Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Hvornår kan vi rejse igen? Her er 17 eksperters bud

De fleste af os venter utålmodigt på, at vi kan få vores frihed tilbage, leve og rejse frit, som før coronavirus. Og vi er mange, der savner nogle svar på, hvornår det kan lade sig gøre. For hvornår kan vi rejse igen?

17 af Danmarks førende Covid-19-eksperter, herunder virologer, epidemiologer, immunologer, infektionsmedicinere og biostatistikere er derfor kommet med deres bud til TV2 på, hvornår de tror, at vi kan arbejde, rejse og holde fester igen.

Hele 10 ud af 17 forventer, at vi i maj/juni 2021 vil kunne rejse rundt i Europa igen uden risiko for karantæne ved ind- og udrejse. Så her hos Travelmore øjner vi lys for enden af tunnellen. Hovedparten af eksperterne (13 ud af 17) forventer også, at restauranter og barer vil have de samme åbningstider og gæstetal som før Covid-19 i juni 2021.

Se eksperternes svar her:

 

Hvornår kan vi rejse igen

 

Hvornår forventer du, at barer og restauranter får åbningstider og gæsteantal, som de havde før Covid-19?

Således fordeler eksperternes svar sig:

  • April – 4
  • Maj – 1
  • Juni – 8
  • Juli – 1
  • 2022 – 3

 

Hvornår forventer du, at natklubber kan åbne igen?

Således fordeler eksperternes svar sig:

  • April – 2
  • Maj – 1
  • Juni – 4
  • Juli – 1
  • August – 5
  • September – 1
  • 2022 – 3

Kåre Mølbak (har svaret 2022 til begge spørgsmål om restauranter, barer og natklubber): – Ud over at virus stadig vil være hos os igennem hele 2021, er der også en kultur, der skal ændres. Man kaster sig ikke “bare” ud i nattelivet efter den forskrækkelse, som coronavirus blev for hele Danmark.

Nils Strandberg Pedersen (har svaret august til spørgsmålet om natklubber og juni til spørgsmålet om barer og restauranter): – Natklubber vil nok være de sidste, der får fri åbningstid, for der opfører man sig tosset, kysser, råber og danser, og det vil derfor være meget svært at forhindre smitte der. Restauranter tror jeg dog godt kan åbne tidligere end til sommer, hvis man holder afstand og holder sig til små grupper. Man skal selvfølgelig ikke sidde og synge fødselsdagssang.

 

Hvornår kan vi rejse igen

 

  • Maj – 6
  • Juni – 4
  • Juli- 1
  • August – 2
  • September – 1
  • December – 1
  • 2022 – 2

 

Hvornår forventer du, at vi kan rejse til resten af verden uden begrænsninger såsom karantæne ved ind- og udrejse?

Således fordeler eksperternes svar sig:

  • Maj – 3
  • Juni – 2
  • Juli – 1
  • August – 2
  • September – 1
  • Oktober – 1
  • December – 1
  • 2022 – 4
  • Efter 2022 – 2

Jens Lundgren (har svaret maj til spørgsmålet om rejser til Europa og juni til spørgsmålet om verden): – Det afgørende ved international rejse bliver meget hurtigt, hvorvidt man er vaccineret eller ej, vil jeg tro.

Kåre Mølbak (Har svaret august til spørgsmål om rejser til Europa og ‘efter 2022’ til spørgsmålet om verden): – I sommeren 2021 vil vi begynde at rejse til udvalgte destinationer, men ikke nødvendigvis i hele Europa. Det er meget svært at svare på i forhold til resten af verden. Der er mange lande, der vil have svært ved at vaccinere, enten på grund af deres økonomi, vaccineskepsis eller andre forhold.

Astrid Iversen (har svaret december til begge spørgsmål om udlandsrejser): – Der er ukendte faktorer i spil fra resten af verden. Hvor godt bliver corona bekæmpet i forskellige lande? Er det realistisk, at alle lande vaccinerer 60-70 procent af befolkningen? Måske bliver det nødvendigt at opretholde rejserestriktioner – og/eller test ved indrejse og karantæne – i længere tid for at undgå import af coronasmitte til Danmark, selv hvis epidemien er stoppet her.

Nils Strandberg Pedersen (har svaret juni til begge spørgsmål om udlandsrejser): – Det kan være visse destinationer, som vil kræve dokumentation for vaccination.

Viggo Andreasen (har svaret september til ovenstående): Jeg forventer, at vi vil se gradvise lempelser hen over den sene vinter og det tidlige forår, fordi en kombination af forbedrede tests, smitteopsporing og vaccination gradvist vil reducere behovet for restriktioner. Men helt uden restriktioner kan vi ikke klare os, før vaccinen har nået en dækning på 60-70 procent.

 

Hvornår kan vi rejse igen

 

De 17 eksperter, der har givet deres svar, er:

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi, Nina Weis, professor i infektionssygdomme, Christian Wejse, lektor i epidemiologi, afdelingslæge, Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Thea Kølsen Fischer, professor i virusepidemier og forskningschef, Kåre Mølbak, faglig direktør, SSI, Kasper Karmark Iversen, professor i akutmedicin, Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi, Nils Strandberg Pedersen, fhv. direktør i SSI, Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi, Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, Claus Thorn Ekstrøm, professor i biostatistik, Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, Theis Lange, lektor i biostatistik, Anne Øvrehus, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi.

Rejsetilbud

hotel-thinggaard-promotions-sommerhojskoleophold
Toscana
Jørgensen Hotel

I samme kategori

Gdansk, Polen
Tallin. Billund lufthavn
Strande
Legoland. Gurli Gris Playground.

Mest læste

troldejagt i Danmark
Undervurderede byer i Europa
Travelmore
Verdens største lande

Forsiden netop nu

Strande
Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Maldiverne
Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
Dykkerspots. Belize
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)