Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Drengetur til Hamborg: Her er 7 ting I skal opleve

Går du og brygger på en smuttur sydpå med gutterne? Så overvej en drengetur til Hamborg. Du behøver nemlig ikke at lede længere end 164 kilometer syd for grænsen i Hamborg for at finde en masse gode muligheder for en fed weekend med kammeraterne.

Selvom mange måske forbinder byen med julemarkeder og svigerfamilien, så har Hamborg utrolig meget at byde på. Det er både billigt og ligger kun et stenkast fra Danmark (og så kan man jo med fordel tage grænsehandlen på vej hjem). Med et indbyggertal på 1.8 millioner kan man roligt regne med at der altid er en fest at tage til eller et arrangement, der nok skal få sat gang i herlighederne.

 

Her er 7 oplevelser, der nok skal gøre det til en mindeværdig tur med drengene!

 

Drengetur til Hamborg

 

Bruzzelhütte

Hvis man skal udfordre drengene, kan man passende svinge forbi Bruzzelhütte og spise verdens stærkeste karrypølse på en drengetur til Hamborg. Det er en udfordring, men samtidig også en klassisk karrywurst som man kender det fra Tyskland. En autentisk tysk oplevelse med et touch af Chili Klaus!

Besøg hjemmesiden her

 

Fodboldkamp med kultholdet F.C. St. Pauli

Der er ikke noget, der skriger mandehørm mere end at skråle i kor og drikke fadøl med andre ligesindede til en god gang bold – og det kan du i særdeleshed opleve under en F.C. St. Pauli fodboldkamp. Holdet har fået en helt usædvanlig kultstatus i fodboldgenren, b.la. pga. deres forbindelser til politisk aktivisme og alternative subkulturer. Grundet holdets internationale popularitet er I helt sikre på at løbe ind i folk på kryds og tværs af lande, der alle er samlet for at hylde dette særprægede 2. divisionshold. Husk at bestille billetter i god tid!

Bestil biletter her

 

Drengetur til Hamborg

 

Vodka Bomb – Restaurant og bar

Når man har været til kamp på stadion og fået et par øller i klubhuset med de andre fans, kan man passende stryge over til Vodka Bomb og fortsætte herligheden med en – ja, du gættede rigtig – vodka bombe. Det er også en restaurant, så hvis gutterne er ved at gå kolde kan man med fordel bestille en burger eller to.

Læs mere om Vodka Bombe her

 

Frau Hedis Tanzkaffee

Hedis Tanzkaffee tilbyder god gammeldags bådfest som man kender det.  Ude på midten af vandet med store højtalere, masser af øl, mennesker og knæklys-armbånd. Med andre ord den perfekte opskrift på en fest man sjældent glemmer!

Bestil biletter her

 

Erickas Eck

 

Erika’s Eck

Efter en hæsblæsende dag til fodboldkamp og bådfest kan man passende slentre gennem gaden klokken 4 om morgenen hen til Erika’s Eck og få sig en schnitzel med alt hvad der hører sig til, for at give festlighederne en ordentlig afslutning. Denne lille restaurant er velkendt blandt de lokale, og er tit et forsamlingssted for fulde mennesker, der skal have stillet deres sult i weekenderne.

Læs mere om Erika’s Eck her

 

Harry’s harbor Bazaar

Mystik, vand og Tom Waits – det kan næsten ikke blive bedre! Harry’s Harbor Bazaar ligger inde i en lille båd i Hamborg havn og er epicenter for det okkulte. Museet er blevet foreviggjort i et Tom Waits nummer, hvilket er en noget bedre anbefaling end de sædvanlige Yelp-reviews man finder på nettet. Listen af indhold er lang, men indeholder ting som voodoo dukker, hovedløse dæmon-figurer og storbarmede gudinder. Her kan man nemt tage hen dagen derpå og få en på opleveren.

Læs mere om Harry’s Harbor Bazaar her

 

Schellfischposten

Hvis man alligevel er nede ved havnen for at se Harry’s Harbor Bazaar kan man slå et smut forbi Schellfischposten, der er en af de ældste sømands-pubs i Hamborg. Her kan man få en øl i ægte sailor-omgivelser som et hurtig pit-stop på turen. Et passende sted for en reparationsbajer!

Læs mere om Schellfischposten her

 

Tekst og fotos af Mikkel Jensen.

Rejsetilbud

Amalfikysten_udsigt-1-1024x768
Irland
Spaophold på Kurhotel Skodsborg

I samme kategori

byer med flest michelinrestauranter
Helsinki
Udforsk Japan
Julestemning i Europa

Mest læste

troldejagt i Danmark
Undervurderede byer i Europa
Travelmore
london-3078109_640

Forsiden netop nu

Strande
Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Maldiverne
Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
Dykkerspots. Belize
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)