Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Australien

Australien er verdens sjette største land målt på areal og fylder størstedelen af kontinentet Oceanien. Det er det fladeste af kontinenterne, da 95 procent af landet ligger under 600 meter over havets overflade. Australien er landet som har alt. Det er unikt og varieret på alle måder, både når det kommer til kultur, befolkning, klima, geografi og historie. Fra energiske storbyer til fascinerende natur og dyreliv. I Australien venter spændende ferieoplevelser for store og små. Landet har unikke dyrearter som kænguruer koalaer, dingoer, næbdyr, pingviner og krokodiller, mange spændende nationalparker og verdens ældste civilisation, som strækker sig over 50.000 år tilbage i tiden. Dette er bare noget af alt det som man kan opleve på en rejse til landet “down under”.  

De mest populære byer

De mest populære byer at besøge når du rejser til Australien er Sydney, Melbourne, Brisbane, Cairns, Perth, Adelaide, Gold Coast, Darwin, Alice Springs eller Hobart. Blandt andet er det populært at rejse med autocamper gennem Australien og opleve flest mulige byer og delstater.  

Oplevelser i Australien

Der er rigtig mange forskellige ting at opleve i Australien – nogle af de ting som der klart vil anbefales at man bruger tid på er: Great Barrier Reef, Great Ocean Road, Whitsunday Islands, Kangaroo Island, Fraser Island, Daintree og Cape Tribulation, Barossa Valley og Phillip Island.   Australien  

Klimaet i Australien

Australien er et varmt og tørret kontinent. Hovedparten ligger i det subtropiske klimabælte med lange varme somre og korte milde vintre. Længst mod nord er der tropisk klima med sommertemperaturer over 30 °C i gennemsnit. Tasmanien og de højeste dele af De Australske Alper har et mildt tempereret klima. Her er der områder med vinterregn og en karakteristisk skov- og makibevoksning. For kontinentet som helhed er årsnedbøren under 25 cm, og størstedelen er ørken, busksteppe og græssteppe. I de østligste egne falder der op imod 200 cm nedbør, og her er der subtropisk skov og savanne. I de nordligste egne falder der en del sommerregn, og her er der tropisk skov og savanne.  

Transport i Australien

Busser i Australien er af god standard og har aircondition – det kan være en god idé at medbringe en let trøje til den nødvendige, men til tider lidt kølige luft. Køreplanerne er generelt fine og overskuelige at navigere rundt i. På rundrejser i Australien flyver man ofte de længere strækninger med indenrigsfly. Dette er en måde at spare tid på således at man har endnu bedre tid til at opleve alle de ting Australien tilbyder.  

Prisniveauet

Prisniveauet i landet afviger ikke meget fra det danske. Det er dog typisk noget billigere at spise ude, men som i Danmark kan man finde restauranter i alle priskategorier. Mængden af ’lommepenge’ til ferien afhænger helt af den rejsende.
Australien

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)