Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Få vind i sejlene: Her er de bedste bådophold denne sommer

Der er varmere temperaturer, og sejlene på bådene bliver atter hejst igen – så det er tid til at hoppe ombord og starte sæsonen for sejlads. Der findes ikke en bedre måde at tilbringe en dag på vandet mens man nyder en skøn udsigt og solskinnet.

Ifølge Booking.coms undersøgelse har over halvdelen af de danske rejsende (58%)* intention om at besøge et rejsemål ved havet på en fremtidig rejse. Så hvorfor ikke tilbringe den næste ferie på vandet (bogstaveligt talt) og opleve rejsemålet fra et nyt og unikt perspektiv. Der er noget for enhver type rejsende der ønsker et forfriskende afbræk, uanset om du ønsker at overnatte på en luksuriøs båd i havnen eller en moderne sejlbåd der sejler i Middelhavet.

 

Lightship Amsterdam, Amsterdam, Holland

Bådophold

Amsterdam – som også kaldes Nordens Venedig – er det perfekte rejsemål at udforske fra vandet. Dem der ønsker en vandoplevelse på højt niveau, kan tilbringe en nat på det ikoniske Lightship Amsterdam, som er et 70 år gammelt britisk fyrskib der ligger i havn i centrum af Amsterdam.

På denne smukke båd er der to luksuriøse suiter og en stor solterrasse på det forreste dæk, hvor gæsterne kan slappe af med en forfriskende drink mens de nyder udsigten over byens industriområde.

 

 

Mascot Houseboats, Srinagar, Indien

Mascots Houseboats ligger på den rolige Nigeen Lake og er perfekte til rejsende der ønsker et afslappende ophold omringet af vand og fredfyldt natur uden at skulle bekymre sig om søsyge. Husbådenes smukke kunsthåndværk og sofistikerede indretning med udskæringer i træ og traditionelle møbler vil sende gæsterne tilbage til en helt anden æra. Området er ideelt til at stå på vandski, svømme og sejle.

Der er også rig mulighed for at kigge på fugle da området omkring husbådene er fyldt med mange forskellige slags fugle. Ombord vil gæsterne kunne spise autentisk indisk mad og beundre den glimtende udsigt fra udsigtsdækket.

 

Renmark River Villas and Boats & Bedzzz, Renmark, Australien

En af fordelene ved at overnatte på en båd er at de rejsende kan vågne til en fremragende udsigt og lytte til det skvulpende vand. Boats and Bedzzz har en fredfyldt beliggenhed på floden River Murray ved Renmark og byder på unikke husbåde med moderne indretning.

Fra det rummelig bagdæk på deres private husbåd kan gæsterne svømme, padle kajak eller lave andre vandsportsaktiviteter med den speedbåd der er fortøjet til husbåden. Gæsterne kan også bare slappe af og nyde udsigten over floden og byens lys om aftenen.

 

”Alkyoni” Sailing Yacht, Thessaloniki, Grækenland

Thessaloniki

”Alkyoni” Sailing Yacht er en moderne sejlbåd og har en god beliggenhed i Thessaloniki Nautical Club, som er en privat lystbådehavn i Kalamaria-området kun en kort køretur fra centrum af byen. Båden er et fantastisk valg for de rejsende der ønsker et sted at slappe af på vandet og nyde solen efter en dag hvor de har udforsket Grækenlands næststørste by, og alle de seværdigheder og unikke oplevelser den byder på.

Du kan endda også tage på en kulinarisk tur i Thessaloniki for at opleve det fantastiske køkken i den græske havneby. Efter en spændende dag findes der ikke noget bedre end at komme lidt væk fra turistmylderet og nyde en drink på dækket. Der er også mulighed for at tage på en privat sejltur i Middelhavet.

 

 

Houseboat in the Harbour, Key West, USA

Key West er hjemsted for smukke strande og fantastiske eventyr ved havet, hvilket gør det til et fremragende rejsemål for rejsende der ønsker sol og afslapning. Oplev det glimtende blå vand endnu tættere på ved at overnatte på Houseboat in the Harbour, som er en rummelig husbåd med luksuriøs indretning. Gæster der er fyldt 21 år, kan nyde en kold øl eller et glas vin på deres egen private terrasse eller bare slappe af i spabadet med udsigt over havnen.

Gæster der ønsker at opleve det omkringliggende område, kan nemt leje en bil og køre afsted. Vejen fra Miami til Key West er en af de smukkeste ruter – motorvejen krydser henover 180 km en lang række øer der er forbundet af 42 broer. Her kan du tage på en uforglemmelig roadtrip hvor du kan spise fremragende skaldyrsretter og få mulighed for at svømme og fiske.

Rejsetilbud

Hotel Jutlandia i Frederikshavn
hvis-vejret-er-med-os-stopper-vi-ved-det-smukke-udkigspunkt-i-san-gerado-de-dota-foto-josefine-aude-raas
Blomster i Japan

I samme kategori

image001
Porto
Himmelfænomener
Stockholm, Sverige.

Mest læste

troldejagt i Danmark
Travelmore
london-3078109_640
Verdens største lande

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)