Udfordringerne i det sidste halvandet år har forandret vores verden, og få brancher har været lige så påvirkede som rejse- og turistbranchen. På mange måder er denne liste over bedste sted at besøge i 2021 en hyldest til mennesker og virksomheder i spidsen for de brancher, der under ekstraordinære omstændigheder fandt måder at tilpasse sig og innovere.

Denne liste er bragt af TIME og har over 100 unikke destinationer. Her er alt fra den idylliske portugisiske by Arouca, der nu er hjemsted for verdens længste fodgængerbro, til kontinentet Antarktis som i december vil opleve en sjælden total solformørkelse. Selvom det måske ikke er muligt at besøge hvert sted endnu, er de alle værd at læse (og drømme) om, indtil det igen er tid til at udforske.

 

Eventyrenes by – Odense, Danmark

Halvanden time fra hovedstaden København ligger Odense med farverige bindingsværk og skæve brostensbelagte gader. Hans Christian Andersen blev født i denne by, der i sommers har åbnet det helt nye H.C. Andersen Hus. Designet af den japanske arkitekt Kengo Kuma er museet bygget med de berømte eventyr i tankerne. Udstillingerne omfatter nogle oplevelsesrige hyldester til fortællingerne. I et område inspireret af den lille havfrue, kan besøgende fx lægge sig ned under et glasloft for at kigge op i vandet og forestille sig, at de er i havet.

 

Magien fortsætter – Orlando, USA

I oktober begynder Walt Disney en 18-måneders fejring af sit 50-års jubilæum. Her debuterer flere attraktioner og aktiviteter. Skynd dig igennem et større parisisk køkken på den nye Remys Ratatouille Adventure-tur. Ellers kan du også tage forbi Harmonious spektakulære havnefront til et dynamisk show med musik, springvand og pyroteknik.

 

bedste sted at besøge i 2021

 

Smagen af Vietnam – Ho Chi Minh City, Vietnam

Ho Chi Minh Citys utrolige mad har aldrig manglet beundrere. Alligevel føltes det som et vendepunkt, da den vietnamesisk-amerikanske kok Peter Cuong Franklin kom til. Franklins har nytænkt klassikere som pho og banh nhung, og det er et eksempel på den kulinariske kreativitet, byen har. Både inspirerende og lækkert er bageriet Ivoire som har specialiseret sig i billed-perfekte vietnamesiske fortolkninger af klassiske franske kager. Dette kan f.eks. være små kager og macarons.

 

Øjne på himlen – Wadi Dana, Jordan

Beliggende i den fjerntliggende Wadi Dana-dal er Dana Biosphere Reserve Jordans største naturreservat. Reservatet er hjemsted for sjældne regionale flora og fauna – herunder 25 beskyttede truede dyrearter, som Syrian wolf og spiny-tailed lizard (et firben der på dansk kaldes tornhaleagamer). Wadi Dana er også i spidsen for økoturisme-initiativer som den prisvindende Feynan Ecolodge, et soldrevet gæstehus der beskæftiger personale fra lokale beduinfamilier.

 

Efterlader ingen spor – Khao Yai National Park, Thailand

Thailands naturlige vidundere nød godt af pausen i international og indenlandsk turisme. Især Khao Yai National Park – en stor nationalpark og skov med græsarealer der byder på brusende floder og spektakulære vandfald. De skønne thailandske naturområder har fået et større dyreliv under pandemien. Parken har også oplevet en anden form for vækst med hotelåbninger som fx Villaen Roukh Kiri Khao Yai og den kommende InterContinental Khao Yai National Park.

 

bedste sted at besøge i 2021

 

Afslappende getaway – José Ignacio, Uruguay

José Ignacio, som ligger en smule op ad Atlanterhavskysten fra Montevideo, er ganske enkelt uspoleret. I 2021 byder Posada LUZ (et landsted med olivenlunde) på en vingård og en infinity-pool. Én af James Turrells Skyspace-installationer åbner til november: En bygning med store, lukkede kamre med åbninger i lofterne, der åbner op til himlen.

Der er nye bungalows ved stranden på Bahia Vik med individuelle suiter. Områdets restaurant er La Huella, der befinder sig i klitterne og serverer frisk grillet fisk og skaldyr.

 

Afslappende stemning ved havet – La Paz, Mexico

Den mexicanske badeby La Paz ligger to timer nord for populære Cabo San Lucas og dens travle feriesteder. Besøgende kan tage en afslappet spadseretur på malecón, en 3 kilometer lang gangbro langs Cortezhavet, spækket med havinspirerede skulpturer og udendørs caféer.

 

Overskud og innovation – Las Vegas, USA

Nye kasinoer, nye restauranter og et Elon Musk-udviklet tunnelsystem er blandt de spændende ting, som Las Vegas kan præsentere. En spændende nyhed sammen med byens kasinoer er Resorts World Las Vegas, der åbnede i slutningen af ​​juni og består af 3 hoteller, et asiatisk inspireret streetfood-område og et teater. Den ca. 2,8 km lange Elon Musk-udviklede tunnel åbnede i juni for at transportere besøgende mellem faciliteterne. Vognene er fra Tesla, selvfølgelig.

 

 

Back in business – New York City, USA

New York City er tilbage fra sin pandemiske dvale. Kunstelskere indtager allerede de genåbnede museer. Company, Sona og Em Vietnamese Bistro tilbyder kreative menuer og mulighed for at støtte BIPOC-ejede spisesteder, og Jing Fong åbner igen i Chinatown. De serverer en fantastisk dim sum, der er en populær kinesisk spise.

 

Levende og sjovt – Osaka, Japan

Med sine neonskilte, nytænkende arkitektur og rigelige underholdningsmuligheder er Osaka sprængfyldt med energi. For de designkyndige åbnede det første W Hotel i Japan i Osaka i år med en sort monolit-facade og et levende interiør. En anden meget rost (og farverig) åbning er verdens første Super Nintendo World – en tilføjelse til Universal Studios Japan. Temaområdets finurlige attraktioner får dig til at føle, at du er inde i et spil.

Du kan trykke her hvis du vil se listen over de resterende steder på listen.