Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kom billigt på sommerferie i juli

Har du endnu ikke fået bestilt sommerferien, og er du træt af at betale overpris i højsæsonen? Så har vi kigget på, hvor du kan komme hen i en uge (6-8 dage) i juli måned for under 2.500 kr.

Hvis man ikke er så kræsen, kan det faktisk lade sig gøre at komme en uge i juli måned til destinationer som Mallorca, Split, Nice, Sardinien, Barcelona, Rom, Lissabon og Malta.

Vi har nedenfor lavet vores bedste bud på en billig sommerferie med afgang fra henholdsvis Kastrup, Hamborg og Billund lufthavn. I priserne er der ikke taget højde for ekstra bagage eller transfer fra lufthavn til hotel. Priserne er fundet mandag d. 22. april 2019.

Billig ferie i Barcelona (fra Kastrup lufthavn)


Med afgang fra Kastrup lufthavn d. 6. juli og retur d. 12. juli. Man flyver med Vueling direkte begge veje. Rejsetiden er ca. 3 timer.

  • Fly: 1.120 kr.
  • Hotel: 1.069 kr. (ved 2 personer)


I alt: 2.189 kr.


Hotellet, vi har fundet, hedder Easy Hotel Barcelona Fira. Det er et forholdsvist nyt hotel med nogle pæne små værelser. Så hvis man kan nøjes med et simpelt hotel uden luksus, så er dette et fint hotel. Det ligger 10 minutters kørsel fra lufthavnen og ved siden af en metro, så man nemt kan komme ned til stranden og rundt i Barcelona.

Du kan læse mere om Barcelona her

Billig sommerferie på Malta (fra Hamborg lufthavn)


Afgang fra Hamborg lufthavn d. 5. juli og retur d. 11. juli. Man flyver med Lufthansa begge veje, med en mellemlanding i Frankfurt. Rejsetiden ud er ca. 7 timer og hjem ca. 5 timer.

  • Fly: 1.055 kr.
  • Hotel: 1.440 kr (ved 2 personer)


I alt: 2.495 kr.


Hotellet på Malta hedder Euro Club Hotel. Det er et ældre hotel, som dog er kategoriseret som et 3* hotel med pool. Hotellet ligger i gåafstand fra Bugbba strand.

Billig ferie i Rom (fra Billund lufthavn)


Smukke Rom er ikke nødvendigvis en destination, man forbinder med sommerferie – da det ikke er lige til at finde en strand i Rom, ligesom i andre storbyer som fx Barcelona og Nice. Derfor har vi også her fundet et lækkert hotel, lidt uden for Rom, med et fantastisk poolområde – så man både kan få badeferie og storbyferie på én gang.

Perioden er d. 4. juli – d. 11. juli. Man flyver direkte  med Ryanair til Ciampino lufthavn i Rom.

  • Fly kr. 953.-
  • Hotel 1.432.- (ved 2 personer)


I alt kr. 2.385.-


Vi har fundet et 4* hotel, som ligger lidt uden for Rom. Hotellet hedder Hotel Roma Aurelia Antica. Det er muligt at tage en bus fra hotellet, men vi vil nok anbefale at leje en bil, hvis man ønsker at se andet end hotellet, mens man er der.

Du kan læse mere om Rom her

Rejsetilbud

Rejse til Sri Lanka
Budapest
Blomster i Japan

I samme kategori

Byhotel (udvalgt billede)
Australien
Berlin (udvalgt billede)
backpackerdestinationer

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
De største lufthavne i verden
verdens farligste landingsbaner

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)