Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Danmarks største charterbureauer

Mange ting spiller ind, når feriesituationen skal vendes og drejes hvert år. Hvordan bliver sommeren i år? Hvem har de billigste rejser? Og hvem er det mest bæredygtige rejseselskab?

Selvom der er stort fokus på bæredygtighed og CO2-udslip, er danskerne stadigvæk meget glade for at rejse. Rejseselskaberne gør også deres bedste for at tilpasse sig bæredygtigheden. Tallene for 2019 er inde, og vi giver dig her de 5 største charterbureauer i Danmark.


1. Spies – Danmarks største charterbureau


Med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande, er Spies Danmarks førende rejsearrangør. Med alt fra charterferier til krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly, tilbyder Spies et bredt udvalg af rejsemuligheder.

Spies arrangerede rejser til 268.228 rejsende i 2019, hvilket endnu en gang gjorde dem til det suverænt største rejsebureau i Danmark. Dette er på trods af et nyligt konkursbegæret moderselskab hos Thomas Cook Group.

Hos Spies arbejder man med bæredygtighed på flere måder, bl.a. gennem klimakompensation, hvilket de opnår gennem deres partnerskab med Natural Capital Partners, som er førende globalt inden for kompensering af CO2-udslip. Derudover forsøgte Spies sig i 2019 med et projekt der gik ud på at mindske plastikforurening. Målet for projektet var at fjerne 70 millioner engangsartikler i plastik i løbet af 2019, og blev navngivet #noplaceforplastic.

Charterbureauer i Danmark - charterferie, pool


2. Apollo


På en andenplads over Danmarks største charterbureauer kommer Apollo Rejser i Danmark, som til gengæld er en del af Nordens førende rejsearrangører med ca. 900 medarbejdere og 1 mio. rejsende om året. Det er de sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Der Touristik Nordic AB, og er tilsammen en del af DER Touristik Group. Apollo i Danmark nåede i 2019 et antal rejsende på 167.244.

Apollo har et samarbejde med GreenSeat (Climate Neutral Group), hvor de klimakompenserer for alle deres tjenesterejser. Apollo er i øvrigt Travelife-certificeret, hvilket vil sige, at de møder over 200 kriterier som Travelife har sat for arbejdet med bæredygtighed.


3. TUI – ét af verdens største charterbureauer


På en tredjeplads med 157.126 rejsende kommer TUI. TUI i Danmark er en del af TUI Group som er verdens største rejsearrangør.

Ligesom Spies og Apollo, har TUI i Norden valgt at sætte ind på klimakompensation. Det gør de bl.a. ved at investere i projekter som generer solenergi, vindenergi, vandenergi og biogas. Disse projekter arbejdes der på i både Indien, Thailand og Vietnam, hvor der ellers ville have været gjort brug af eksempelvis kul.

Charterbureauer i Danmark - Billige flyrejser


4. Bravo Tours/Sun Tours – to charterbureauer under én paraply


På en fjerdeplads, kun ca. 9.000 rejsende fra tredjepladsen, ligger Bravo Tours/Sun Tours. Sun Tours hører under Bravo Tours. I samme rejseportefølje finder man selskaberne Solia i Norge, Solresor i Sverige og Matkavekka i Finland.

Efter stiftelsen i Herning i 1998, er Bravo Tours blevet én af danskerne foretrukne charterbureauer, og havde i 2019 148.031 rejsende ombord til en af deres rejser. Bravo Tours blev i sin tid til, fordi stifter Peder Hornshøj var træt af manglen på danske rejseledere. Derfor finder du kun danske rejseledere på en ferie med Bravo Tours.


5. Sunweb


Det eneste rejseselskab i top-5 over Danmarks største charterbureauer, som i 2019 formåede at øge deres antal af gæster. Med 104.523 rejsende indtager Sunweb den sidste plads i top 5, og øger på samme tid deres tal fra 2018 med 4%.

Sunweb anerkender også, at CO2-udslippet er noget der skal arbejdes på. Det gør de ligesom mange andre, ved at CO2-kompensere. Det gør de eksempelvis ved at støtte projekter som vindemølleparker i Madhya Pradesh og Rajashtan i Indien, som samlet set reducerer CO2-udledningen med 350.000 tons om året, og genererer elektricitet til 76.000 husholdninger.

Rejsetilbud

Irland
Grønland rundrejse
Skærmbillede 2024-04-05 kl. 10.55

I samme kategori

Byhotel (udvalgt billede)
Australien
Berlin (udvalgt billede)
backpackerdestinationer

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
Verdens største vulkaner
Hohe Salve-kopi

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)