Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Top 5: Bedste offpiste- og freeride-områder i Frankrig

Slip væk fra menneskemængden og ban din egen vej gennem nogle af Frankrigs bedste offpiste-områder. Har du først fået smag for puddersne og first-tracks, vil et skisportssteds off-piste potentiale, være en af de første ting du undersøger ved din næste skidestination. 

Vi har samlet en top-5 over steder, hvor du finder den allerbedste og mest uspolerede puddersne i Frankrig.

Chamonix – teknisk freeride i et vidunderligt bjerglandskab


Dette vidunderområde af et skisted, er placeret ved foden af Mont Blanc, og er kendt for sine flotte og stejle bjergsider. Kombinationen af udsigten og sværhedsgraden, gør Chamonix til enhver freeriders drøm.

Chamonix er delt op i 4 områder: Les Grands Montets, Brevent & Flegere, Domaine de Balme (også kendt som Le Tour & Vallorcine) og sidst, men ikke mindst, Vallée Blanche. Hvert af disse områder har hver deres charme.

Chamonix

La Grave – off-piste for adrenalinjunkies


La Grave er hjemsted for nogle af de mest velvoksne off-piste områder. Her skal du virkelig holde tungen lige i munden, når du suser ned af La Meije. Ligesom Chamonix, finder du her bjergsider der på trods af deres naturlige skønhed, nærmest kan virke frygtindgydende.

La Grave er et kæmpe område, så skulle du være uheldig at (ski)løbe ind i mindre god puddersne, så finder du bare en anden bjergside.

Besøger du La Grave, er det vigtigt at bemærke, at der, grundet det kæmpe område, ikke alle steder er patruljeret. Du risikerer altså at være på egen hånd. Da La Grave byder på mange teknisk svære områder, og flere gletsjere, råder man de fleste til at booke en guide, da de vil kunne sikre dig den sikreste tur.

Offpiste i La Grave

Tignes – offpiste, afterski og natteliv til en fornuftig pris i Frankrig


Tignes udgør sammen med Val d’Isère Espace Killy-området. Selvom vi har valgt at sætte Tignes på vores top-5, er Val d’Isère helt sikkert også et besøg værd. Der er faktisk skiruter mellem de to skiområder, så det er muligt at stå på ski fra det ene til det andet.

Tignes er på grund af sine højdemeter, stort set året rundt, velsignet med fantastiske sneforhold. Du kan derfor med fordel besøge Tignes i nogle af de mere utraditionelle skiuger. Tignes er især elsket af de unge, da der er god mulighed for afterski og natteliv – og på grund af prisen.

Ser man bort fra de ellers gode omstændigheder i Tignes, er det desværre ikke her du finder det smukkeste landskab, da det typisk vil bære præg af ”nøgne” bjergsider.

Tignes

Les Arcs – mindre besøgt offpiste perle i Frankrig


Modsat eksempelvis Tignes og Val d’Isère, vil der i Les Arcs-området ikke være helt lige så mange mennesker. Der er altså lidt større mulighed her, for at sætte first-tracks i den lækre puddersne.

Les Arcs er, ligesom så mange andre skiområder, delt op. Du kan indlogere dig efter hvilke højdemeter du finder mest tiltalende. Bourg-Saint-Maurice ligger i ca. 800 m., mens Arc 1.600, Arc 1.800, Arc 1.950 og til sidst Arc 2.000, alle er opkaldt efter deres tilnærmelsesvise højdemeter.

De vidtspændende højdemeter gør, at du har mulighed for at afprøve en del forskelligartet offpiste terræn i ét skiområde.

Offpiste i Les Arcs

Alpe d’Huez – verdenskendt skiområder med mange muligheder


Selvom der til tider godt kan være en del mennesker i byen og på de lavereliggende pister, er der i disse alper rig mulighed, for at finde ensomme offpiste bjergsider, uden alt for mange mennesker.

I takt med at liften tager dig højere og højere op ad bjergsiden, vil stejlheden og kravene til din tekniske kunnen intensiveres. Le Grand Sablat, Les Cheminées de Macle og La Combe du Loup udgør 3 off-piste lækkerbiskner.

Udover det, taler snesikkerheden, et hurtigt og moderne liftsystem og omtrent 300 dage med solskin, også for at aflægge Alpe d’Huez et visit.

Alpe d'Huez


Find inspiration til din næste skiferie her

Rejsetilbud

Blomster i Japan
Rejse til Istanbul
Bornholm-Rundt_ruin-1024x768

I samme kategori

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Mest læste

troldejagt i Danmark
Travelmore
Undervurderede byer i Europa
london-3078109_640

Forsiden netop nu

Strande
Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Maldiverne
Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
Dykkerspots. Belize
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)