Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kom i julestemning: De bedste julemarkeder i Nordtyskland

Tag på julemarkeder i Nordtyskland, hvis du én af dem, som ikke kan vente til de kolde dage, duften af brændte mandler og synet af nisser overalt. Hvis du elsker de mange julelys i gaderne, som gør de mørke måneder lidt lysere.

Hop med på juletoget, når vi præsenterer dig for nogle af de hyggeligste julemarkeder i Nordtyskland. Her har du altså mulighed for at bringe julestemingen helt i top uden nødvendigvis at køre særlig langt.

Flensborg: Julestemning lige over grænsen

Du skal blot en lille køretur fra den danske grænse, før du møder de første julemarkeder i Nordtyskland. Flensborg er fyldt med boder og julelys, og byens julemarked går fra de to markedspladser, Südermarkt og Nordermarkt. 

Turister fra nær og fjern strømmer hvert år til Flensborgs julemarked for at få en helt unik oplevelse. I julemånederne stråler byen af lys fra de skandinaviske træboder, hvor både lækre snacks og gode drikke kan købes. Flensborg har derudover også en masse flotte butikker, som kan give dig inspiration til indkøb af julegaver. 

Se åbningstider her.

Julemarkeder i Nordtyskland

 

Lübeck: Nordtysklands juleparadis 

Hvis turen går til Tyskland i juletiden, så er Lübeck uden tvivl et must. I byens gamle bydel, Altstadt, finder man julemarkedet over dem alle. Markedet er over 350 år gammelt og tiltrækker hvert år et hav af turister, der alle ønsker at opleve den unikke julestemning. Det er desuden også et af de mest populære markeder for os danskere.

Hele byen er præget af markedets mange boder, lokale specialiteter og fantastiske shoppingmuligheder, hvilket alt sammen bidrager til at øge den hyggelige stemning i byen. 

Så pak bilen og tag familien – eller vennerne – med til et af Nordtysklands bedste julemarkeder. 

Se åbningstiderne her.

 

Hamborg: Julestemning i Nordtysklands største by

Hamburg emmer af julemarkeder og julestemning. Ja, markederne er faktisk at finde stort set overalt i centrum, når december nærmer sig.

Det største julemarked er placeret foran det store Rathaus, og du er ikke i tvivl om, hvor det er, når du ser det imponerende juletræ. Her er både hyggelige juleboder, lækre julekager og mulighed for indkøb af julegaver. Desuden har du mulighed for at køre i gamle hestevogne, prøve sjove karusseller og høre juletonerne fra lirekasserne.

Du kan læse mere om åbningstider og andet her.

Er du til et mere utraditionelt julemarked, som henvender sig til det mere voksne publikum? Så er Santa Pauli i St. Pauli uden tvivl et besøg værd. Det er kendt som et anderledes julemarked, der tilbyder en mere erotisk julestemning. 

 

Berlin: Julemarkedernes hovedstad

Hvis du skal en tur til Berlin, kan det være en god ide at afsætte lidt længere tid, hvis du skal nå at besøge alle de julemarkeder, som byen tilbyder. Her finder du nemlig julemarkeder for enhver smag.

Herunder finder du 3 af de absolut bedste af slagsen. 

1. Julemarked på Gendarmermarkt 

Dette julemarked betragtes som det smukkeste og mest populære i Berlin. Her er et hav af boder med både julesnacks og drikkevarer at varme de kolde hænder på. Desuden er både eksklusivt kunsthåndværk, flotte dekorationer og sjove julesouvenirs at finde. Hvis det alligevel bliver for koldt at begå sig i decembers vintervejr, så byder markedet på forskellige opvarmede telte, hvor der ligeledes kan købes mad. 

Læs mere her.

2. Spandauer Weihnachtsmarkt 

Hvis du ønsker at besøge et helt traditionelt – men stadig utrolig hyggeligt – julemarked, så skal du forbi Spandau Weihnachtsmarkt. Det er et ganske historisk marked, som er sat op omkring St. Nikolai Kirke. Stedet byder på noget for enhver smag, hvad end du vil kigge i de mange boder, nyde det flotte vinterlandskab eller opleve underholdning. 

Se mere her.

3. Charlottenburg

Ved Charlottenburg Slot finder du et imponerende julemarked, som er af en nærmest majestætisk karakter. De smukke lys giver markedet en helt særlig atmosfære, og både kunst, musik, forlystelser og lækre julegodter kan her give dig den helt rigtige julestemning. Det er uden tvivl et besøg værd, hvis juleudflugten går til Berlin. 

Se mere her.

 

Ren julestemning i Rostock 

På Rostock Julemarked vil du blive mødt med et overflåd af julelys, forlystelser og over 300 boder, hvor alt fra håndværk, mad, drikke og legetøj er at finde.

Over en million mennesker besøger julemarkedet i julemånederne, og vil alle gerne blive en del af den særlige stemning. Derfor tilbyder markedet også aktiviteter for en hver smag – alle ugens dage. 

En tur på julemarked i Rostock egner sig desuden ganske godt til en forlænget weekend eller miniferie. 

Se mere og find din overnatning her.

Julemarkeder i Nordtyskland

 

Jul i Kiel 

I Kiel finder du især tre populære julemarkeder, der alle befinder sig inden for gåafstand på henholdsvis Rathausplatz, Holstenstraße, Asmus-Bremer-Platz og Alte Markt. På disse julemarkeder har du mulighed for at købe alt fra kunsthåndværk, tradionel punch og delikate snacks.

1. Rådhuspladsen 

I midten af Kiel ligger det berømte julemarked, som er placeret på byens rådhusplads. Hele pladsen bliver i julemånederne forvandlet til en smuk og charmerende julelandsby, hvor lækre boder, karruseller og ture i hestevogn kan besøges og prøves. 

Se mere her.

2. Holstenplatz 

Byens mest originale julemarked er at finde på Holstenplatz. Her er julelysene særligt imponerende, og stedet er ingen undtagelse, når det kommer til indkøbsboder med både mad og kunsthåndværk, samt flotte juledekorationer og meget andet. Det er ligeledes muligt at varme sig i den hyggelige kaminstue, hvor både julekager og varme drikke kan nydes. 

3. Asmus-Bremer-Platz 

Julemarkedet Asmus-Bremer-Platz er placeret i hjertet af Kiel og byder på både helstegt pattegris, lækkert julebag og meget andet, som kan nydes i de små hyggelige hytter, der er på pladsen. Markedet har en 12,5 meter høj julepyramide, som er prydet af blandt andet engle og billeder af Jesus – helt sikkert noget, der vil bringe julestemningen i top. 

 

Julemarked i Erfurt med anderledes juleattraktioner

Erfurt er én af de bedst bevarede middelalderlige gamle byer, og her ligger et af de største og mest atmosfæriske julemarkeder i Europa. Her finder du hovedattraktioner som træfigurer på størrelse med mennesker, en imponerende julepyramide, en flot juleblomsterudstilling og et enormt juletræ fyldt med et hav af funklende julelys.

Se mere her.

 

Uanset hvor juleturen går hen i Tyskland, er du altså du sikker på at komme i julestemning i december måned. Du kan opleve julen efter tyske traditioner ved at gå på jagt i de mange juleboder, der flyder med tyske julelækkerier, flot kunsthåndværk, anderledes juleattraktioner og meget meget mere.

Rejsetilbud

Rejse til Istanbul
Restauranten fra havnen 2-preview
Bornholm-Rundt_ruin-1024x768

I samme kategori

Strande
grønlandske oplevelser
påskeferie
Mauritius (udvalgt billede)

Mest læste

troldejagt i Danmark
Travelmore
london-3078109_640
Undervurderede byer i Europa

Forsiden netop nu

Strande
Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Maldiverne
Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
Dykkerspots. Belize
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)