Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Tag på efterårsferie i Danmark – 12 spændende oplevelser

Efterårsferien er skudt i gang, og mangler du inspiration til, hvor du skal tage på efterårsferie i Danmark?

Du behøver faktisk ikke at tage så langt væk hjemmefra for at få nogle gode oplevelser med familien, eftersom Danmark tilbyder mange spændende oplevelser for alle aldre. Lige fra Christiansborg i København, Egeskov Slot på Fyn, Vikingeskibsmuseet i Roskilde til Den Gamle By i Århus. Vi har søgt inspiration hos Planetware, som kommer med gode bud på sjove efterårsaktiviteter.

Tivoli København

Oplevelser på Sjælland


Forlystelsesparken Tivoli


Det er umuligt at besøge København uden at støde på Tivoli. Parken rummer forlystelser, dukketeater, restauranter, caféer, små madboder og meget mere. Parken er kendt verden over og er blevet et symbol for byen. Så hvis du vil besøge et sted, der tilbyder noget for hele familien på jeres efterårsferie i Danmark, er Tivoli et godt bud.

Nyhavn – Det gamle og hyggelige København


Ønsker du et hyggeligt sted at spise frokosten, eller vil du prøve én af de mange bådture rundt i Københavns små kanaler, kan du besøge Nyhavn. Det er et særdeles charmerende kvarter med de gamle bevarede bygninger og de flotte både, der ligger til langs havnen.

Læs også om top 10 oplevelser i København her:

Amalienborg Slot


Hvis du alligevel går en tur forbi Nyhavn, er der ikke langt til Amalienborg Slot, hvor dronningen og den royale familie holder til. På selve slotspladsen kan garderne ses med bjørnehuer og blå uniform, og hvis du vil have en ekstra oplevelse med, skal du overveje at komme, når der alligevel er vagtskifte på pladsen.

Det danske Nationalmuseum


Ikke langt fra Tivoli ligger nationalmuseet, hvor du kan gå på opdagelse i dansk historie og kultur. Du kan opleve beklædninger fra det 18. og 19. århundrede, gammelt dansk porcelæn, antikke møbler m.m. I museet er der en særlig afdeling for børn, hvor de kan klæde sig ud i forskellige kostumer, undersøge vikingeskibet og besøge et gammelt klasseværelse fra 1920’erne.

Folketinget på Christiansborg


På den lille ø Slotsholmen, der ligger helt centralt i det Københavnske bybillede, finder du Christiansborg, hvor det danske Folketing hører til. Med mere end 800 års historie danner Christiansborg basen for det danske magtgrundlag. Dele af Christiansborg er tilgængelige for besøgende, og man kan også booke en rundvisning på forhånd.

Frilandsmuseet i Lyngby


I Lyngby finder du Frilandsmuseet, som er beliggende blot 15 km udenfor København. Det er en del af det danske Nationalmuseum, og her kan du opleve gamle danske gårde, landbrugsbygninger og møller, forskellige dyr og historiske haver.

Kronborg Slot


Kronborg Slot er på listen over UNESCOs verdensarvsliste. Det er ét at Nordeuropas mest betydningsfulde renæssanceslotte, og så er det kendt som Hamlets slot i hele verden. Slottet er åbent for besøgende året rundt.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde


Vikingeskibet i Roskilde giver besøgende en unik mulighed for at se, hvordan de gamle vikingeskibe i sin tid blev bygget, og hvordan moderne skibsbyggere restaurerer og reparerer de skibe, der med tiden er blevet udgravet. Her kan man lære om vikingetiden og den centrale rolle, som det maritime liv spillede i folkets kultur og overlevelse.

efterårsferie i Danmark

Oplevelser på Fyn


Egeskov Slot


Omkring 30 minutters kørsel fra Odense ligger Egeskov Slot. Det er det slot, der er omringet af en voldgrav, som er det bedst bevarede i Europa. Slottet og området omkring er åbent for besøgende.

Her er legepladser og spændende områder for børn at gå på opdagelse i, og så kan man også finde et museum på slottets område fyldt med gamle vintagebiler. Så hvis I holder efterårsferie i Danmark med børn, er Egeskov Slot med sikkerhed et hit.

Danmarks Jernbanemuseum


I Odense kan du opleve et Jernbanemuseum, der er fyldt med dansk jernbanehistorie, og som i øvrigt danner de perfekte rammer for barnesjæle. Her er lavet en minibanegård for børn, en udendørs legeplads og børnene kan få lov at køre en tur med minitoget.

efterårsferie i Danmark

Oplevelser i Jylland


Den gamle by i Århus


I Den Gamle By i Århus kan du opleve et levende museum. Her kan besøgende få en autentisk oplevelse af, hvordan man levede i Danmark i tre forskellige årtier. Opdelt i tre kvarterer vil du finde repræsentationer af livet i Danmark i midten af 1800-tallet, 1020’erne og 1974.

Hver detalje, fra arkitektur og veje til virksomheder og huslige liv af udklædte tolke, illustrerer, hvordan livet har ændret sig over tid.

Lego House i Billund


Når du hører Lego, tænker du måske straks på Legoland i Billund, men faktisk er der et sted i Billund by, der hedder Lego House. Det er fødestedet for den ikoniske legoklods og en familieattraktion for alle aldre.

Her er adgangsfrie områder, som omfatter ni temalegepladser. Besøgende kan også vælge at købe adgang til at udforske andre områder med kreativitet, følelser og kognitive udfordringer.

Rejsetilbud

DJI_0667-preview
Vietnam
hotel-thisted-promotions-54768618

I samme kategori

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Mest læste

troldejagt i Danmark
Undervurderede byer i Europa
Travelmore
Verdens største lande

Forsiden netop nu

Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser
London (udvalgt billede)

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
bungee jump
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)
Maldiverne

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)