Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Flyrejse i sommerferien? Forbered dig på lange køer og mulige aflysninger

Forestil dig scenen. Du tager afsted på den ferie, du har drømt om siden begyndelsen af ​​2020. Dine kufferter er pakket, du kommer til lufthavnen med god tid – kun for at finde køer, der er så lange, at du ender med at gå glip af din ønskede flyrejse.

Sommerrejser er selvfølgelig altid en udfordring, men rejserne i sommeren 2022 er på et andet niveau.

Ifølge DR siger eksperter, at det er en “perfekt storm”: Pludselig ønsker vi alle at rejse, men flyselskaber og lufthavne havde skåret ned på personale under pandemien og kæmper for at rekruttere afløsere. Kort sagt: De kan ikke håndtere os.

 

Flyselskaberne har svært ved at håndtere 2 års ophobet rejselyst

Lufthavnene og flyselskaberne tjente ingen penge under pandemien. Dette resulterede i afskedigelser af store dele af personalet. Ifølge DR står vagtplanerne i fly- og lufthavnsbranchen stadig hullede, og der er ikke nok personale til at håndtere to års pandemisk rejselyst. 

Det personale, der er tilbage, tyndslides og flere strejker i de større lufthavne. Lufthavne i Tyskland, Spanien, Frankrig og Holland forsøger at gøre op for det ved at tilbyde frynsegoder til personalet. Dette inkluderer lønstigninger og bonusser, hvis medarbejdere henviser venner til job i branchen, skriver DR. 

 

Var der virkelig ingen i flybranchen, der kunne forudse, denne store flyrejselyst? Dette spørgsmål bliver lufthavnsanalytiker Jacob Pedersen stillet.

  • Svaret er nok nej, siger han. De planer, som fly har haft for i år, viser, at langt størstedelen har planlagt mindre aktivitet i sommeren ’22 end sommeren ’19. Det tager tid at sikkerhedsgodkende personale, det tager tid at gentræne piloter, der ikke har fløjet under pandemien. Og dén træning kræver i øvrigt, at du har fly på vingerne – og så er der bare rigtig mange ansatte, der har fået andet at lave, udtaler han til DR. 

 

Forbered dig på asen og masen og lange køer, hvis du skal på flyrejse denne sommer

Flyrejse i sommerferien

Ifølge Jacob Pedersen skal vi forvente køer og aflysninger, specielt i de tidlige sommeruger.

Lige nu er der flyselskaber på stribe, der aflyser flyvninger. Senest er det easyJet, der har skåret 7 procent af årets flyvninger. Det handler især om de skrappe kompensationsregler. Der gives nemlig store udgifter, hvis man ikke kommer afsted til tiden. Og når man kigger ind i en sommer med de udfordringer, der er i branchen, er det lettere og billigere at aflyse nu.

 

Så har du planer om at skulle på ferie denne sommer? Forbered dig på asen og masen og lange køer. Måske man lige skal tælle til 5.000 en gang imellem, inden man er fremme ved drømmedestinationen, udtaler Jacob Pedersen til DR.

 

 

Lufthavnene sætter grænser for at mindske kaos på forhånd

Luftfartsbranchen mistede 2,3 millioner jobs globalt under pandemien ifølge industrilobbygruppen Air Transport Action Group. Og det påvirker antallet af passagerer, man kan håndtere.

Allerede nu har Schiphol-lufthavnen i Amsterdam og Storbritanniens næststørste lufthavn, Gatwick, oplyst, at de sætter loft over antallet af passagerer hen over sommeren. Også her mangler der personale til at tjekke passagerne ind og håndtere bagagen. Og for nyligt har lufthavnens rengøringspersonale varslet strejke i Schiphol, skriver DR.

  • Vi sætter en grænse nu, således at langt størstedelen af de flyrejsende vil være i stand til at rejse fra Schiphol på en sikker og ansvarlig måde, udtaler lufthavnens administrerende direktør, Dick Benschop, i en erklæring.

 

Ifølge DR går det samme billede igen i lufthavnene rundt i Europa. Der mangler ansatte i sikkerhedskontrollen. Og selvom eksempelvis Københavns Lufthavn siger, at man ansætter på livet løs, så tager det tid, fordi personalet skal uddannes.

Rejsetilbud

hvis-vejret-er-med-os-stopper-vi-ved-det-smukke-udkigspunkt-i-san-gerado-de-dota-foto-josefine-aude-raas
Rejsetilbud Mallorca
Firenze

I samme kategori

Krydstogter
Solrige getaways
Udforsk Japan
Nordlys over Svalbard

Mest læste

troldejagt i Danmark
Travelmore
london-3078109_640
Verdens største lande

Forsiden netop nu

Strande
Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Maldiverne
Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
Dykkerspots. Belize
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)