Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Bedste all-inclusive hoteller i Europa

Der findes et væld af fantastiske all-inclusive hoteller i Europa. Europa skuffer nemlig ikke med gyldne strande, azurblåt vand og alt den skønhed, komfort og sol, du kan drømme om.

Nogle områder, som fx den tyrkiske kyst, er kendt for sine store resorts, alt imens andre fokuserer på hyggelig luksus i mere private omgivelser. Alligevel har disse resorts noget til fælles – de tilbyder nemlig alle personlig service, masser af aktiviteter og faciliteter samt forkælelse, som kan få dig til at slappe fuldstændigt af og glemme alle hverdagens bekymringer.

Find solcremen frem og gør dig klar til den perfekte sommerferie med sol og strand. Måske din næste ferie findes på vores liste over de bedste all-inclusive hoteller i Europa.

 

Mitsis Alila Resort & Spa, Rhodos 

Rhodos har ét af de bedste all-inclusive hoteller i Europa. Rhodos er klart én af de mest populære sommerferiedestinationer og er ét af de mest solrige steder i Grækenland. Her indbydes der til betagende solnedgange og badning ved nogle af de mest fantastiske gyldne strande i Grækenland.

Mitsis Alila Resort & Spa ligger ved en privat stand i Faliraki. Gæsterne kan vælge imellem værelser med bjerg- eller havudsigt. Nogle af værelserne har egen pool, mens andre tilbyder spabade eller møblerede terrasser med liggestole. Alle værelser er udstyret med aircondition, fladskærms-tv med satellitkanaler og badeværelser med luksuriøse toiletartikler og badekåber.  

Blandt de mange faciliteter på stedet er en havvandspool, vandrutsjebaner, en beachvolleybane og en luksuriøs spa. Gæsterne kan spise på hovedrestauranten, som serverer prisvindende retter i en buffet, eller man kan prøve Ellinadiko al carte for at opnå en autentisk smag af det græske køkken.

 

all-inclusive hoteller i Europa

 

Azia Resort & Spa, Cypern 

Når det gælder all-inclusive hoteller i Europa, ligger Azia Resort & Spa i top. Her tilbydes masser af aktiviteter for børnefamilier men også masser af områder kun for voksne eller par, som ønsker en stille alenetid. Af de tre pools på stedet er den ene udelukkende for voksne. Voksne kan også nyde livemusik i en speciel lounge, hvor kun voksne må opholde sig. Der er også områder i hovedrestauranten, hvor kun voksne må spise. Derudover kan man trække sig væk fra støjen og nyde solbadning ved én af de mindre pools.

Dette prisvindende feriested ligger på ét af Cyperns bedste steder med udsigt over Middelhavet. Der er 305 værelser med smukt designede interiør, fokus på detaljer og naturlige materialer samt luksuriøs udsigt. Juniorsuiterne har egen have eller altan og tilbyder faciliteter som privat jacuzzi og liggestole.

Stedet har også en prisvindende spa, som tilbyder en række fantastiske behandlinger. Gæsterne kan desuden nyde et privat dampbad med aromaterapi eller et wellnessrum med fototerapi. Man kan desuden prøve zoneterapi, massage, hud- eller hovedbundsbehandlinger samt kropsbehandlinger. 

Feriestedet har fem restauranter, to lunger og en snackbar. 

 

Mitsis Laguna Resort & Spa, Kreta – Grækenland

Dette 5-stjernede feriested er ét af de bedste all-inclusive hoteller i Europa og ligger ved det gyldne sand på Kretas i Heraklion. Her kan gæsterne vælge at bo i luksuriøse bungalows, på smukke værelser med hav- eller haveudsigt eller på præsidentsuiter med privat pool. Alle værelser har marmorgulve og er dekoreret i hvidt og blåt.

Mitsis Laguna Resort & Spa tilbyder lækker mad på én af deres syv restauranter. Her kan der smages på middelhavsretter og internationale retter. Derudover kan der opleves kretensisk gastronomi, asiatisk inspirerende retter eller en helt speciel brunch, der udelukkende består af produkter fra lokale landmænd. Der er et hav af søde sager dagen lang, som man kan stille den lille sult med.   

Faciliteterne på feriestedet inkluderer et udvalg af hele fem pools, hvoraf tre af dem er med havvand, nogle med vandrutsjebaner og vandfald samt en børnepool. Hotellets wellness-spa tilbyder indendørs swimmingpool, boblebad og en lang liste med fantastiske behandlinger. 

På stedet findes der også et vandsportscenter, hvor gæsterne kan leje kanoer eller prøve windsurfing. Hotellet tilbyder også beachvolley, svømmekurser og kunstundervisning. 

For forældre som har brug for lidt alenetid tilbydes der miniklub for børn mellem 4 – 11 år. Her er børnene under konstant opsyn, kan spille forskellige spil og deltage i et diskotek. Til familieunderholdning tilbyder hotellet minifodboldbane, tennisbane og air hockey. 

 

Royal Hideaway Corales Suites, Spanien 

Royal Hideaway Corales Suites ligger på altid solrige Tenerife og byder familier velkommen. Men det er i sandhed også et paradis for voksne. Typisk er det par som rejser hertil, men singler eller vennegrupper er også velkommen på hotellet. Destinationen er perfekt, hvis man er på udkig efter en stille flugt fra hverdagens stress og jag.

Alle suiter har havudsigt og terrasse med udendørs siddepladser. Deluxe-suiterne er tillige udstyret med egne, private opvarmede saltvandspools. Hotellets præsident penthouse tilbyder to terrasser, en opvarmet pool, bulter service og nogle af de absolut bedste havudsigter på Tenerife.

Der er mulighed for at finde to restauranter på stedet, som tilbyder a la carte middelhavsretter, skaldyrsspecialiteter og nationale retter. Derudover kan man besøge en café, et døgnåbnet fitnesscenter og en spa, som tilbyder en række behandlinger samt en sauna og et dampbad. 

Udenfor findes tre opvarmede pools hvoraf to er forbeholdt for vokse. Voksne kan derudover også nyde wellness- og sportsprogrammer som pilateshold og kunst- og kulturworkshops. Børn i alderen 4-12 år kan deltage i Corales Kids Club som tilbyder teater, musik, kunst og videnskabelige aktiviteter. 

 

all-inclusive hoteller i Europa

 

Bellis Deluxe Hotel, Tyrkiet 

Bellis Deluxe Hotel ligger over Middelhavets dybe blå vand, er omringet af fyrretræner og tilbyder noget for enhver smag. Med over 550 komfortable og luksuriøse værelser at vælge imellem vil gæsterne blive forkælet på baggrund af deres valg. 

Bungalowværelserne har balkon med udsigt over havet eller havnen, alt imens laguneværelserne ser direkte ned til lagunepoolen. For de, som ønsker lidt ekstra luksus, tilbyder feriestedet også private villaer med egen pool, adgang til VIP restaurant og snack catering. 

Resortet har et 3000 kvadratmeter stort vandland. Derudover kan gæsterne spille beachvolley og tennis eller nyde live underholdning. For de mindre tilbyder feriestedet Pony Kids Club med masser af aktiviteter og workshops samt adgang til heste- og ridekursus. Børnene har også adgang til en særlig børnerestaurant. 

Gæsterne kan vælge imellem fem imponerende snackrestauranter, et konditori og fem a la carte restauranter, når sulten skal stilles. Derudover er resortet udstyret med fitnesscenter og en wellness-spa. 

 

Aydinbey King’s Palace & Spa, Tyrkiet 

Dette eksklusive feriested ligger ved Middelhavets blå vand og tilbyder privat stand, tre udendørs pools, en sjov og stor vandrutsjebane og masser af liggestole og strandstole.

Alle værelser er veludstyret og elegant indrettet. De har alle aircondition, minibar og skøn udover.

Hotellets restaurant tilbyder indendørs- og on-the-beach spisemuligheder med et udvalg af avancerede retter fra Tyrkiet og Fjernøsten. Gæsterne kan også få måltidet bragt op på deres værelse eller på tagterrassen.

Der er også tyrkisk bad, sauna og spabad. For børnefamilier findes der mange børnevenlige aktiviteter, udendørs legeredskaber, en indendørs legeplads, bøger, dvd’er og brætspil. 

 

all-inclusive hoteller i Europa

 

Iberostar Grand Salomé, De Kanariske Øer 

Iberostar Grand Salomé er udelukkende for voksne og er det perfekte tilflugtssted for par eller voksne, som er på udkig efter et stille og børnefrit miljø. Hotellet er et boutique hotel, som ligger lige ved strandpromenaden. Gæsterne kan hoppe ud i to massive udendørs swimmingpools, prøve den opvarmede pool indenfor eller slappe af i liggestolene.

Alle moderne suiter har en fantastisk panoramaudsigt over havet og enten med direkte adgang til poolen eller en privat solterrasse. Suiterne har sin egen butler og tilbyder roomservice døgnet rundt, Bluetooth-lydsystem og eget boblebad. For de miljøbeviste er alle værelser frie for engangsplast. 

Gæsterne kan benytte sig af faciliteter som fitnesscenter, wellness-spa og tennisbane. Der er seks restauranter, som tilbyder inde- og udendørsservering. Her serveres bl.a. lækre skaldyrsspecialiteter, italienske retter og retter, man typisk spiser på de Kanariske Øer. 

 

 

Sani Beach, Grækenland

Sani Beach Resort er overdådigt og luksuriøst i alle henseender og har tilmed en førsteklasses beliggenhed. Det ligger nemlig lige på kanten af Cape Sani mod det azurblå vand i Det Ægæiske Hav.

Der er en syv kilometer lang sandstand på Bousoulas-standen. Gæster, som søger privatliv og fred, har adgang til to mindre private strande: Ammos og Sani Hill Beach. Resortet har en infinity-pool med nogle af de smukkeste solnedgange over den charmerende badeby Sani. 

Værelserne er lyse, indrettet moderne og med fantastisk gulv-til-loft vinduer. Gæsterne kan vælge imellem dobbeltværelser, juniorsuiter, familiesuiter og juniorsuiter-panorama, som har store balkoner med direkte udsigt over havet. 

Spaen tilbyder en række tjenester samt fitnessrum, sauna og et dampbad. Derudover er det muligt at booke en massage til lyden af bølgens brus. Der tilbydes livemusik, organiserede aktiviteter for børn i alle andre og fodboldskole til børn. 

Hotellet kan også hjælpe med at booke en række nærliggende aktiviteter som dykning og tennisundervisning. 

 

The Westin Dragonara Resort

 

The Westin Dragonara Resort, Malta  

Man tror, man ser syner, når man ser Westin Dragonara Resort ved første øjekast. Med udsigt over det azurblå vand i Middelhavet i et hjørne af St. Julians og to private strande føles det næsten som om, at du har dit eget hjørne af paradis på Malta.

Alle moderne værelser har aircondition og balkoner, som åbner enten over haven eller direkte over havet. Hvis man bor på Sea View Tower, vil man kunne nyde store terrasser med liggestole og 180 graders udsigter over havet.  Bor man på Luxury Infinity Bay-suiterne, har man sin egen mindre pool.

Gæsterne har mulighed for at slappe af i resortets spa, træne i fitnesscenter eller få arrangeret dykning eller vandsport ved hjælp fra hotellet. Der er også to pools udenfor og en opvarmet pool indenfor. Indenfor finder man desuden også jacuzzi, dampbad og sauna. Restauranterne tilbyder alt fra italienske specialiteter til middelhavsretter.

 

Acanthus & Cennet Barut Collection, Tyrkiet

Acanthus & Cennet Barut Collection ligger på en privat strandstrækning mod Middelhavet og er fyldt med luksus. 

Gæsterne har et stor udvalg af moderne værelser, og nogle af værelserne har desuden privat pool. Andre har balkoner, der åbner op til det blå hav. Stedets suiter har panoramaudsigt over vandet. Alle værelser er udstyret med aircondition og private balkoner.

Resortet tilbyder fitness- og spafaciliteter, fem swimmingpools og private cabanas ved strandpromenaden. Der er desuden fem a la carte restauranter, som tilbyder en række tyrkiske, middelhavsretter og internationale retter samt buffet ved poolen.

Børneklubben er til børn fra 4 – 12 år. Her tilbydes et spillelokale og en biograf i børnestørrelse samt en række organiserede aktiviteter. Voksne kan derimod drage fordel af feriestedets liveshows, beachvolleybaner, yogaklasser og private trænere i fitnesscenteret. 

 

Grand Palladium White Island Resort & Spa, Spanien 

Ved siden af naturreservatet Ses Salines på det gyldne sand på Playa d’en Bossa-stranden, finder man Grand Palladium White Island Resort, som et altomfattende paradis. 

Gæsterne kan vælge imellem rummelige og elegante dobbeltværelser med enten have- eller havudsigt. De fleste af værelserne har balkon eller terrasse, mens Superior-værelserne vender vest og har smukke solnedgange. Suiterne har udendørs badekar med hydromassage. 

Resortet har syv restauranter. Man kan spise indendørs eller ude ved havet. Maden vil som regel være lokale specialiteter eller internationale retter.

Derudover har resortet et spa- og wellness-center og tre pools. Der er aktiviteter for voksne som bl.a. paddle surfing, tennis, bueskydning og fodbold. For børn findes der en udendørs legeplads, børnebassiner og en klub som tilbyder forskellige workshops og aktiviteter. 

Denne artikel er lavet med inspiration fra Planet Ware.

Rejsetilbud

Den Kinesiske Mur
Bornholm-Rundt_ruin-1024x768
Skærmbillede 2024-04-05 kl. 10.55

I samme kategori

Byhotel (udvalgt billede)
Dansk gastronomi
Ishotel
Danske hoteller - Tønderhus

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
Verdens største vulkaner
Hohe Salve-kopi

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)