Ude i Atlanterhavet, 600 km nordøst for Island og blot 500 km øst for Grønland, ligger den lille norske ø Jan Mayen.

Denne øde, arktiske vulkanø blev opkaldt efter en hollandsk hvalfangerkaptajn, som opdagede og navngav den i 1614. I de følgende århundreder blev den besøgt af hval- og sælfangere, og først i 1929 kom Jan Mayen under norsk suverænitet.

Centralt på øen knejser den smukke vulkan Beerenberg, som genoptog sin aktivitet i 1970. Seneste udbrud fandt sted i 1985.

En af planetens udposter

Spændingen stiger støt minut for minut. Vi skal i land på en af planetens udposter som nogle af de første gæster overhovedet. Hurtigruten tager ingen chancer, uanset om du skal i land på en øde ø eller hvor isbjørne færdes.

De sender altid først en båd af sted med sikkerhedspersonale, som står klar, når gæsternes landgang begynder. I visse tilfælde er personalet svært bevæbnet, specielt i isbjørnenes territorier. Vi transporteres sikkert og hurtigt fra skibet til landgang og tages imod af personalet.

Vi bevæger os hurtigt væk fra landgangen og andre turister, som landsættes. Vi følger den eneste vej ud mod vejrstationen og en minimalistisk lufthavn, hvor landingsbanen egentlig blot er en grusvej. I raskt tempo kan turen fra landgangen til vejrstationen foretages på 40 minutter, og da vores tid her på øen er yderst begrænset, sætter vi det lange ben forrest.

Læs her hvad du skal opleve på Færøerne:

Humor i en udørken

Landskabet er goldt. Stranden består af sort vulkansand, visse steder beklædt af grønt mos. Drivtømmer flyder overalt og dets unaturlige afblegede hvide farve øger blot kontrasten til det sorte sand, alt imens tyk tåge glider ned fra Beerenberg og fuldender billedet af verdens udørken.

De få nordmænd, som er stationeret heroppe midt i ingenting, navigerer med humoren som udgangspunkt for deres tid på øen.

Det eneste køretøj, vi ser, har fået påmalet teksten ”Mildred – Tour & Travel”. Umiddelbart før vejrstationen er der et busskilt med teksten ”Endestation” og en hjemmelavet guillotine understreger budskabet. Det minimale flyveledertårn på cirka 15 m² har fået betegnelsen ”Flyrestaurant”. Og således fortsætter de små vittigheder i det uendelige.

Det perfekte billede af Jan Mayen

Vi trækker videre, og vores eneste selskab er et par måger, som ønsker at forsvare deres ynglepladser. Vi respekterer dem og forsøger så vidt muligt at undgå deres områder.

Efter ganske få timer opstår der et helt særligt forhold til denne golde ø, og forunderligt nok kan selv et bymenneske komme til at føle afsavn ved at sejle væk fra ingenting midt i ingenting.

Vi skal dog tilbage til skibet, og videre mod Svalbard. Tågen letter og viser Beerenberg fra sin bedste side. Aftensolens sidste stråler giver gletsjerne et gyldent skær mod de sorte klipper og den blå himmel, mens sorte skyer omkranser vulkanen, som for at indramme det perfekte billede bedst muligt.

Vi bliver hængende på dækket i den iskolde vind i timer, indtil vi ganske enkelt ikke kan se Jan Mayen længere, og ganske langsomt vågner vi atter fra drømmen om ensom skønhed.

Fakta om Jan Mayen

Areal: 377 km2

Kystlinje: 124,1 km

Klima: Polarklima med hyppige storme og vedvarende tåge

Landskab: Vulkansk ø, delvist dækket af gletsjere

Den snedækkede vulkan Beerenberg er stadig aktiv. Beerenberg har haft seks udbrud siden 1732, med det seneste udbrud i 1985. Der kommer stadig damp fra både hovedkrateret og enkelte andre steder på øen.