Kajakudflugt i fantastiske Grønland: Glid gennem vandet og oplev naturen
Artiklen er skrevet i samarbejde med Greenland Travel
Kajakudflugt? Lyder det som noget for dig at glide lydløst gennem det dybe vand, imens isbjergene omkring dig vokser sig større? Så skal du prøve kajakroning i Grønland.
Kajakudflugt har været helt normalt for inuit i tusind år. Det er en nem måde at komme omkring i de grønlandske farvande på, og det er en helt fantastisk måde at opleve den grønlandske natur på.
Kajakudflugt i Ilulissat er nøje planlagt
En udflugt til Ilulissat giver dig et indblik i naturen på en helt anden måde. Vandet er domineret af is, og du kan ro imellem isskosser og isfjelde.
Du kan tage på en kajaktur, der starter i Ilulissat. I fællesskab ror man langs strækningen fra kysten ud mod fjordudmundingen. Her finder man de høje isbjerge, der ligger og venter på at komme videre ud i Diskobugten.
Når stilheden har lagt sig over vandet, og kajakkerne vugger blidt i havet, er der mulighed for at høre hvalerne – eller et brag fra et kælvende isbjerg.
Du kan opleve området både i dag- og aftentimerne, men med midnatssolen får du en helt særlig oplevelse. Midnatssolen oplyser isbjergene og skaber et unikt farvespil i isen. Skulle du vælge en kajakudflugt i dagstimerne, behøver du ikke bekymre dig om overskyet vejr. Det giver dig sjovt nok bedre muligheder for isbjergenes smukke blå farver træde frem.
Én ting er sikkert – isfjorden tager sig virkelig godt ud fra en kajak.

Udflugt i den grønlandske natur
Når du tager på kajaktur i Ilulissat, er det med råd og vejledning fra en trænet instruktør. Instruktøren hjælper dig med, hvordan du skal forholde dig i en kajak i Grønland – og hvordan du skal forholde dig, når du sejler i meget koldt vand. Udflugterne varer altid mindst to timer, og du er iført en tørdragt.
Det kan måske virke skræmmende at tage på kajakudflugt i Grønland, hvis du aldrig før har prøvet at sejle i kajak, eller med den risiko der er for at falde i det iskolde vand. Sikkerheden er dog i top. Du vil med din tørdragt og en følgebåd kunne føle dig helt sikker på, at alt forløber, som det skal.
Alle turene foregår i dobbeltkajakker, som er meget stabile i vandet. Denne form for kajakudflugt tilbyder ikke single-kajakker. Du kan opleve turen fra juni til august, og hvis du skal have børn med, skal de minimum være 12 år.