Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Natur & Wellness i Østrig

Artiklen er skrevet i samarbejde med Østrigs Turistbureau.

 

Wellness er langt mere end bare dampbad og massage. Wellness handler også om livsstil. En livsstil hvor man tager sig tid til sig selv. Tid til at mærke sig selv – og mærke efter. Og hvor finder du bedre tid til dig selv end midt i den smukke natur i Østrig? En ferie i Østrig er spækket med storslåede naturoplevelser, der fornyer krop og sjæl.

På en rejse med naturoplevelser til Østrig, er det ofte nok bare at lægge armbåndsuret fra sig, lade mobiltelefonen blive på hotelværelset og lade dagen gå uden at skulle tænke på tiden. Ingen aftaler, ingen støj, ingen opkald. Men i stedet bare nyde nuet.

Hvis du koncentrerer dig fuldt ud om nuet og dig selv, vil du som dagene går mærke, at tankerne løsner sig fra hverdagen. I stedet breder der sig en behagelig følelse af veltilfredshed. Især hvis rejsen kombineres med fysisk bevægelse og frisk luft. Fysisk udfoldelse som en lang vandretur frigiver en masse hormoner, der løfter humøret.

Wellness er en livsstil, som langsomt fører mere velvære med sig – og ikke mindst: Sætter dig i balance med dig selv.

 

Natur i Østrig: Badesøer

Når du har besluttet dig for at dit næste pusterum skal udfolde sig i Østrig, så prøv at se nærmere på Østrigs badesøer. De vil med garanti være med til at løfte dit mentale overskud med deres smukke og rolige naturoplevelser.

Østrig har utallige bjergsøer og hele 62 søer, der hver især har et areal på mere end 50 hektar. Vandet er noget af Europas reneste – i visse søer endda rent nok til, at du kan drikke det! 88 % af Østrigs badesteder betegnes som “topklasse”. Her er eksempler på skønne områder med gode badesøer:

 

Badesøer i Vorarlberg

Her kan du nyde en opera på Bodensee eller slappe af på de sandede søbredder. Lad bølgerne fra én af Vorarlbergs mindre kendte fornøjelser og skønheder skylle indover dine fødder.

 

Badesøer i Tirol

I hjertet af alperne, hvor mere en 10.000 rene kilder springer frem, kan du nyde en skøn kombination af majestætiske bjerge og funklende søer, der er op til 27 grader varme.

 

Badesøer i Steiermark

Disse himmelblå søer er store nok til at sejle på, og de varme søbredder er aldrig langt væk. Slap af i dette paradis på jord.

 

Badesøer i SalzburgerLand

185 søer pryder landskabet fra Salzkammergut regionen, gennem dale og op på bjergtoppene. Salzburgerlands’ søer har alle én ting til fælles: Den ekstraordinære gode vandkvalitet.

 

Badesøer i Oberösterreich

Oberösterreich byder på krystalklare søer og rent badevand på idylliske steder – perfekte til et lille eventyr eller for at nyde solnedgangen med din partner.

 

Badesøer i Niederösterreich

Dejligt afkølende og forfriskende søer, bare få kilometer uden for Wien! Niederösterreich byder på et væld af søer og floder, hvor du kan svømme, dykke, sejle, windsurfe eller stå på vandski. Lige hvad du har lyst til.

 

Badesøer i Kärnten

Det er ikke for ingenting, at Kärnten er kendt som Østrigs riviera. Dette sydøstlige hjørne af landet er dejligt varm om sommeren. Det mærker man tydeligt på badevandstemperaturene.

 

Badesøer i Burgenland

Ofte overskygget af mere velkendte destinationer er Burgenland absolut anderledes. Her er ingen høje bjerge og meget lidt sne, men derimod 300 årlige dage med sol og et meget tempereret klima.

 

Natur i Østrig

 

Nationalparker og naturparker

Østrig har 6 nationalparker, hvor du kan vandre og cykle. Eller du kan lægge vejen forbi én af de 46 naturparker. Sådan en tur vil med garanti styrke dit mentale overskud. Fx finder du i Naturpark Ötztal vandfaldet Stuibenfall, der falder mere end 150 meter og er Tirols højeste vandfald.

De østrigske nationalparker er relativt unge. De fleste befinder sig i mindre befolkede områder og huser mange forskellige og delvist truede dyre- og plantearter. De har nu fået lukkede, naturlige økosystemer, der skal sikre deres fremtidige eksistens. Parkerne har god plads til, at mennesker kan nyde den uberørte natur. Det kræver dog, at du holder dig til de markerede veje eller lader dig guide igennem de skrøbelige økosystemer af en de mange veluddannede parkguider. De 6 nationalparker omfatter:

  • Nationalpark Thayatal

På grund af jerntæppet har denne dal på grænsen til Tjekkiet nærmest været uberørt.

  • Nationalpark Neusiedler See

Nationalparken rækker ind i Ungarn og blev åbnet i 1993. Med vand og sivområder, enge ved vandet og saltholdige vandområder, der periodevist udtørrer, er Neusiedler See ét af Europas mest fascinerende naturområder.

  • Nationalpark Kalkalpen

Nationalpark Kalkalpen beskytter en stor del af Østrigs største sammenhængende skovområde. 75 % af nationalparkens 209 km2 er dækket af urskov.

  • Nationalpark Hohe Tauern

Nationalpark Hohe Tauern er delt mellem delstaterne Kärnten, Salzburg og Tirol og er med sine 1.856 km2 Østrigs største nationalpark.

  • Nationalpark Gesäuse

Nationalparken Gesäuse er Østrigs tredjestørste og tilmed den yngste. Den ligger mellem Admont, hvor det berømte Benediktinerkloster ligger, og Hieflau, der er en gammel mineby.

  • Nationalpark Donau-Auen

Denne nationalpark blev reddet i allersidste øjeblik, da der ellers var planlagt et vandkraftværk mellem Wien og Bratislava.

 

Natur i Østrig

 

Natur i Østrig: De aller smukkeste steder

Hvert år kårer østrigerne selv landets smukkeste steder. Alle 9 forbundslande nominerer et særligt smukt sted, hvorefter vinderen kåres i et TV-show. En mulighed under din ferie i Østrig er at besøge disse 6 steder, der alle – mellem årene 2014 og 2019 – har snuppet en førsteplads. Det drejer sig om:

 

 

Som du kan se, er Østrig det oplagte sted at rejse hen, når batterierne skal lades op gennem dét at føle sig i ét med naturen. En rejse til Østrig er en rejse ind i dig selv, hvad enten du tilbagelægger flere kilometer på cykel, vandrer i Nationalparkerne eller bader i søerne.

Rejsetilbud

DGI Hotel Herning
Island
den-verdensberømte-blå-moské

I samme kategori

Zillertal
Madoplevelser på skiferien
Zillertal
serfaus-fiss-ladis-fisser-flieger_serfaus-fiss-ladis-marketing-gmbh_andreas-kirschner_optimized

Mest læste

troldejagt i Danmark
london-3078109_640
Travelmore
Verdens største lande

Forsiden netop nu

Strande
Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Maldiverne
Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
Dykkerspots. Belize
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)