Europas billigste storbyer

Priserne i de europæiske storbyer varierer utrolig meget. Fx får du langt mere for pengene i nogle af de østeuropæiske storbyer sammenlignet med København. Vi har sammenlignet storbyerne ud fra prisen på overnatning, transport, mad og attraktioner. Er du på udkig efter en ferie på budget, så læs med her og bliv inspireret på Europas billigste storbyer.

 

1. Bukarest, Rumænien – Europas billigste storby

Tager du en tur til Bukarest, vil du nok ikke opleve byen som den mest charmerende. Dog får den gamle bydel af Bukarest anstændige anmeldelser, mens den resterende del af byen kæmper for at appellere til turister.

Hvis du besøger byen, vil du blive mødt med meget lave priser, og det er et must at se den store parlamentsbygning. Mange turister springer hovedstaden over og går til Brașov i Transsylvanien, som er en dejlig by og faktisk også lidt billigere.

 

 

2. Beograd, Serbien – Bliv positiv overrasket på Balkan

Beograd er én af Balkanbyerne, der havde problemer i flere år i 1990’erne, og i dag kæmper byen stadig med at tiltrække turister. Du vil ikke finde en lang liste med storbyattraktioner i denne by, men du vil til gengæld opleve et livligt centrum, et godt natteliv og meget tiltalende priser.

Selvom Beograd måske ikke står højt på listen over byer, du ønsker at besøge, så vil du sandsynligvis blive positivt overrasket, når du kommer hertil.

 

3. Sofia, Bulgarien – Billig og smuk storby med masser af seværdigheder

Europas billigste storbyer
Sofia

 

Sofia har en smuk bymidte, der er indbydende for turister. Næsten alt er billigt i Sofia. På det seneste er det blevet en smule dyrere at bo i Sofia.

Du finder ikke mange kendte seværdigheder, men du får levende og billig storbyferie.

 

4. Krakow, Polen – Blandt Europas billigste storbyer

Krakow
Krakow

 

Krakow er en historisk by med en charmerende kultur, og byen topper listen over Europas billigste storbyer. Byen tiltrækker mange europæere på forlænget weekend, og der er mange gode og billige hostels, barer og restauranter samt spændende museer.

Krakow er én af Polens ældste byer og én af Europas ældste universitetsbyer. Byen har mange grønne områder, bl.a. Planty Krakowskie, der er én af byens største parker, og som ligger dér, hvor den tidligere bymur omkransede den gamle bydel Staro Miasto.

 

5. Sarajevo, Bosnien-Hercegovina

En anden by i Balkanområdet, som har problemer med at tiltrække turister, er Sarajevo. På trods af at byen ligger smukt placeret langt inde i bjergene, kan bynavnet stadig associeres med årgamle problemer. Du vil opleve, at den muslimske gamle bydel ved siden af det moderne centrum er meget interessant og utroligt indbydende.

Denne er en skjult perle, dels fordi den er så vanskelig at nå. Hvis du kan finde ud af en måde at komme hertil, skal du gøre det og se, hvad det drejer sig om.

 

6. Budapest, Ungarn – En af Europas mest fantastiske storbyer

Europas billigste storbyer
Budapest

 

Så længe du holder dig væk fra de mest ”turistede” områder langs floden, så er Budapest også em meget prisvenlig turistby. Ikke nok med at byen flyder over af smukke kirker og katedraler, så er det også i Budapest, at du finder masser af billige spa- og wellnessaktiviteter.

Byens hoteller ligger i et fint prisleje, særligt hvis du bevæger dig lidt uden for bymidten af Budapest.

 

     

    7. Kiev, Ukraine – Billig storby med historiske seværdigheder

    Hvis du holder dig væk fra grænseområderne mod Rusland, skulle Ukraine være et helt sikkert land at rejse til. Og det er der god grund til at gøre.

    Vi vil kalde byen for én af Europas billigste storbyer. Der er derfor mange penge at spare på dit feriebudget, når det gælder shopping og mad.

    Byen er smuk og historisk, og du finder mange historiske seværdigheder og gamle autentiske bygninger.

    Gå en tur ned ad gaden Andrijevsi Uzviz, der ender ved floden Dnieper. Området er smukt og flyder over af skønne små boder, kaffebarer, hostels og unikke kunstgallerier. Kiev er en lille overset perle, der er et besøg værd.

     

    8. Tallinn, Estland 

    Europas billigste storbyer
    Tallinn

     

    Igen er vi kommet til Østeuropa, nærmere betegnet Estland. Tallinn og Estland er en del af Baltikum, hvor du finder nogle af Europas billigste storbyer.

    I Estland får du også meget for dine lommepenge. Tallin er en smuk middelalderby med mange smukke bygningsværker.

    Her finder du bl.a. den hyggelige og hippe bydel Kalamaja og Telliskivi Creative City, hvor der er gode shoppemuligheder samt billige og skønne spisesteder.


    Byen byder på masser af god mad lige fra food trucks til high-end restauranter. I Tallin bor du også billigt på hotellerne, og du kan nemt finde billige flybilletter fra både Billund lufthavn og CPH lufthavn.

     

    9. Riga, Letland

    Riga er en attraktiv by for backpackerrejsende. Især er hostels til at betale for overkommelige priser lige såvel som stort set alt andet i byen.

    Besøg byen hen over en weekend og oplev nattelivet på egen hånd – det er hele rejsen værd.

     

    10. Vilnius, Litauen – Endnu en af Baltikums billigste storbyer 

    I modsætning til de nærliggende Riga og Tallinn har byen Vilnius ingen krydstogthavn. Af denne årsag føles byen langt mindre turistet, og den gamle bydel er særdeles smuk.

    Vilnius er en anden Baltisk hovedstad, der er overraskende billig på mange måder, så det er et stop værd på ruten mellem Letland og Polen.

    Rejsetilbud

    Spaophold på hotel Vejlefjord
    Spaophold på Hotel Vejlefjord
    Se rejsetilbud
    Grønland
    Oplev det bedste af Grønland
    Se rejsetilbud
    Rejsetilbud Mallorca
    Rejsetilbud Mallorca inkl. udflugter
    Se rejsetilbud

    I samme kategori

    Italien
    Skaermbillede-2022-09-08-kl.-17.31
    tips_rejse_tapasbar_barcelona
    rooftop-barer

    Mest læste

    troldejagt i Danmark
    krydstogt rhinen
    Italien
    De største lufthavne i verden
    Small Danish Hotels

    Forsiden netop nu

    Halloweenoplevelser
    Italien
    Thailand øer
    Harzen
    Disneyland Paris
    Salzburgerland
    Oktoberfest
    imgonline-com-ua-CompressToSize-aBa1V0H1SFTwtsw

    Mest læste

    Danmark

    Halloweenoplevelser
    Weekendophold
    Hindsgavl slot
    rejser efter baeredygtighed

    Skiferie

    schladming-travelmore
    Østrig
    Smukke skiområder i Europar
    skisportssteder i Østrig

    Camping

    Camping i Norge
    Ferie i Aarhus
    Camping Aarhus
    ø-ferie i Danmark
    Small Danish Hotels

    Rejsetilbud

    porto-343487_640
    Julemarkedsrejse
    imgonline-com-ua-CompressToSize-DknBXQbqlP
    imgonline-com-ua-convertv6H1m65qGtwx
    Bucketlist
    porto-scaled-e1662661879568
    mountains-5732202_640

    Vind en overnatning for 2 personer

    Tilmeld dig Travelmore’s og Vagabond’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)