Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

De bedste gastronomiske oplevelser i Asien


Hvad er bedre end varme temperaturer, solskin og god mad i verdensklasse? Her giver vi dig Asien bedste metropoler, når det kommer til gastronomi.

Georgetown i Malaysia: Alt fra gadekøkkener til lækre restauranter i Asien


I Georgetown på halvøen Penang i Malaysia er der også spækket med lækre gadekøkkener, og over alt i luften hænger en skøn duft af karry, limeblade og galangarod. Der steges, grilles, dampes, koges og friteres på livet løs, og maden kan – groft sagt – deles op i 3 kategorier: Det malaysiske køkken, det indiske køkken og det kinesiske køkken.

Maden fås på et højt niveau over alt, og det er ikke kun i gadekøkkenerne, du finder god mad. Der er også mange lækre restauranter, dog har byen endnu ingen Michelin-restauranter. Georgetown bør helt sikkert stå højt på enhver madelskers ønskeliste i Asien.


Singapore: Hele 44 Michelin-restauranter

Gadekøkkenerne er også en stor del af bybilledet i Singapore. 

På Maxwell Food Market, som ligger skråt over for det storslåede Buddha Tooth Relic Temple, kan man nemt spise sig mæt for en lille håndfuld singaporeanske dollars.

Prøv fx Tian Tian chicken rice, der stammer fra Kinas Hainan-provins eller den krydrede peranakan-nudelsuppe laksa. Den nationale nudelret char kway teow er ligeledes en appetitvækkende specialitet.

Singapore er mulighedernes by, når det kommer til at få stillet sulten, og du skal også prøve nogle af gourmetrestauranterne, som er drevet af internationale stjernekokke.

Hele 44 Michelin-restauranter kan byen bryste sig af, og flere anerkendte køkkenchefer har åbnet aflæggere i Singapore. Fx er Restaurant Zén at finde i byen, og den er en aflægger af den 3-stjernede Restaurant Frantzén i Stockholm. 


Bangkok i Thailand: Lækre råvarer og flere Michelin-restauranter


Bangkok byder på et væld af spændende gadekøkkener. Lad dig overraske, når du prøver nye ting i de små boder på gadehjørnerne, der forkæler dine sanser. Thailands tropiske klima skaber grobund for mange lækre råvarer som bl.a. mango, limefrugter, kokosnødder, citrongræs, tamarindes, sød basilikum og sukkerrør. Også fisk, skaldyr og blæksprutter er der masser af, og det tilberedes i mange variationer.

Hvis man vil have den helt store gastronomiske oplevelse, kan man tage på én af byens 29 Michelin-restauranter. 5 af dem har 2 stjerner.


Colombo i Sri Lanka: Masser af kulturer og et internationalt køkken


Sri Lankas hovedstad Colombo har én af verdens travleste containerhavne og er modstykket til Sri Lankas stille palmestrande og fiskerlandsbyer. Den srilankanske identitet er farvet af de mange forskellige kulturer, der har formet den igennem tidens løb. Også maden i Sri Lanka har et internationalt præg, men minder meget om bl.a. indisk og thailandsk.

Lækker seafood får man også her i Colombo. Smag på den lækre gademad, og besøg desuden restauranten Ministry of Crab, der ligger i et 400 år gammelt hollandsk hospital. Restauranten er på Restaurant Magazines liste over verdens bedste asiatiske restauranter lige nu, og der bydes på krabber, som er tilberedt på et utal af måder, ferskvandsrejer og andre lækre sager.


Læs om Madkultur i Kina og spisessteder i Beijing

Rejsetilbud

Rocky beach at sunset, Lagos, Portugal
Komansø i albanien
Rejse til Grønland

I samme kategori

Dansk gastronomi
Madoplevelser på skiferien
Central (1)
Skagen

Mest læste

troldejagt i Danmark
Travelmore
london-3078109_640
Verdens 10 mindste lande

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)