Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Julemanden findes på Grønland! Men hvem er han egentlig?

Denne artikel er skrevet i samarbejde med GreenlandTravel

 

Vi er mange der kan blive enige om, at Julemanden bor i Grønland. Det er ganske sikkert og vist. Der findes dog folk i visse lande, der har fået en anden opfattelse, enten via forkerte oplysninger eller simpelt identitetstyveri. Hvis vi skal se lidt mere objektivt på tingene, må vi nok erkende, at der er mange myter om Julemanden. Hvor kommer han fra? Hvor bor han (det er jo ikke nødvendigvis det samme sted)? Hvordan arbejder han og sammen med hvem? Og så er der selvfølgelig hele spørgsmålet om, hvordan han dog når så langt omkring på et enkelt døgn?

Læs med her, for at lære mere om den rigtige julemand og hør nogle af de mere alternative – og flyvske – forklaringer på, hvor han kommer fra.

 

Hvem er Julemanden egentlig?

Julemanden
Billede: greenlandtravel.dk

 

De fleste af os får det samme billede i hovedet, når vi forestiller os julemanden. En stor mand, iklædt en rød dragt med hvid pels. Dertil iført skinnende sorte støvler, og om livet har han et stort sort bælte, med et gyldent spænde. Og så er der hans karakteristiske hvide skæg.

Julemanden bor i sit hyggelige hus oppe nordpå i Grønland, og har du været et artigt barn, belønnes du med gaver i juletiden – mere præcist den 24. december om aftenen, eller den 25. december om morgenen. Det kommer lidt an på, hvor du bor.

 

Julemanden bor i Uummannaq i Grønland

Julemand i Ilulissat
Billede: greenlandtravel.dk

 

Den populære, danske TV-julekalender ”Nissebanden i Grønland” slog det fast i 1989: Julemanden bor i Grønland. Nærmere bestemt bor han i Spraglebugten i nærheden af Uummannaq. Den dag i dag kan de heldige, der får lov at besøge Uummannaq, besøge hans hyggelige hus!

Julemanden holder dog til flere forskellige steder, især i juletiden får han naturligvis travlt. Hans værksted ligger på Indlandsisen, og derudover har han et stort lager på Nordpolen, så det er nemt at komme sydpå i alle retninger. Verdens største postkasse er Julemandens, og den står i Grønland i Ilulissat. Titusindvis af børn sender årligt breve til Julemanden i Grønland, og hans hjælpere, nisserne, har hvert år travlt med at besvare dem alle.

Når uddelingen af gaver er overstået, har Julemanden én sidste – og meget vigtig – opgave, han skal klare juleaften. Nisserne kan ikke ses af mennesker, men de er praktiske, så de har fået Air Greenland til at stå klar med en helikopter, når Julemanden ankommer til lufthavnen i Nuuk. Herfra flyver han ned til Sana, Dronning Ingrids Hospital, midt i Nuuk, hvor han uddeler gaver til de børn, der ikke kan være hjemme Juleaften.

 

Kært barn har mange navne, og det gælder ikke mindst Julemanden

Der findes som sagt mange forskellige myter om julemanden, og han er derfor naturligvis også en mand med mange identiteter:

  • Juulimaaq (Grønland)
  • Julemanden (Danmark)
  • Santa Claus (USA)
  • Father Christmas (England)
  • Jultomten (Sverige)
  • Julenissen (Norge)
  • Weihnachtsmann (Tyskland)
  • Sankt Nicolaus (Holland og Belgien)
  • Babbo Natale (Italien)

Læs med her for at lære mere om verdens juletraditioner.

 

 

Uheldig nabo gjorde Sankt Nikolaus til Julemand i Tyrkiet

Myten om Julemanden udspringer fra den gavmilde Sankt Nikolaus – en byzantinsk biskop i Myra i det nuværende Tyrkiet. Nikolaus havde en meget uheldig nabo, for hvem alting gik galt. Så galt at han faktisk måtte overveje at sælge sine døtre som slaver.

For at undgå at de stakkels piger skulle ende i prostitution, sneg Nikolaus sig over til nabohuset og smed i al hemmelighed poser med guld ind til manden og pigerne. Nu var der i stedet råd til at pigerne kunne blive gift.

Ud fra denne historie, og andre der beskriver gavmildhed, men også helbredende kræfter, blev Sankt Nikolaus helgenkåret og både kendt som børnenes og sømændenes beskytter.

 

Opfør dig ordentlig, hvis du vil have besøg af Julemanden i Tyskland

Jul Tyskland

 

I det 15. århundrede tog tyskerne Sankt Nikolaus til sig sammen med Christkind. Sankt Nicolaus og Christkind havde nogenlunde samme rolle. 

Sankt Nicolaus delte slik og godter ud, og han fulgtes med trolden Knecht Ruprecht. Trolden tog sig af uartige børn, mens de artige børn blev rost af Sankt Nicolaus. Man ved vist godt, hvem man helst ville have besøg af.

 

Coca Cola og amerikanerne klædte Julemanden i rødt

Santa Claus, hvilket jo en anglificering af Sankt Nikolaus, er amerikanernes Julemand. Det er herfra vi gennem illustratorer og forfattere har fået skabt det nuværende billede af julemanden i sit fine, røde tøj.

Julemanden havde også fint rødt tøj før 1931, men det er faktisk en reklame for Coca Cola det år, der har cementeret ideen om Julemandens udseende!

Det var også en amerikaner, der noget vildledende skrev, at Julemanden bor på Nordpolen, når det ellers burde være basal viden, at Julemanden bor i Grønland…

 

Sæt en træsko ved pejsen d. 5. dec., hvis du bor i Holland

Sinterklaas

 

Sinterklaas, en hollandsk version af Sankt Nikolaus, kommer om natten mellem den 5. og 6. december og deler gaver og andre søde sager ud til børnene. Børnene sætter derfor deres træsko ved pejsen om aftenen den 5. december, så den forhåbentlig er fyldt godt op næste morgen.

Sinterklaas har, ligesom Christkind i Tyskland, en følgesvend. Han hedder Zwarte Piet, men han er heldigvis ikke ond som trolden i Tyskland.

 

God jul til Finland – også selvom Julemanden ikke bor hos jer

Der er på mystisk vis opstået den opfattelse hos nogen, at Julemanden kommer fra Finland. Den finske julemand kaldes Joulupukki, som betyder julebuk. 

Kort fortalt stammer historien om julebukken fra en helt anden finsk tradition, som faktisk ikke har noget med julemanden at gøre, så den vil vi ikke fortælle om her.

På trods af at den finske betegnelse for julemand stammer fra nogle fortællinger om en julebuk, så har Julemanden fået sin nuværende skikkelse efter den britiske ‘Father Christmas’ og den amerikanske ‘Santa Claus’. Faktisk havde den finske julemand i gamle dage blåt, grønt, lilla, gråt – og nogle gange endda sort tøj på.

 

Som du nok kan fornemme, er myterne mange, og du kan naturligvis ikke stole på alt, hvad du læser. Men en ting er sikkert: Julemanden findes.

Glædelig jul!

Rejsetilbud

Rejsetilbud Mallorca
Blomsterkrydstogt til Holland
Costa Brava - lille

I samme kategori

Moskusoksen forside
grønlandske oplevelser
påskeferie
Mauritius (udvalgt billede)

Mest læste

troldejagt i Danmark
verdens farligste landingsbaner
De største lufthavne i verden
Kirsebærtræer

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)