Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

12 eventyrlige byer i Østrig

Artiklen er skrevet i samarbejde med Østrigs Turistbureau.

 

Er du til eventyr, betagende bjerglandskaber og fortryllende slotte? Mange steder i Østrig finder du pompøse huse, slotte, imponerende bjerglandskaber, romantiske gader og fortryllende historier. Østrig er meget mere end vandring og mountainbiking. Der er mange eventyrlige byer i Østrig, der er som taget ud af et eventyr.

Læs her om Østrigs 12 mest eventyrlige byer med en spændende historie. Hvor skal din næste rejse gå hen?

 

1. Bregenzerwald – én af de mest eventyrlige byer i Østrig

Byen er centrum for træhåndværket og kendt for sin spændende arkitektur. I Hittisau kan du lære mere om træ og dets betydning for området, eller du kan besøge Werkraumhaus i Andelsbuch og studere træhåndværket. Besøg destilleriet i Au eller træskomageren i Bezau over bondegårds- og mejeribesøg til madlavningskurser.

 

2. Rattenberg

Dette er Østrigs mindste by. Gå en tur hen ad Südtirolerstraße til den middelalderligt udseende bymidte. I museet Nagelschmiedhäuser kan du lære om byens historie og traditionelle håndværk. Besøg glasværket Kisslinger og spis et stykke kage hos Café Konditorei Restaurant Hacker. Her kan du også kan se, hvordan man laver en rigtig Apfelstrudel. Slut dagen af med en lokalt brygget øl hos Brauhaus Rattenberg.

 

3. Gmunden

Forestil dig en krystalklar bjergsø med en ø i midten, hvorpå der ligger et sagnomspundet slot, som kun er tilgængeligt via en træbro over søen. Vi taler selvfølgelig om slottet Ort ved Gmunden. Besøg også den traditionelle Gmundner Keramikfabrik, hvor du kan få en rundtur og selv prøve at fremstille keramik.

 

Eventyrlige byer i Østrig
Hallstatt

 

4. Hallstatt

Byen ligger idyllisk ved breden af Hallstättersee for foden af Dachstein-massivet. 360 meter over byen kan du nyde udsigten fra udsigtsplatformen “verdensarv”. Lad blikket glide over den glitrende sø, byens pitoreske tage og det mægtige saltbjerg, som rummer verdens ældste saltmine. Saltminerne har en over 7.000 år gammel historie.

En af Hallstatts andre kuriositeter er Michaels-kapellet, hvor 1.200 skelethoveder ligger “udstillet”. Denne lidt sære tradition er opstået som følge af den trange plads i byen. I gamle dage var kremering af døde nemlig forbudt, og derfor opstod der hurtigt pladsproblemer på kirkegården. Løsningen blev at åbne gravene op 10-15 år efter begravelsen, tage hovedet op, rense det og dekorere det med navn og dødsår.

 

5. Kufstein

Floden Inn skærer sig som et glitrende bælte gennem byen, og en gåtur gennem de krogede stræder fører dig forbi den historiske Römerhofgasse. Her er husene på charmerence vis pyntet op med blomster og malerier. I de små butikker finder du alt, hvad der er typisk tirolsk – fra kunsthåndværk til traditionelle dragter. En gennemsigtig elevator fører dig op til den velbevarede middelalderborg.

 

6. Werfen

Den historiske bydel ligger omgivet af Tennen-bjergene på den ene side og Hochkönig-massivets stejle skrænter på den anden. Der er også en imponerende middelalderborg, der byder på en guidet rundtur og flotte falkonéropvisninger. Besøg også Eisriesenwelt. Eisriesenwelt er de ishuler i verden, du kan komme længst ind i, og på den guidede tur kan du se masser af eventyrlige, naturligt skabte isfigurer.

 

7. Klosterneuburg

Klosterneuburg er ét af de smukkeste områder i Wienerwald. Byen er i dag mest kendt for det betagende Augustinerkloster fra 1114 med det verdensberømte Verduner-alter og det prægtige kejserværelse. Klosteret huser desuden Østrigs ældste vingård, hvor du også kan komme på rundtur og få en smagsprøve. Byen byder også på mere end 150 km markerede vandreruter og Naturpark Eichenhain. Også Donau-cykelruten går gennem byen.

 

Villach
Villach

 

8. Villach

Villach ligger ned til floden Drau mellem Faaker See, Osiacher See og naturparken Dobratsch. At Villach ligger lige på vejen fra Italien til Østalperne ses i de mange fund fra romertiden. Ét af de mest kendte er den såkaldte “Römerweg”, et antikt hjulspor, som er hugget ind i klipperne ved Warmbad Villach. Her kan du nyde et dejligt varmt bad i kilderne, inden du følger den flotte vandrerute langs Römerweg ind i skoven.

 

9. Rust

Rust i Burgenland er en charmerende og fortryllende lille by. Byen har en lang historie med vindyrkning og en historisk bymidte. Mange af husene stammer fra det 16.-19. århundrede og er udsmykket med velholdte barok- eller renæssance-facader. Derudover står byen på UNESCO’s verdensarvliste og har også vundet prisen som Burgenlands smukkeste by.

Byen ligger smukt ved Neusiedler See. En spadseretur langs strandpromenaden er et must, og du bør snuppe et lækkert stykke kage hos Café-Konditorei Seehof. Ved et besøg på ét af byens traditionsrige vinhuse serveres aromatisk, lokal vin, og mange steder får du endda en guidet rundtur i vinkælderen.

 

https://www.youtube.com/watch?v=AGypiTNFM04&feature=emb_logo

 

10. Bad Ischl – kurbyen er én af de eventyrlige byer i Østrig

Bad Ischl blev kendt som kursted i begyndelsen af 1800-tallet. Ærkehertug Franz og hans kone besøgte kurstedet. De var barnløse og var blevet rådet til at prøve et kurophold i Bad Ischl. Og kuropholdet udøvede mirakler: Den første af i alt 4 sønner blev den senere kejser Franz Joseph I. I området finder du det fortryllende marmorslot i engelsk cottage-stil, der bestemt er et besøg værd.

 

11. Bundesgestüt Piber

Her opdrættes én af verdens mest kendte hesteracer – lippizaneren. På en rundtur kan du lære alt om opdrættet af og historien om de smukke, hvide heste. Du kan se, hvordan hovsmeden arbejder og studere de flotte ungheste på bjergengen. Du kan også tage på hestevognstur rundt om stutteriet. Hesteracen anvendes bl.a. på den Spanske Rideskole i Wien.

 

12.Baden

Baden var kejser Franz’ foretrukne sommerresidens. Side om side ligger charmerende småbutikker, hyggelige vinstuer og, ja – det gamle kejserhus. I dag rummer huset byens mesterkonditor. På den ene side er bymidten flankeret af byparken, på den anden ligger romerbadet og den romantiske rosenhave.

Rejsetilbud

Rejsetilbud Mallorca
Rumænien
Camino_Frances_Santiago

I samme kategori

Innsbruck (3)
Hohe Salve-kopi
Madoplevelser på skiferien
Zillertal

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
De største lufthavne i verden
verdens farligste landingsbaner

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)