Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Danmarks bedste strande


Danmarks bedste strande er samtidig nogle af Europas bedste strande. Smukke brede strande med fint hvidt sand. Mange har samtidig idylliske klitter og noget af det reneste badevand. I Danmark er vi tilmed så heldige, at der aldrig er langt til kysten, så uanset hvor du befinder dig, vil der aldrig være langt til en forfriskende dukkert.

Mange af Danmarks aller bedste strande ligger samtidig også i forlængelse af charmerende og hyggelige sommerhusområder. Så indbegrebet af ferie i Danmark er for mange danskere kombinationen af sommerhushygge og gåture på stranden.

 

Søndervig Strand

Siden 1800-tallet har Søndervig været én af Danmarks mest besøgte badebyer. Dette skyldes ikke mindst den flotte brede sandstrand. Med terrænstien er der gode adgangsforhold helt ned til det brusende Vesterhavet. Der er livreddere på Sydstranden i Hvide Sande og på stranden ved Søndervig i sommermånederne.

 

Blåvand Strand 

Denne brede og smukke sandstrand ved Blåvandshuk Fyr har udsigt til vindmølleparken Horns Rev.
Stranden har selvfølgelig det Blå Flag, hvilket betyder, at stranden er ren og opfylder en række krav, som kontrolleres af Friluftsrådet.

På Sydstranden hersker der helt specielle forhold. Årsagen til dette er Horns Rev, der strækker sig ca. 40 km ud i det imponerende Vesterhavet og nærmest danner en lagune på sydsiden.            

Blåvand har en særdeles børnevenlig strand. Der er ingen biler på stranden og ingen kraftig Vesterhavsstrøm. Der er til gengæld tilpas lavvandet til at børnene kan bunde langt ude i det rolige vand, hvilket er meget specielt for Vesterhavet.

Ved Blåvand Nordstrand føler man sig langt fra alting. De vidtstrakte klitlandskaber, så langt øjet rækker er noget af det smukkeste. Særligt på Nordstranden og ved Horns rev skulle der være gode muligheder for at finde rav.

 

 

Blokhus Strand

Ved Jammerbugt og feriebyen Blokhus finder man Blokhus Strand. Den ca. 100 meter brede strand strækker sig til Rødhus Strand i syd og til Saltum Strand i nord. Da stranden er åben for bilkørsel, er det faktisk muligt at køre på stranden helt fra Rødhus til Løkken.

 

Saltum Strand

Saltum Strand – tør vi godt at sige – er én af Nordeuropas allerbedste badestrande. Den strækker sig milevidt og har fint, hvidt sand og høje lune klitter.

 

Kandestederne – Skiveren

Kandestedvej ender på stranden, hvor man finder en fredelig badestrand. Bilkørsel er tilladt, og stranden er bred og fast og med høje klitter, der giver en fantastisk udsigt.

Råbjergvej ender også på stranden. Her er en meget bred og fast sandstrand, der giver god plads til solbadning, leg, boldspil og drageopsætning.

 

Rømø Strand

Rømø Strand
Rømø Strand

Rømø strand har det fineste sand, der minder om bittesmå diamanter. Rømø tiltrækker hvert år masser af turister, både familier, par og vindsportsentusiaster. Rømø er også skøn set fra hesteryg, så hvis du er til ridning, så bør du endelig tage dig en tur ved stranden med hesten.

 

Henne Strand

Området ved Henne strand byder på en pragtfuld natur med klitter, hede og skov. Det er samtidig et stort sommerhusområde og et aktivt feriested med mange events i sommermånederne. Her får man alt det bedste fra Vesterhavsområdet.

 

 

Marielyst Strand

Marielyst Strand er en del af de ca. 10 kilometer strand på Sydfalsters østkyst. Stranden er børnevenlig med lavt, roligt vand og flere revler. Der er samtidig klitter, hvor man kan finde læ, og på toppen af klitterne er anlagt gå/cykelsti.

 

Hestehovedet Strand – Danmarks næstlængste badebro.

Den børnevenlige og lave Hestehovedet strand ligger ud til Nakskov Fjord. Stranden kan prale med Blå Flag i 2010, 2013 og 2014, og den har Danmarks næstlængste badebro, nemlig 190 lang.

 

Bisnap Strand – Nordjyllands mest børnevenlige strand.

Stranden mellem Hou og Bisnap er børnevenlig og ca. 6 kilometer lang. Den byder på lækkert hvidt sand og en svagt skrånende strandkant.

Stranden her er nomineret og kåret til Nordjyllands bedste og mest børnevenlige strand. Kysten er en barre-kyst, dvs. der bliver mere og mere sand med årene. Hermed dannes laguner og småøer. Stranden er bilfri, og bølgerne er generelt mindre end ved Vesterhavet.

 

Amager Strandpark

Danmarks bedste strande
Amager Strandpark

Strandparken er udstyret med en 2 km lang kunstig ø, der former en lagune med et lavvandet badeområde. Den anden side ud mod Øresund består at en stor sandstrand med klitter og udsigt til Øresundsbroen og Middelgrundens Vindmøllepark.                                                                

I strandparkens sydlige del er der promenade og græsarealerne Femøren og Tiøren, hvor der bl.a. arrangeres koncerter.                             

Parken er samtidig et yndet sted for sportsstævner og sportsaktiviteter, og du vil kunne møde bl.a. svømmere, løbere, kajakroere og skatere.

 

Gudmindrup Strand

Gudmindrup Strand er også én af Danmarks bedste badestrande. Den brede sandstrand med klitter ligger ud mod Sejerø Bugt og er børnevenlig med sit lave vand. Der er bemandet livreddertårn i sommerferien. Stranden er ca. 500 meter lang.

 

Hornbæk Strand

Den populære Hornbæk Strand er en bred sandstrand med fint sand, god vandkvalitet, klitter og livreddere om sommeren. På Hornbæk Strand skydes sommeren hvert år i gang med Store Badedag, hvor ca. 900 mennesker hopper i havet. På stranden er også en Strandlegeplads familiens mindste.

 

Dueodde Strand – en af danmarks bedste strande.

Bornholms bedste strand. Her er helt fantastisk, og sandet er ultrafint. Vandet er klart og rent og med mange revler, så der både er lavt og dybt tæt på kysten.

Fra den store parkingsplads inde i skoven skal du begive dig ud på den 500 meter lange rampe, gennem klitterne for at nå ned til den smukke strand. Stranden strækker sig over flere kilometer på begge sider af øens sydspids.

Den starter i Snogebæk som smal strand og bliver flere hundrede meter bred på sydspidsen og slutter igen smalt i dét, der under navnet Jomfrugård, betragtes som en nudiststrand.

 

Kerteminde Nordstrand

Her kan Storebælts friske havvand nydes. Selve stranden er primært med sand, mens den længere oppe mod Hindsholmvej er bevokset med græs og strandsiv.
Nordstranden har mange revler. Det betyder, at man kan komme langt ud før det bliver rigtigt dybt.

Rejsetilbud

dalene-har-helt-forskelligt-udtryk-foto-tea
Vietnam
Island

I samme kategori

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Mest læste

troldejagt i Danmark
Travelmore
Undervurderede byer i Europa
Verdens største lande

Forsiden netop nu

Strande
Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Maldiverne
Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
Dykkerspots. Belize
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)