Har du lyst til at tage familien med på en aktiv ferie, eller er du blot en cykelentusiast, der elsker at opleve naturen, så kan du her få inspiration til Danmarks bedste cykelruter.

I alt findes der 11 nationale cykelruter i Danmark, som tilsammen udgør 3.500 km. og forbinder hele landet på kryds og tværs. Selve listen er lavet med inspiration fra Visit Danmark. Læs med her og bliv inspireret til din næste cykelferie.

 

Vestkystruten (560 km.)

Vestkystruten, også kendt som Nordsøkystens cykelrute, er at finde fra Rudbøl til Skagen og er én af de mere familievenlige cykelruter. Vær opmærksom på at en del af cykelruten består af grusstier. Til gengæld vil du opleve begrænset trafik på strækningen.

 

Danmarks bedste cykelruter

 

Ruten fra Hanstholm til København (420 km.)

På denne rute vil du opleve den typiske danske natur lige fra strande og skove til marker. Hvis du skal på din første lange cykeltur, vil denne rute være en god mulighed.

 

Hærvejsruten (450 km.)

Hvis du vil en tur over grænsen til Tyskland, skal du vælge én af Danmarks bedste cykelruter, Hærvejsruten. Selve ruten strækker sig fra Padborg til Frederikshavn.

 

Ruten fra Søndervig til København (310 km.)

Denne rute går igennem hele landet, og du vil derfor også opleve meget forskellig natur – både det terrænmanglende Jylland i vest, søer og skovområder og Danmarks flotte hovedstad. Cykelruten varierer meget mellem f.eks. bakker og skove, og derfor vil det være en oplagt rute at cykle for mountainbike-elskere.

 

Østkystruten (650 km.)

Dette er en særdeles charmerede rute, som leder dig igennem flere forskellige fjordbyer fra Hulsig til Sønderborg. Derfor skal du også være forberedt på, at du fristes til at stoppe flere steder på turen. Vær dog opmærksom på at cykelruten er én af de mere ujævne ruter sammenlignet med de andre nævnt på listen.

 

Esbjerg

 

Ruten fra Esbjerg til København (330 km.)

Denne rute er endnu én, der strækker sig fra den vestlige del af Danmark til den østlige. Start fx i Esbjerg og slut ruten af i det københavnske område. Det meste af ruten er belagt med asfalt, og der er museer at opleve på vejen. Dette gør især ruten til én af de mere børnevenlige af slagsen.

 

Ruten fra Sjællands Odde til Rødby (240 km.)

Cykelruten fra Sjællands Odde til Rødby skiller sig ud med en længde på blot 240 km, hvilket gør den til én af de korteste nationale cykelruter i Danmark. Den er ligeledes børnevenlig på grund af asfalterede veje og fordi, der er forskellige attraktioner at opleve undervejs på cykelruten. Heriblandt kan nævnes BonBon Land, Lalandia og Knuthenborg Safari Park.

 

Østersøruten (820 km.)

På denne cykelrute vil du både blive ført langs vandkanter og gennem landet. Du vil blive mødt med den storslåede danske natur undervejs, hvor du blandt andet kan opleve det danske øhav.

 

Danmarks bedste cykelruter

 

Ruten fra Gedser til Helsingør (290 km.)

På cykelruten fra Gedser til Helsingør vil du opleve historisk, dansk arkitektur som blandt andet herregårde og slotte. Derudover er denne cykelrute ekstra særlig, fordi den er en del af den lange cykelrute fra Berlin til København.

 

Bornholmerruten (105 km.)

Du vil fortryde, hvis du ikke tilbagelægger denne flotte cykelrute på Bornholm, hvis du er på ferie på solskinsøen. Undervejs på ruten vil du opleve særlig flot dansk natur fra Dueodde til Hammeren, hvor en del af ruten foregår på skovstier og jernbanelinjer.

 

Limfjordsruten (610 km.)

Hvis du vælger denne Limfjordsrute, vil det være oplagt for dig at tage én af de mindre færger til fx Fur eller Mors, så du kan med fordel forlænge ferien med en dag eller to. Dog undgår du ikke at skulle ud på en lille sejltur, når du skal krydse Limfjorden med færge.