Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Egypten

Egypten er et fantastisk land. De historiske pyramider, den flere tusind kilometer lange Nilen, det smukke ørkenlandskab og ikke mindst badestrande så langt øjet rækker. Dette transkontinentale land, som strækker sig fra det nordøstlige Afrika til det sydvestlige Asien, vil uden tvivl efterlade et indtryk, udover det sædvanlige.

Pyramiderne og Sfinksen


Pyramiderne i Egypten er nogle af verdens ældste bygningsværker – de har stået der siden årene 2620-2500 før Kristus’ fødsel. Det er immervæk et par dage siden. Dette er bare én af de fantastiske ting ved pyramiderne, nemlig deres levetid.

Der er forbundet en række myter og historier med pyramiderne, som man til den dag i dag, stadigvæk ikke kender forhistorierne til. Vidste du f.eks. at hver af Keopspyramidens fire sider er nøjagtigt rettet mod hver af de fire kompasretninger, nord, syd, øst og vest. Det er imponerende, taget i betragtning, at kompasset endnu ikke fandtes dengang.

Disse tre monumenter bør du se, hvis du rejser til Egypten:

  • Keopspyramiden – også kendt som den store pyramide i Giza, er den største pyramide i verden, og det sidste bevarede af verdens syv vidundere fra Antikken.
  • Khafrepyramiden – kan faktisk virke større end Keopspyramiden, men kun fordi, at den er bygget på et højere plateau.
  • Sfinksen – et fabeldyr der har en løves krop og et menneskes hoved. Sfinksen er 20 meter høj, og særdeles velbevaret. Dette skyldes, at den har været begravet under sand i flere århundrede.

Bedste badestrande i Egypten


Foruden antik historie og kultur, har Egypten også massevise af badestrande. Er du én af dem, der altid får lyst til at flygte væk fra Danmarks kolde vinter, så er Egypten en oplagt mulighed, da det ikke ligger alt for langt væk. De hvide sandstrande med tilhørende farverige koralrev, findes flere steder langs kysterne ud til Middelhavet og Rødehavet.

Her finder du tre af Egyptens bedste badestrande:

  • Hurghada Beach, Hurghada – én af de flotteste strande i Egypten. Her får du en kombination af det fineste sand og gode mulighed for dykning i koralrev og krystalklart vand. Hurghada er én af Egyptens mest populære feriesteder, derfor er der også rig mulighed for aktivitet i den omkringliggende by. Alt fra snorkling ved skibsvrag til kamelridning i ørkenen og jeepturer, vil du kunne finde hos flere turistbureauer.
  • Mahmya Island, Hurghada – en carribisk ø værdig. Her har du for alvor mulighed for at snorkle på livet løs, i en oase af koralrev og undervandshaver. Mange kalder denne ø for det mest instagramvenlige område i Det Røde Hav. Turen dertil er lige så smuk som øen. Er du heldig har du chancen for at støde på en flok delfiner.
  • Naama Bay, Sharm El Sheikh – rig på liv. Her, i hjertet af Sharm El Sheikh på Sinaihalvøens østkyst, finder du Naama Bay. Dette er stedet for dig, som godt kan lide en summen af liv. Bliver du træt af de fantastiske snorkling- og dykningsmuligheder, har du god mulighed for at fordrive tiden i byen, hvor et pænt antal restauranter og butikker byder turister indenfor med åbne arme.

Læs mere om verdens bedste badestrande her

Mahmya Island, Hurghada i Egypten

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)