Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Sol og strand: Her er 10 spændende oplevelser på Maldiverne

Maldiverne er for dig, der elsker sol og strand. Det er for dig, der gerne vil opleve det lokale ø-liv og bare slappe af.

Har du endnu ikke besøgt Maldiverne? Så kan du her finde en guide til, hvad du skal opleve på dit besøg – og hvad du kan forvente af det fantastiske område.

Maldiverne er kendt for sine mange paradisøer, der er omgivet af silkeblødt hvidt sand, flotte palmer og utroligt klart vand. Maldiverne strækker sig over Det Indiske Ocean – lige sydvest for Sri Lanka.

 

Oplev det lokale ø-liv

Selvom det kan være fristende at bo og blive på et luksusresort, kan det lokale ø-liv altså noget!
For at opleve autentisk maldivisk kultur skal du besøge én af de lokale øer, som Huraa, Hithadoo eller Maafushi. Her kan du bo i familieejede hoteller, købe frisk mahi-mahi fra fiskerne og vandre i hvidkalkede gader.

 

Slap af på Maldiverne

Maldiverne er især for dig, der har et ønske om at slappe af. Det har du god mulighed for med det kridhvide sand, hvor du kan nyde varmen på en liggestol eller nyde den pastel-lyserøde solnedgang med god mad.
Der er mange måder, du kan dulme din stress på, og massage er en klassiker. Du kan finde en søvnforbedrende behandling på Huvafen Fushi Resort. Det er som en vuggevise for sarte voksne, og den foregår i verdens første og eneste undervandsspa.

 

Svøm med hvalhajer

Hvis svømning med hvalhajer er på din liste over ting, som du bare må gøre, har du fundet det rigtige rejsemål. Maldiverne er ét af de bedste steder i verden at opleve hvidhajer året rundt. Det kan det især være, hvis du gør Alifu Dhaalu Atoll til din base. De fleste resorts tilbyder snorkelture og dyk til hvalspotting.

 

maldiverne
Oplev fantastisk havliv på Maldiverne når du dykker ned i det klare vand.

 

Tag ud at dykke på Maldiverne

Klart blåt vand er Maldivernes kendetegn, og dykkere fra hele verden kommer dertil for at opleve havet og dets beboere. Der er chancer for at få øje på skildpadder, djævlerokker, hvidspidsrevhajer og mange flere spændende havdyr.

Desværre førte stigende havtemperaturer til en ødelæggende koralblegning i 2016, som ramte omkring  70 % af Maldivernes koraller. Selvom du ikke får en eksplosion af farver, når du dykker ved Maldiverne, er de dyrebare havlandskaber en oplevelse værd.

 

Prøv det maldiviske køkken

Drop at spise den almindelige buffet. Dine smagsløg kan komme på en oplevelse i særklasse, når du besøger Maldiverne. Det traditionelle maldiviske køkken, Dhivehi, er en kulinarisk oplevelse. Lokalt vokser der primært ananas og kokosnødder, og der bliver spist rigtig meget tun. Men begrænsningen på lokale råvarer har ført til mange lækre opfindelser i køkkenet.

Du finder blandt andet mas huni – en kold morgenmadsret bestående af chilipeber, kokos, løg og tun med lækre roshi fladbrød. Der er også en krydret fiskekarry, som du bare ikke vil gå glip af.

Du må på dit besøg lade din vej gå forbi en lokal café eller tebutik for at smage hedhikaa – små snacks. Der er mange varianter at gå ombord i, for eksempel kuli boakiba (krydrede fiskefrikadeller), gulha (stegte fiskeboller) eller bis keemiya (tun- og ægfyldt wienerbrød).

 

Udforsk hovedstaden Male

Mange besøgende går udenom hovedstanden Male. Det kan være, fordi byen er én af de tættest befolkede byer i verden. Selvom det står i modsætning til den typiske tropiske ø-æstetik, er der mange oplevelser at finde i hovedstaden.
Der er blandt andet et fantastisk fiskemarked og den gamle fredagsmoske med flotte koralsten.

 

maldiverne
Få luksus for alle pengene og book en hytte på vandet

 

Bo på et øko-bevidst resort på Maldiverne

Maldiverne er det lavest beliggende land i verden, hvilket gør det særligt sårbart overfor klimaændringer. Så hvis du gerne vil have god samvittighed på miljøkontoen, kan du vælge et hotel, der prioriterer bæredygtighed. Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis skal opgive den overdådige vandvilla, som du har drømt om. Nogle af de mest luksuriøse feriesteder fører, når det kommer til grønne initiativer.

For eksempel er Soneva Fushi kulstofneutral. Det er hjemsted for ét af de største solenergianlæg på Maldiverne. Hotellet er 90 procent affaldsfrit, og du kan deltage i et glaspusteriværksted, hvor de upcycler kasserede drikkeflasker fra restauranten.
Hos Gili Lankanfushi driver havbiologer et omfattende koralrestaureringsprojekt. Er du PADI-certificeret, kan du deltage i et ‘dyk mod snavs’, hvor I hjælper med at gøre havet rent.

 

Find delfiner på et krydstogt i solnedgang

Du kan også tage på krydstogt og lede efter delfiner. På et luksuskrydstogt med masser af champagne, frisk havluft og en candyfloss-farvet himmel, er der ikke meget at klage over.
Det er en klassisk oplevelse for par på bryllupsrejse, men selvom du ikke er nygift, kan du opleve, at du bliver fanget af øjeblikkets romantik. Især når du ser en legende flok spinnerdelfiner, som du nemt finder på Maldiverne.

 

Se biologisk lys – bioluminescens

Måske du allerede har set billederne af strandene i natten, hvor bølgerne lyser neonblå.
Vaadhoo er stedet, du anbefales, når du skal opleve det natlige fænomen. Det opstår, når organismer i vandet forstyrres. Du kan i princippet opleve det over hele den maldiviske øgruppe. Men ligesom med nordlyset – som de fleste af os nok kender – handler det om timing og held. Der er størst mulighed for at opleve naturfænomenet mellem juni og oktober.

 

Rejsetilbud

Blomster i Japan
Spaophold på Kurhotel Skodsborg
Glamping hos Marsk Camp

I samme kategori

Porto
Himmelfænomener
Stockholm, Sverige.
Napoli

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
Verdens største vulkaner
Hohe Salve-kopi

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)