Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Vildmarkspark udvider med nyt bæredygtigt hotel

I den svenske safaripark Eriksberg har gæsterne mange muligheder for at komme helt tæt på både natur og vilde dyr. Tidligere på året åbnede parken sin nye naturspa, hvor gæsterne kan nyde den direkte udsigt til de vilde dyr på savannen, og nu er første spadestik til et nyt bæredygtigt hotel taget.

Skandinaviens største vildt- og naturpark, Eriksberg, ligger blot 2,5 times kørsel fra København, og snart byder parken på endnu flere muligheder for at komme helt tæt på parkens vilde dyr. Parken har nemlig taget første spadestik til et nyt hotel, der åbner i starten af 2024. Det nye hotel bliver bygget i tre etager med 23 værelser, der har udsigt over Eriksbergs vildmark, hvor man blandt andet kan se vildsvin, kronvildt og verdens største avlsbestand af europæiske bisoner. Dele af det nye hotel bliver bygget med glasgulv, hvor gæsterne kan se med, når dyrene bliver fodret eller søger læ under bygningen.

Spadestikket til det nye hotel er ikke den eneste nyhed i Eriksberg. Tidligere i år åbnede parken for det nye poolområde, hvor gæsterne kan bade året rundt i den nye opvarmede naturspa med en helt unik udsigt til de kronhjorte, vildsvin og bisoner, der græsser på Eriksbergs svenske savanne.

 

 

80-års jubilæum

”Vi har brugt 2022 til at markere vores 80-års jubilæum med nyheder og endnu flere investeringer. Vi prøver hele tiden at invitere vores gæster tættere på den vilde og rå natur i vores safaripark. Med den nye swimmingpool er det lykkedes os at kombinere vildmarkssafari med spaoplevelsen, og når vores nye hotel står klar, kan endnu flere gæster bo og overnatte helt tæt på dyrene,” siger Per Arne Olsson, adm. direktør i Eriksberg Hotel & Nature Reserve.

Det nye hotel er designet af arkitekten Oskar Årevall og bliver bygget af det miljøcertificerede firma Ottosson Bygg i bæredygtige materialer med højde for energioptimering og miljøet omkring. Den nye bygning skal være til gavn for både gæsterne, der kan nyde et ophold i et af de 23 nye hotelværelser, og for dyrene, der kan søge læ for vind og vejr under bygningen. Udover det nye hotel, der er ved at blive bygget, byder Eriksberg også på muligheder for både glamping og overnatning i det helt unikke ’spejlhus’ SynVillan.

Eriksberg Hotel & Nature Reserve måler 1.348 hektar, hvoraf 409 hektar er vand, og det indhegnede område måler omkring 925 hektar.

 

Om Eriksberg Hotel & Nature Reserve:

Eriksberg Hotel
Naturspa med direkte udsigt til savannen. Foto: Eriksberg

 

Eriksberg Hotel & Nature Reserve i Blekinge er Skandinaviens største safaripark og desuden et af Nordeuropas største beskyttede områder for vildt dyreliv. Her tilbyder man safari og eksklusiv overnatning i ægte lodgestil. Vildt- og naturparken måler 1.348 hektar, herunder 925 hektar indhegnet klippe- og skovlandskab i Blekinges skærgård. Det er et område på 9 gange 2,5 kilometer – noget større end Dyrehaven i Danmark og svarende til 2000 fodboldbaner.

Her går mere end 1.500 dådyr, kronvildt, muflonfår, vildsvin og verdens største avlsbestand af europæisk bison frit rundt i parken. I Eriksberg findes desuden flere historiske bygninger fra fem århundreder, der nu huser hotel med luksuriøs indkvartering, restauranter, konferencefaciliteter, vinkælder og en gårdbutik. I 2020 blev Eriksberg Hotel & Nature Reserve kåret som et af de bedste hoteller i Sverige af HotelsCombined og modtog en Recognition of Excellence Award. Eriksberg blev grundlagt i 1942 af forfatter, fotograf og naturkonservator, Bengt Berg. Og har siden 2008 tilbudt de besøgende en totaloplevelse med fokus på dyr, natur, overnatning og gastronomi med kvalitet ned til den mindste detalje.

Rejsetilbud

DJI_0667-preview
Hotel Vejlefjord facade
Rocky beach at sunset, Lagos, Portugal

I samme kategori

Porto
Himmelfænomener
Stockholm, Sverige.
Napoli

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
Verdens største vulkaner
Hohe Salve-kopi

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)