Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Luftballoner over Kappadokien

Den første ballontur i Kappadokien fandt sted i 1989, og siden er disse ture blevet verdenskendt. Du har garanteret allerede set flere billeder af luftballoner over Kappadokien i Tyrkiet.

Overvejer du at prøve turen selv, så læs her hvad du kan forvente. En luftballontur over de karakteristiske bjergformationer vil være en oplevelse for livet, og vi er sikre på, at du bare må og skal afsted efter denne artikel.

 

En magisk oplevelse

Mens solen stiger op, flyver du stille og roligt op med ballonen. Det er solens stråler, der farver landskabet endnu mere smukt undervejs. Det gamle vulkanske område lyses op, og du får altså rig mulighed for at tage fantastiske billeder.

Kappadokiens natur, der danner rammerne for den berømte ballontur, er formet over mange, mange år. Det hele startede med geologiske processer for millioner af år siden. Vulkansk aktivitet dækkede området med et tæppe af vulkansk støv. Sidenhen blev det til tuf, som netop er en porøs bjergart, der opstår, når vulkansk aske eller støv hærder. Med erosion fra vind og vejr er der undervejs slidt på det og dermed skabt helt særlige formationer i landskabet.

Også menneskeligt input har været med til at forme de porøse klipper. Det har resulteret i helt nye og uventede formationer, som gør det til en unik oplevelse.

Turen over Kappadokien anses for at være ét af de bedste steder at flyve med ballon i verden, og i dag er der registreret over 200 luftballoner i Kappadokien.

 

Kappadokien natur

 

Turen med luftballon

Det er en god ide at booke din ballontur så hurtigt som muligt, efter du ankommer til Kappadokien. Det er yderst populært og afhængigt af vind og vejr. Derfor bør du også planlægge en tur på et par dage til området for at være sikker på at få en ballontur.

Ballonturene varer ca. en time. Med start fra tidlig morgen, før solen er stået op, oplever du både en utrolig solopgang og et fantastisk overblik over landskabet. Vær opmærksom på at der typisk er plads til 20 personer + ballonskipperen i kurven.

Flere af selskaberne tilbyder en let morgenmad, inden den tidlige ballontur under solopgang. Når du igen lander på jorden, er der desuden mange selskaber, der topper turen og oplevelsen med champagne og snacks. Det er med til at gøre ballonturen magisk og romantisk, men fejringen er også en gammel tradition, der dateres tilbage til 1783. Det blev startet af Montgolfier brødrene, som var opfinderne af varmluftsballontypen Montgolfier.

 

Luftballoner over Kappadokien

 

Sikkerhed

Ballonture i Kappadokien reguleres af den tyrkiske luftfartsmyndighed. Derfor kan du trygt prøve det selv. Det er blandt andet lovpligtigt, at alle selskaber, der udbyder ballonture, skal bruge uddannede skippere. Desuden skal alle forsikringer være i orden, og det hele sikres med hyppige kontroller.

Vind og vejr kan, som allerede nævnt, afgøre om det er sikkert at flyve med ballonerne. Med det store fokus som den tyrkiske luftfarsmyndighed har på sikkerheden af ballonture i Kappadokien, er der heller aldrig nogen garanti for, at du kommer i luften, den dag du har booket turen til. Som oftest får du dog besked herom senest dagen inden ballonturen.

 

Göreme i Kappadokien

 

Kappadokiens centrum

I byen Göreme, der ligger i centrum af Kappadokien, finder du flere hoteller og pensionater. Området omkring Göreme er endda også optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, så du kan nemt få flere dage til at gå her. Udforsk blandt andet de forskellige huse og kirker, der er hugget ind i klipperne.

På Göreme Open Air Museum går du langs en sti, der fører dig mellem klippehuler og klippekirker i et utroligt landskab. Book en guided tur der byder på historier om kristne munke, der har beboet området samtidig med, at vikingerne styrede her i Norden.

Det var forfulgte kristne munke, der flygtede til området og indrettede det. Da de fandt ud af, at tuf netop var et brugbart materiale de kunne forme, begyndte de at bygge i de bløde klipper. Dengang levede de i et samfund af huler, der udgjorde boliger, kirker, stalde og lagerhuse. Der blev sågar bygget underjordiske byer, der skulle beskytte mod de fjender, der måtte opdage deres tilflugt i Göreme. Det utrolige bygningsværk er næsten 10 etager dybt og kunne skjule ca. 10.000 mennesker af gangen.

Der er mange fantastiske oplevelser for dig, der overvejer at flyve med de farverige luftballoner over Kappadokien. Planlæg en rejse af flere dage så du også kan besøge Göreme eller nogle af de andre naturskønne steder i området.

Rejsetilbud

Hotel Pinenhus
Hotel Svanen
Bandholm Badehotel

I samme kategori

Kyoto
Forårsrejse
Byhotel (udvalgt billede)
Australien

Mest læste

Forårsrejse
Byhotel (udvalgt billede)
backpackerdestinationer
Verdens største byer

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)