke igen, før den bliver bragt op til værelset. Indtjekningen er hurtig overstået, gæsterne skal jo ikke forsinkes yderligere i at indtage hotellets luksus. Og så kan roen falde på. Overalt kan man høre det svage bulder fra vandfaldet, der blot er 700 meter væk. Man kan også se vandtågerne rejse sig over den lille lokale regnskov, der vokser så frodigt langs faldets forkastning.

Eftermiddagsteen nydes på verandaen – med udsigt, naturligvis. Tiden mellem te og middag er den helt rigtige til at vandre ned til vandfaldet, for den nedgående sols stråler spiller i den vandmættede atmosfære i selve slugten og langt oppe over betragternes hoveder. Har man behov for mere motoriserede oplevelser, lader faldet sig betragte fra både helikoptere, fastvingefly og små microlights.

Den åbne afrikanske nattehimmel

Middagen kan indtages på værelsets veranda, hvis man er til helt private former, ellers i en af hotellets to restauranter: Indendøre i The Livingstone Room eller ude under den åbne afrikanske nattehimmel i The Jungle Junction.


På vejen tilbage til hotelbaren bag den store veranda støder man næsten med sikkerhed på en lille flok vortesvin, som er helt fortrolige med menneskenes adfærd og tilstedeværelse. Nogle gange møder man også større dyr, for selvom der er hegn om dette hotel, så vælter elefanterne det hele tiden, og så har alle jo adgang til de frodige og altid grønne plæner omkring det verdensberømte hotel.


Både til teen og i baren går samtalen lystigt. Rejsende udspørger hinanden om nyt, om oplevelser og om planer. Det hele emmer af eventyr og mystik. Nogle vil sikkert finde sceneriet decideret romantisk. Ikke mindst, når en pludselig strømafbrydelse sender hele hotellet i sort, så Sydkorset og alle de andre stjerner i den afrikanske nat træder tydeligere frem.

Staben er vant til strømafbrydelser, og i løbet af et kvarter er hele det enorme etablissement oplyst af stearinlys. Det er dybt romantisk – og religion og politik taler vi naturligvis ikke om.


Praktiske informationer om Zimbabwe


Visum for at komme til Zimbabwe

  • Man skal have visum for at komme ind i Zimbabwe. Det ansøger man om ved ankomsten, og betaler et sted mellem $20 og $50 ved immigrationsskranken

Sundhed og forsikring

  • Før afrejsen skal man naturligvis besøge egen eller speciallæge for at få dækket behovet for medicinsk vejledning, vaccinationer og malariaforbyggende tiltag.
  • Ligeså vigtigt er det at tegne en omfattende rejseforsikring, og så kan det kun tilrådes at medbringe et lille førstehjælpssæt, der ikke mindst rummer de sprøjter og kanyler, man kan risikere at få brug for ved lokal lægebehandling eller indlæggelse. Så slider man ikke på de lokale ressourcer, som ikke er alt for omfattende, hvis uheldet er ude, og man risikerer ikke – i værste fald – at blive behandlet med en brugt kanyle.

Valuta i Zimbabwe

  • De fleste steder i Zimbabwe vil man foretrække at modtage betaling i US$ – en del steder accepteres ikke andet. Nye forordninger har netop udelukket Mastercard fra hele Zimbabwe. Et par af de andre store kreditkort kan fortsat anvendes, ikke mindst Diners, American Express og VISA.

Artiklen er leveret af rejsemagasinet Vagabond