Som barn blev jeg hver søndag udstyret med en 1-krone og sendt i Triangel Bio for at se eftermiddagsfilmen. Eventyreren Jørgen Bitch lavede spændende film fra fjerne lande, og især en af dem så jeg igen og igen: Blandt hovedjægere på Borneo. Nu mange år senere sad min kone og jeg en tidlig morgen i en bil på vej til hovedjægerne. Forventningerne var høje, men der var naturligvis langt mellem Bitchs Borneo og det Borneo, vi nu befandt os på.

Op ad floden

I Lemanak-floden (Nanga Ngemah Lli) ventede en af Iban-folkets langbåde os, og turen ind i den uberørte jungle begyndte. De tre kvarters sejlads gennem junglen bragte os længere og længere væk fra civilisationen. Båden var udstyret med en påhængsmotor, som desværre overdøvede junglens lyde. 

Omsider var vi fremme ved Iban-stammen og ”vores” langhus. På vejen op ad skrænten til langhuset blev vi mødt af lyden fra en stor gongong. Den skulle sørge for, at de eventuelle onde ånder, vi kunne have medbragt, blev drevet væk. Langhuset var ca. 150 meter langt og delt på langs. I den ene side havde hver familie deres private rum, som skulle udgøre både køkken, soveværelse og opholdsrum. I den anden side af huset var der et langt åbent fællesrum, hvor primært kvinderne var i gang med dagens sysler. Der blev syet, flettet, udredt fiskenet etc. Kvinderne havde travlt; de stod også for vask, rengøring og madlavning. I den ene ende var der opsat nogle lave træbænke, og her sad alle mændene og røg. Midt i det hele stod den statelige høvding og modtog os.

Tuak

På den modsatte side af passagen var der opført et lille gæstehus. Det store rum var fuldstændigt tomt, i soverummene var der kun et par tynde madrasser, som var anbragt direkte på gulvet. Endelig var der et kombineret bad og toilet. Der var ganske vist træk og slip, men ikke altid vand nok til at skylle med. Når man skulle tage brusebad, stod man på det bare stengulv, og vandet var iskoldt. Man skal ikke være sart, hvis man vil opholde sig et par dage i et langhus hos hovedjægerne.

Efter guidens veltillavede aftensmad blev vi inviteret til hyggestund med husets beboere. Der blev serveret en velkomstdrink, ”Tuak” – hjemmebrændt risvin. Vore værter underholdt med traditionelle sange og danse, som symboliserede de forskellige sider af deres liv. Der blev festet til langt ud på natten. Vi fik dagen efter at vide, at nogle af de unge mænd i løbet af aftenen havde været på jagt og havde nedlagt et hulepindsvin, som de omgående havde tilberedt og derved fået et festmåltid. Vi var dog gået i seng og gik derfor glip af denne delikatesse.

En dag med Iban-folket

Efter en nat på det hårde gulv vågnede vi før daggry (måske på grund af hanens uophørlige galen) og satte os ud på ”verandaen” for at opleve junglen vågne. Det var imidlertid ikke kun junglen, der vågnede. Det, der eftermiddagen før havde lignet en flok dovne mænd, viste sig nu at være en flok aktive mænd. En efter en begav de sig nu ud til deres forskellige gøremål. Nogle tog ud for at fiske, mens andre tog ud for at passe deres små jordlodder. Nogle dyrkede ris, andre grøntsager og frugt, og endelig andre peber. Selv høvdingen, der lignede en mand i halvtredserne, men var 82, drog af sted for at arbejde. 

Ved frokosttid sejlede vi yderligere en halv time op ad floden og landede på en stenfyldt bred. Her gik den lokale bådfører, hans kone og guiden i gang med at tilberede frokosten. Kyllingestykker blev anbragt på spid og ristet over bål. Bambus blev fældet og delt op i stykker, der blev udhulet og fyldt med ris og grøntsager. Derefter blev også de lagt på ilden. Mens vi ventede på maden, nød vi den smukke natur samt bådsmandens børn, der morede sig med at svinge sig i lianerne ud over floden, hvor de så sprang i. Efter det velsmagende måltid var det tid til at tage tilbage til langhuset. Eftermiddagen tilbragte vi på de hårde bænke foran huset. Vi kunne med guidens hjælp sludre med husets beboere. Husets generator slukker kl. 23, og så bliver der buldrende mørkt.

Fakta

Bilturen fra Kuching tog ca. 4 timer. 

Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvilket langhus man besøger. Uanset hvilket dansk rejsebureau man benytter til at arrangere sin rejse, så er det de samme 2-3 bureauer, der arrangerer selve opholdet. Hvis man ønsker et så autentisk ophold i et langhus som muligt, så check de lokale bureauers hjemmesider og stil krav om dette.

Endelig et godt råd: Medbring så lidt bagage som overhovedet muligt på denne tur. Den øvrige bagage kan opbevares på hotellet i Kuching.

Rejsen til Borneo foregår enten via Kuala Lumpur eller Singapore.

Via Singapore er der meget lange transit-tider, især på hjemrejsen, så de 10 timer kan fx udnyttes til et besøg i Singapore Zoo – især ved nattetide i deres nat-zoo. Det er et yndet udflugtssted, så der er lange køer ved de elektriske tog, som kører rundt i parken. Så gå rundt i mørket med hjælp fra det venlige personale de første timer og tag så togturen bagefter.

Taxa fra lufthavn til zoo koster ca. kr. 250 hver vej.

Adskillige rejsebureauer arrangerer færdigpakkede rejser til Borneo. 

Valuta: Tag US-dollar med. 1 RM (ringit) = DKK 1,58

Teskt og foto: Søren Graae