Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Inspiration til din næste kør-selv-ferie

På en kør-selv-ferie styrer du selv tempoet på ferien. Oplev forskellige landskabstyper og kulturer på tværs af flere forskellige lande, og planlæg din helt egen tur.

En kør-selv-ferie kan times og tilrettelægges lige som du vil have den, og er praktisk såvel som økonomisk medgørlig. Tag afsted en weekend, en uge eller måske endda en måned og oplev alt fra vinplantagerne i Toscana til det krystalklare Adriaterhav ved Kroatiens kyst.


Her skal du tage på kør-selv-ferie


Kroatien – krystalklart vand og charmerende gamle byer


Det er ikke mange der kan kigge en billedserie af de kroatiske kyster igennem, og ikke få en smule rejsefeber. Kroatien er et af de smukkeste lande i verden. Krystalklart vand, malerisk natur og charmerende gamle byer. Flere af landets smukke perler, er desuden at finde på UNESCOs Verdensarvsliste. Alt sammen kombineret med det fantastiske middelhavsklima! Det er intet mysterium, at Kroatien samtidig med at være smuk, også er et af Europas mest populære rejsemål.

Start din kør-selv-ferie i Kroatiens hovedstad Zagreb, kør til de grønne Plitvice-søer og fortsæt mod det krystalklare Adriaterhav. Oplev desuden byer som Zadar, Split og ikke mindst Dubrovnik.

Kør-selv-ferie i Kroatien


Irland – fra grønne landskaber til livlige pubs


På en kør-selv-ferie i Irland, har du mulighed for at være omringet af grønne bakker om dagen, og hyggelige pubs om aftenen. I Oscar Wildes hjemland, kan du opleve storbyen i Dublin, den smukke Wicklow Mountain National Park og køre mod kysten og besøge Wexford. Besøg også Galway, og bliv blæst bagover af smukke landskaber i Sligo og Donegal.

Tager du til Irland på kør-selv-ferie, får du de grønne landskaber, forrevne kyststrækninger, det dunkle hav og flotte bjerge. Kombinér det med den irske folkesjæl og den skønne folkemusik, så har du en ferie du sent vil glemme!

Kør-selv-ferie i Irland


USA – oplev den legendariske sydvestkyst i Amerika


Sydvestkysten i USA rimer næsten på roadtrip. De imponerende nationalparker, flotte landskaber og endeløse highways, står klar med åbne arme, til at give dig en ordentlig én på opleveren.

Nationalparker, verdenskendte monumenter og historiske anlæg er der masser af i USA og især på sydvestkysten, ja næsten for meget, så planlæg turen nøje.

Fra Californien til Nevada, og Utah til Arizona. Besøg Grand Canyon og Half Dome, tag en svømmetur i Mono Lake og kør langs den legendariske Route 66.

Der er rigeligt at give sig til på en kør-selv-ferie i USA, det er bare med at ”buckle up”, og komme afsted!

 

 

Route 66 i USA


Sydfrankrig – en kør-selv-ferie med det hele


Vinmarker en masse, franske bistroer og naturskønne landskaber, på en kør-selv-ferie i Frankrig kan du få det hele. Tag en tur til Provence og duft lavendelen og kig på solsikkemarker. Oplev en vinsmagning i Alsace. Lev i sus og dus som jetsetter langs den franske Riviera. Der er rigeligt at tage fat på, når planlægning til din kør-selv-ferie i Sydfrankrig skal foretages.

Bliver du træt af at køre, kan du tage på vandretur i Alperne eller besøge romantiske Paris og shoppe amok, mens du kan få tilfredsstillet smagsløgene i Lyon. Frankrig har alt, hvad en kør-selv-ferie skal have.

Til historieelskeren, findes desuden et hav af eventyrlige slotte, som byder på barok og renæssance, ofte placeret nær en charmerende landsby.

Alperne i Frankrig


Italien – vandretur i Val di Sole og vin i Toscana


Var det noget med en tur til Sicilien, hvor du kan besøge Etna, og smage nogle af de sødeste citroner i verden? Eller en tur i Alpebjergene, hvor hårnålesvingene suser i maven? Måske en vinferie i Toscana? Der er masser af muligheder i Italien, og du kan køre rundt til alle sammen. På en kør-selv-ferie i Italien, kan du også kombinere en charterferie ved Gardasøen, med naturskønne omgivelser i Val di Sole.

Kør fra ende til anden, og smag dig gennem det fantastiske italienske køkken, og oplev kulturen og omgivelserne sætte sit præg på hver specialitet.

Kør-selv-ferie i Italien


Tyskland – tag på kør-selv-ferie i nabolandet


I vores smukke naboland, har du mulighed for en kør-selv-ferie kombineret med tysk charme og gastlichkeit. Tag familieruten og oplev Brødrene Grimms Eventyr, eller kør til Midttyskland og se de fortryllende mose- og flodlandskaber i Spreewald, eller smukke bjerge i Harzen.

I Sydtyskland kan I opleve de majestætiske Alper, uendelige skove og smaragdgrønne bjergsøer. Tag desuden på besøg i én af de idylliske kurbyer, hvor de legendariske og traditionelle lederhosen og Dirndl-kjoler stadigvæk er en del af dresscoden.

Spreewald i Tyskland


Island – fra Reykjavik til Den Blå Lagune


Island er et vaskeægte naturland, og en kør-selv-ferie her, vil uden tvivl give dig fantastiske naturoplevelser du sent vil glemme. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en kør-selv-ferie på Island, kan risikere at kræve en firhjulstrækker, potentielt med pigdæk, afhængigt af årstiden og landskabet.

Nordlyset kan ses fra september til marts, og kan opleves i alt fra fem minutter til fem timer. Vær også sikker på at slå et smut forbi Reykjavik og oplev den islandske hovedstad med kun 120.000 indbyggere. Er du til ren afslapning, så besøg Den Blå Lagune og tilbring en dag ved det geothermiske naturspa. Du kan også besøge én af Europas flotteste strande i Vik, hvor sandet er helt sort.

Nordlyset

 

Rejsetilbud

nymindegab-kro-promotions-sommerophold-2422
Hotel Jutlandia i Frederikshavn
Blomster i Japan

I samme kategori

påskeferie
Bryllupsrejse drømme-destinationer
oplevelsesrejse
Escape Away

Mest læste

troldejagt i Danmark
Undervurderede byer i Europa
Travelmore
london-3078109_640

Forsiden netop nu

Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser
London (udvalgt billede)

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
bungee jump
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)
Maldiverne

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)