Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

De 10 bedste feriebyer i Europa 2022

Vil du bruge dine opsparede feriedage på at udforske det kontingent, som står os nærmest – Europa?

Herunder giver vi dig de bedste bud på 10 fantastiske ferieaktiviteter i de europæiske storbyer – herunder både tips til gastronomiske skatte, et hæsblæsende natteliv, spændende kulturer og interessante lokalsamfund. 

Listen er udarbejdet af Timeout.

 

1. Arles, Frankrig

Arles france

 

I den Franske by Arles finder du blandt andet noget af Europas smukkeste kunst. LUMA er navnet på byens kunstneriske distrikt, som er pakket med forskellige tværmedielle udstillinger og kunstinstallationer.  

Ovenpå LUMA findes et højt tårn, som er designet af Frank Gehry med tanken om at genskabe Vincent van Goghs stjernehimmel. Dette skyldes, at Van Gogh netop malede sine populære “solsikke”-malerier i Arles. 

Et andet sted, som du skal besøge i Arles, er Carrières des Lumières. Det er en kunstudstilling, hvor blandt andet Cézanne and Kandinsky er repræsenteret. 

Rejsetips: Besøg Arles fra juli til september under Les Rencontres de la Photographie – en festival for verdensklasse fotografudstillinger, som desuden også byder på både pop-up barer og madmarked. 

 

2. Brno, Tjekkiet

Brno
Billede: Pexels

Tjekkiets anden største by, Brno, har i de seneste år for alvor positioneret sig indenfor postindustriel videnskab og teknologi i Europa. Dog bærer byen også stadig præg af sine mange år på bagen og byder samtidig på kunst. Du kan også besøge Žlutý Kopec, som er et undergrundsreservoir i byen. 

Rejsetips: Læs mere om byens industrielle projekt som har til formål at genskabe byens smukke, gamle kulturbygninger, som åbner for offentligheden i 2022. 

 

 

3. Kaunas, Litauen 

feriebyer i Europa

 

Kaunas er Litauens næststørste by. Den er specielt kendt for sin historiske bymidte med arkitektur opført i 20’erne og 30’erne. Siden opførelsen er byen blevet en uofficiel europæisk hovedstad for modernistisk arkitektur. 

Og nu vi snakker om europæisk hovedstad! I 2022 er Kaunas nemlig udnævnt til europæisk kulturhovedstad. Med ny status som Europas samlingspunkt løber over 1000 spændende events af stablen. Du kan blandt andet se frem til spændende udstillinger på M.K. Čiurlionis Kunstmuseum eller på Devils’ Museum. 

Rejsetips: 

I 2022 er Kaunas europæisk kulturhovedstad – tjek programmet ud!

 

4. Ljubljana, Slovenien

Ljubljana

 

Den slovenske hovedstad, Ljubljana, er blandt andet kendt for at være grøn – også på bæredygtighedsmåden. Byens restauranter skal nemlig bruge lokale råvarer i deres madlavning, hvorfor du altid er garanteret friske grøntsager og lokalproduceret kød. 

I 2022 er Ljubljana desuden vært for Velo-City. Et initiativ der har til formål at få flere europæere til at cykle Europa tynd.  

Sidst men ikke mindst er Ljubljana kendt for musikscenen, som blandt andet byder på Festival Ljubljana, en jazz festival og Ana Desetnica, som er en form for gadeteaterfestival. 

Rejsetips: Besøg Ljubljana hen over sommeren. Så er du garanteret godt vejr, og de førnævnte festivaler afholdes også i sommermånederne. 

 

 

5. Oslo, Norge

Oslo

 

Har du nogensinde været forbi vores skandinaviske naboer for at besøge Oslos historiske Bjørvika distrikt? Hvis ikke så skal du sørge for, at sommerferien går til Norge. Området ligger lige ud til havnen og huser både Munch Museum, Deichman Bjørvika biblioteket og det verdenskendte operahus Operaen. Derudover kan du i Bjørvika besøge forskellige madboder, der serverer nordiske og europæiske specialiteter. 

Rejsetips: I år afholdes Øya Festival fra d. 9. – 13. august. Her kan du blandt andet høre Gorillaz og Nick Cave & the Bad seeds!

 

6. Turku, Finland

feriebyer i Europa

 

‘Paris of Finland’. Dét kaldenavn har Turku fået i Europa. Dét er der mange grunde til, men én af dem er at byen er prydet med hyggelige fortorvscaféer, hvor der er mulighed for at nyde en god kop kaffe eller et godt glas vin. Byen er desuden også kendt for sine musikfestivaler – blandt andet Archipelago Sea Jazz og Ruisrock

Derudover er Turku også kendt for sit store fokus på bæredygtighed. Bl.a. kan du komme på en bådtur med elektriske både eller deltage i en madtur, der tager dig med rundt til lokale, hemmelige madskatte. Alt dette er en del af Turkus plan om at være CO2-neutrale i 2040. 

Rejsetips: Besøger du Turku inden maj 2022, kan du opleve den fine udstilling af Osmo Rauhala, Ars Nova

 

7. Valencia, Spanien

Valencia

 

Den solrige by, Valencia, afholder i år den store, spanske festival Las Fallas. En eksplosion af farver, kultur, sammenhold og mangfoldighed. Derudover er Valencia i år europæisk smart-turisme hovedstad og er desuden også blevet udnævnt til World Design Capital med over 100 events til anledningen. 

Rejsetips: Du må ikke gå glip af Las Fallas, som løber af stablen fra d. 15. – 19. marts 2022. 

 

 

8. Sheffield, England

Sheffield

 

En gammel engelsk industriby der engang var forbundet med mørkegrå, støvende bygninger. Sheffield er dog langt fra grå og kedelig – nærmere grøn og spændende! Faktisk er byen blevet udnævnt til at være den grønneste by i hele England.  I løbet af de seneste år er der sket en stor stigning i Sheffields indbyggertal. Dét skyldes blandt andet byens spændende kultur og spirende madscene. 

Rejsetips: Sheffield er vært for semifinalen i kvindernes UEFA fodboldcup i juli 2022. 

 

9. Trikala, Grækenland

feriebyer i Europa

 

Trikala er en by i det nordvestlige Grækenland og er blandt andet kendt for at være Grækenlands første ‘smart city’. Dette indebærer blandt andet mange forskellige cykelruter med vandposter undervejs. Byen er omgivet af smukke træer, og du finder også det smukke slot Byzantine. 

Rejsetips: Hvis du rejser i august 2022, er der mulighed for at deltage i Tsitsaneia folkefestival. Det er en tredages festival, som er dedikeret til komponisten Vassillis Tsitsanis. 

 

10. Milano, Italien

feriebyer i Europa

 

Den norditalienske by Milano er i Europa kendt for dets modescene og design. Dog har byen for nyligt igangsat en række tiltag, der har til formål at gøre den mere “grøn”  bl.a. ved at anlægge nye parker og cykelruter rundt omkring i byen. 

I løbet af 2022 kan du bl.a. tage til den store møbelmesse i april, Salone del Mobile. Er du mere til musik, kan du fx høre Green Day og Stromae spille til Milano Summer Festival i juni og juli. 

Rejsetips: Foråret er den perfekte årstid at besøge Milano på. Temperaturerne er behagelige og priserne overkommelige.

Rejsetilbud

Design uden navn
Skærmbillede 2024-04-05 kl. 10.55
Hold ferie som de kongelige

I samme kategori

Porto
Himmelfænomener
Stockholm, Sverige.
Napoli

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
Verdens største vulkaner
Hohe Salve-kopi

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)