Drømmer du om at dykke i det klare azurblå hav blandt uforglemmelige dyr og planter? Dét behøver du faktisk ikke at rejse særligt langt væk for at gøre. I Europa finder du nemlig mange ret fantastiske dykkerdestinationer.

1. Gozo (Malta)


Gozo er den næststørste ø i Malta. Ved Gozo finder på Europas bedste klima samt varmt og klart vand året rundt. Hvide sandbunde, laguner, grotter, sand- og klippekyster og koraller er bare noget af dét, der kendetegner dykning ved Gozo.


Og du behøver slet ikke at sejle ud med båd for at nå dertil. Flere af øens 15 fantastiske dykkersteder finder du efter bare en kort svømmetur fra kysten. Fx er der ved Xlendi Bay efter en kort svømmetur en tunnelgrotte med dyk op til 12 meter.


Kom billigt til Malta i juli, se mere her:

2. Tenerife (Spanien)


Tenerife byder, ligesom Gozo, på varmt klart vand, samt smukt dyre- og planteliv under havets overflade. Ikke mindst det vulkanske undervandslandskab er i sig selv helt unikt og enestående for De Kanariske Øer.


Dertil kommer at bare et kort stykke ud for kysten, er vanddybden ca. 1000 meter. Dette forklarer bestanden af grindehvaler, skildpadder, klumpfisk, pilrokker, havengle og andre fantastiske havdyr, som man er så heldig at kunne opleve på nærmeste hånd.


3. Losinj (Kroatien)


Losinj er et paradis for dykkere! Denne ø i det nordlige Kroatien har en frodighed uden lige. Der er krystalklart vand med flere smukke rev samt et stort og varierende plante- og dyreliv. På den vestlige kyst, kendt som Kvarneric, lever omkring 120 delfiner.


Dette er faktisk ganske meget i betragtning af, at det er en beskyttet art i Adriaterhavet. Især farvandet ved byen Veli er ét af de aller bedste steder at dykke og snorkle. Her kan man være heldig at møde de store kolonier af øresvin.