Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Beijing seværdigheder

Det er muligt at købe et ”Beijing Museum Pass”, der giver fri entré til 112 Beijing seværdigheder, inklusiv 61 muséer. Det er nemmest at få fat i ved at finde et postkontor. Det kan købes på alle postkontorer i Beijing.


Den Forbudte By i Beijing


En anden af Beijing seværdigheder er Den Forbudte By, som består af 800 bygninger med 9.999 rum over et areal på 72.000 m2. Oprindeligt bestod byen af 999 rum, da tallet 9 er det mest komplette tal ifølge kinesisk numerologi. Navnet Den Forbudte By henviser til, at almindelige mennesker ikke havde adgang til området. Stedet var gennem tiden hjemsted for 24 kejsere, indtil landets sidste kejser blev fordrevet i 1924. Stedet ligger midt i Beijing og huser nu Palads Museet.


Der er adgang til Den Forbudte By hver dag året rundt, og det er et ”must see” i Beijing. Det kan man også se på køen foran indgangen, men selvom køen ser lang ud, er de ret gode til køafvikling i Kina.

Den forbudte By i Beijing


Den Himmelske Fredsplads


Den Himmelske Fredsplads er den største åbne plads i nogen by i hele verden. Pladsen er 880 meter fra nord til syd og 500 meter fra vest til øst. I alt er den 44 ha. Pladsen har fået sit navn efter Den Himmelske Fredsport, der adskiller pladsen fra Den Forbudte By.


Den Himmelske Fredsport


Den Himmelske Fredsport er hovedindgangen til det kejserligere paladsområde (Den Forbudte By). D. 1. oktober 1949 udråbte Mao Zedong Folkerepublikken Kina netop ved Den Himmelske Fredsport. Den blev opført i 1417, brændte sidenhed ned og blev genopført i 1651.


Lama-templet Yonghegong


Du kan heller ikke besøge Kina og Beijing uden at besøge et tempel. Det buddhistiske tempel Yonghegong, som stadig fungerer som et kloster, byder på store vægmalerier, kinesiske udsmykninger og store Buddha-statuer.

Templet var kejserbolig under Qing-dynastiet, men blev i det 18. århundrede omdannet til et af de største kinesiske templer. Templet er kendt for sine mange sprælske farver.

Du vil kunne opleve en autentisk stemning med munke og røgelse. Templet finder du i centrum af Beijing i Chaoyang-distriktet. Der er åbent hver dag, og du kan stå af på metrostationen , der bærer templets navn ”Yonghegong Lama Temple”.


Beijing Museum of National History


Beijings naturhistoriske museum ligger i det centrale Chongwen-distrikt. Der er gratis adgang, men man skal reservere billetter dagen forinden. Der kræves dog betaling for at se 4D-film, og så har museet luket om mandagen.

Museet rummer ca. 200.000 genstande og 5000 dyreeksemplarer. Der er et væld af udstoppede dyr, skeletter af gamle krybdyr og modeller af dinosaurusarter – og sågar en sal med udstillinger af organer og lig. Du kommer også igennem planteriget, hvor man kan udforske insekter og blomstersorter.


Den Kinesiske Mur


En af de vigtigste seværdigheder i Beijing. Den Kinesiske Mur et et af de mest imponerende bygningsværker i verden. Den strækker sig fra Beijing i øst til Jiayu-passet i vest. Den består af selve muren på 6259 kilometer, 360 kilometers volde samt 2233 kilometer bjerge og floder.

Alle murens forgreninger er anslået til at være 21.196 km langt. Størstedelen af muren, som vi kender den i dag, er bygget under Ming-dynastiet i slutningen af 1500-tallet.

Muren blev opført som et forsvarsværk mod nomadefolk fra de nordlige stepper og er bygget af sten, klippestykker og stampet jord og er op til 16 meter høj. Ca. 1/3 af muren er i meget dårlig forfatning pga. tyveri af murens sten, naturens kræfter og turisternes færden.


Men præcis hvilket område af muren skal man så besøge? Her har vi valgt at præsentere områderne Mutianyu og Badaling:

  • Murstykket Mutianyu er omgivet af smukke hasselnøddetræer og er mindre turistet end Badaling. Man kan gå hele vejen op til Mutianyu af gode trapper (ca. 2 km) eller vælge at tage svævebanen (både op og ned). Området ligger ca. 70 km. fra centrum.
  •  Badaling er meget nemt at komme til, og man kan gå direkte ”ombord” på muren uden at vandre først eller tage en svævebane. Det er dog også det mest besøgte sted på den kinesiske mur. Men vælger du at trave videre på muren, kan du sagtens finde mindre turistede områder. Badaling er desuden næsten omdannet til en mindre landby af hoteller, restauranter og souvenirboder. Stedet ligger ca. 60 km. fra centrum.  
Den Kinesiske Mur


Besøg Beijing Tour for at finde billetter til diverse guidearrangerede tours.

Læs mere om Beijing:

Rejsetilbud

Island
påskeferie i skagen
Blomsterkrydstogt til Holland

I samme kategori

grønlandske oplevelser
Mauritius (udvalgt billede)
bungee jump
Escape Away

Mest læste

troldejagt i Danmark
Undervurderede byer i Europa
Travelmore
Verdens største lande

Forsiden netop nu

Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser
London (udvalgt billede)

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
bungee jump
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)
Maldiverne

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)